En del DKK-opdrættere udstationerer nogle af deres hunde i private hjem, og det er ofte en god ordning for både hund, vært og opdrætter. Opdrætteren bevarer ejerskabet til hunden og kan – alt efter aftalens ordlyd - f.eks. benytte hunden til avl mv., men hunden lever til daglig et helt almindeligt hundeliv hos værten, som får en hund vederlagsfrit. Når opdrætteren efter nogle år har benyttet hunden til de formål, der er aftalt, overgår ejerskabet til udstationeringsværten.
Nogle opdrættere vælger at udstationere nogle af sine hunde i private hjem hos såkaldte udstationeringsværter. Det kan give både hund, opdræt og udstationeringsvært de bedste betingelser, og en udstationeringsaftale kan være en god ide, hvis aftalen er fair for alle parter:
Som regel indgås en udstationeringsaftale mellem en opdrætter og en vært, som opdrætteren kender godt i forvejen. Det er de færreste opdrættere, der er interesseret i at ”sende en hund på foder” hos en fremmed, der direkte ringer og efterspørger muligheden. Omvendt bør alarmklokkerne ringe hos den, der er på markedet efter at købe en hundehvalp og i samme moment får tilbudt en ”gratis” hvalp på udstationeringsvilkår af en opdrætter, man ikke kender.
Når man som opdrætter placerer en potentiel avlshund hos en privat familie, ønsker de fleste, at udstationeringsværten ikke bor for langt væk, så det er nemmest muligt at hente og bringe til konkurrencer, udstilling og parring – men også for at kunne være i nærheden for at hjælpe med evt. pelspleje, træning og med at løse problemer, hvis de skulle opstå.
Ligesom det er vigtigt, at opdrætter har et rigtigt godt forhold til udstationeringsværten – og at aftalen indgås efter fælles interesse og i god dialog. Tillid og det gode samarbejde er alfa og omega for, at en udstationeringsaftale bliver en god oplevelse;
Som opdrætter skal man stole på, at værten passer godt på ens hund, og som vært skal man have tillid til, at opdrætter lever op til sit ansvar og sætter aftale op, der er fair for alle parter. For ”en gratis hund” får man altså ikke som udstationeringsvært:
Du forpligter dig til at leve op til din del af aftalen, og det den indebærer; Har du f.eks. forpligtet dig til at lade hunden rejse med på udstilling i den anden ende af landet - eller på den anden side af jorden – eller når det er tid til hvalpekuld, så har du altså pligt til at overlade hunden til opdrætteren. Og det kan jo være flere måneder ad gangen. Og eventuelt også flere gange i hundens levetid. Når opdrætteren efter nogle år har benyttet hunden til de formål, der er aftalt, overgår ejerskabet til udstationeringsværten.
Formuleret i mere juridisk korrekte termer er en udstationeringsaftale en aftale, der definerer rammerne for vederlagsfri (altså gratis) overdragelse til lån af en hund, der afløses af en vederlagsfri overdragelse til ejerskab, når låneperioden ophører.
I låneperioden vil opdrætter/hundens ejer fortsat have ret til at foretage de fornødne foranstaltninger med henblik på deltagelse på udstillinger og prøver, gennemførelse af sundhedsundersøgelser, samt praktiske omstændigheder i forbindelse med parring, fødsel samt pasning og pleje af hvalpe, kontakt til hvalpekøbere mv.
De hvalpe, som kommer til verden i udlånsperioden, tilhører långiveren (opdrætter/hundens ejer). Ejendomsretten til den udlånte hund overgår til låntager (udstationeringsværten), når betingelserne i udstationeringsaftalen er opfyldt, som eksempelvis kan være, når en tæve har født to kuld hvalp.
DKK´s jurist, Charlotte Vinter Dal, har udarbejdet en samlet vejledning til indgåelse af udstationeringsaftale af hund - den kan du finde her
DKK anbefaler, at parterne benytter DKK´s udstationeringsaftale, men det er ikke et krav, og derfor kan DKK´s opdrættere vælge at udarbejde egne udstationeringsaftaler, når de udstationerer deres hunde.
