Matadoravl

1. Der er risiko for spredning af recessive mutationer
2. Risiko for indavl i efterfølgende generationer, det bliver sværere at finde ubeslægtede avlspartnere
3. Tab af genetisk variation, hele populationen bliver mere ensartet

Tidligere var det specificeret i DKK's etiske anbefalinger:

Ved valg af avlsdyr, bør såvel opdrætter som hanhundeejer bidrage til at bevare den genetiske variation. Det betyder, at enkelte hunde ikke bør dominere avlen inden for en race (såkaldt ”matadoravl”), og at gentagne parringer af samme han og tæve bør begrænses

Det var specificeret for de antalsmæssigt store eller mindre racer (over eller under 100 hvalpe i en race om året):

• Optimalt bør en hanhund ikke blive far til mere end 25% af det gennemsnitlige årlige registreringstal beregnet på gennemsnit af de sidste 3 års registreringstal – i hele hans avlsaktive karriere
  • Dvs. 50 hvalpe, hvis racen registrerer ca. 200 hvalpe/år

I små racer (< 100 reg./år) kan grænsen blive ”absurd”

• Der bør fokuseres på at begrænse indavl i stedet

DKK mener fortsat, at matadoravl bør begrænses, men har valgt at lade det udgå af de etiske krav der trådte i kraft 1. januar 2025.

Vi anbefaler dog stadig, at man som hanhunde-ejer holder øje med hvor mange hvalpe ens hanhund får:

• Evaluer din hanhund når han nærmer sig grænsen
  • Hvordan er hans afkom blevet mht. både fysisk og mental sundhed, eksteriør og brugsegenskaber?
  • Hvor mange af hans afkom er gået videre i avl?

På den måde sikrer man bedst den genetiske variation i racerne fremover.