DKK anbefaler parterne at benytte DKK´s udstationeringsaftale, fordi DKK igennem en årrække har oplevet, at nogle hunde udstationeres på urimelige vilkår, hvilket har givet anledning til tvister mellem hundenes ejere og udstationeringsværterne. DKK ønsker at bakke op om udstationering og gøre udstationering af DKK-registrerede hunde til en god oplevelse for såvel hund, opdrætter og udstationeringsvært, og derfor anbefaler DKK, at parterne benytter DKK´s udstationeringsaftale. Det vigtigste er dog, at parterne laver en rimelig aftale på skrift i forbindelse med udstationeringen, så begge parter er klar over – og enige i - vilkårene for udstationeringen.
Vær opmærksom på, at selv om det er muligt i DKK´s udstationeringsaftale at indføre, at opdrætter er berettiget til at opdrætte tre kuld på en udstationeret tæve, så er det DKK´s opfattelse, at to kuld generelt er det mest rimelige.
For så vidt angår udstationerede hanhunde, er der ikke fastsat begrænsninger på antallet af parringer, ligesom opdrætteren er berettiget til, at en udstationeret hanhund kan benyttes til at parre både opdrætterens egne tæver og andre, udefrakommende tæver, uden vederlag til udstationeringsværten.
DKK opfordrer i den forbindelse opdrætterne til at udvise mådehold i forhold til antallet af parringer med en udstationeret hanhund
Hvis overdragelsen sker mod vederlag (altså hvis opdrætter opkræver et beløb fra udstationeringsværten i forbindelse med udstationeringen) vil aftalen have karakter af et kreditkøb med ejendomsforbehold. Dette er efter DKK´s vurdering ikke en sædvanlig eller anbefalelsesværdig procedure ved udstationering.
DKK ser desuden eksempler på leasing-agtige konstruktioner og sameje-modeller, hvor alle rettigheder over hunden forbliver hos opdrætteren. De fleste af disse aftaler er urimelige og i direkte strid med reglerne om kreditkøb, og DKK kan ikke anbefale hverken opdrættere eller udstationeringsværter at indgå denne type aftaler.
En aftale om udstationering er en sædvanlig disposition, som giver altså udstationeringsværten mulighed for at kunne dele sin hverdag med en DKK-stambogsført hund uden betaling – men mod at frasige sig retten til selv at bruge hunden til f.eks. avl og desuden acceptere ulemperne ved at opdrætteren/hundens ejer benytter hunden til avl. Generelt er denne model ikke urimelig.
En aftale om udstationering af en hund baserer sig i høj grad på tillid og samarbejde, og det er vigtigt, at parterne foretager en forventningsafstemning inden aftalen om udstationering gøres endelig.
I det daglige betragtes hunden som udstationeringsværtens hund, men udstationeringsværten må acceptere, at opdrætter har rettigheder til hunden, og at dispositioner vedrørende f.eks. avl tilkommer opdrætter, og at det i sidste ende er opdrætter, der træffer beslutninger vedrørende avl.
DKK opfordrer derfor både opdrætter og udstationeringsvært til at tænke sig grundigt sig om før indgåelse af en udstationeringsaftale:
Som opdrætter/hundens ejer bør man overveje, om den udstationeringsvært, man har i tankerne, nu også er den rigtige. Kan vedkommende leve op til de krav, man stiller som opdrætter? Og tænk over, om man – hvis situationen var omvendt - selv ville ønske at indgå i en aftale på de vilkår, der stilles op. Er vilkårene rimelige? Stilles der (for store) krav til udstationeringsværten? Matcher arbejdets omfang, f.eks. med at holde hunden i udstillingskondition/pelspleje/afsavnet i fødsels- og hvalpeperioden, med den pris, som udstationeringsværten ville skulle betale, hvis vedkommende - i stedet for at indgå en udstationeringsaftale – skulle købe en tilsvarende hund?
Omvendt opfordrer DKK til, at udstationeringsværten overvejer, om ulemperne forbundet med at skulle undvære hunden i (flere) perioder, og de eventuelle ulemper der kan være forbundet med ikke have ret til at træffe beslutninger vedrørende hundens benyttelse i avl mv., opvejer fordelene ved at få hunden vederlagsfrit? Hvis det er et krav fra opdrætters side, at hvalpene skal fødes og opvokse hos udstationeringsværten, kan man så imødekomme det? Har man (fysisk) plads? Ressourcer?
DKK opfordrer til, at opdrætter og udstationeringsvært holder løbende kontakt og dialog omkring hunden, så alle parter, ikke mindst hunden, er tryg. Specielt hvis fødsel og perioden herefter skal foregå hos opdrætter, opfordrer DKK til, at hunden vænnes til at komme hos/overnatte hos/blive passet hos opdrætter i tiden før, parring og fødsel skal finde sted.
Derfor opfordrer DKK til, at parterne sørger for at aftale alle tænkelige vilkår på forhånd. Er det f.eks. opdrætters pligt selv at afhente hunden hos udstationeringsværten, eller skal udstationeringsværten aflevere den? Og hvis udstationeringsværten skal aflevere hunden, hvem skal så dække udgifter til brændstof, broafgift m.m.?
Opdrætteren har ret til at kræve hunden udleveret i henhold til udstationeringsaftalen, f.eks. med henblik på en parring eller et dyrlægebesøg mv., men opdrætteren kan ikke hente hunden ved selvtægt.
Selv om en udstationering er en aftale om udlån af en hund, vil opdrætter ikke være berettiget til at opsige udstationeringsaftalen og hente hunden uden aftale med udstationeringsværten herom. Hunden er udstationeret med henblik på, at ejendomsretten til hunden skal overgå til udstationeringsværten, når udstationeringsperioden er udløbet.
Det er kun i de tilfælde, hvor udstationeringsværten misligholder udstationeringsaftalen i låneperioden, at opdrætter vil være berettiget til at kræve hunden tilbageleveret. Misligholdelse giver dog ikke opdrætter ret til selvtægt – og dermed selv at afhente hunden på udstationeringsværtens adresse uden forudgående aftale. Hvis udstationeringsværten ikke vil tilbagelevere hunden, må opdrætteren anmode foged om bistand.
Almindelig uenighed mellem parterne udgør ikke nødvendigvis misligholdelse af aftalen. Hvorvidt udstationeringsaftalen er misligholdt, vil bero på en konkret vurdering.
DKK´s jurist kan hjælpe både udstationeringsvært og opdrætter/ejer med denne vurdering, men kan parterne ikke blive enige, skal sagen overdrages til civil retssag.
Ejerskabet til hunden skal overgå til udstationeringsværten, når opdrætteren har udnyttet de aftalte rettigheder over hunden. DKK anbefaler, at parterne aftaler et tidspunkt for, hvornår ejerskabet senest skal overgå til udstationeringsværten, uanset om opdrætteren har (nået at) udnytte sine rettigheder over hunden eller ej.
DKK anbefaler, at ejerskabet senest overgår til udstationeringsværten efter 4-5 år, idet der dog kan være racer, hvor det er nødvendigt at gøre udstationeringsaftalen længere, fordi hunden først er egnet til avl på et senere tidspunkt end sædvanligt.
Når ejerskabet overgår til udstationeringsværten, har opdrætteren pligt til at ejerskifte hunden og udlevere hundens stambog til udstationeringsværten.
Hvis hunden dør på grund af sygdom eller forhold, som ikke kan tilregnes hverken opdrætter eller udstationeringsværten, ophører udstationeringsaftalen automatisk, uden at parterne i den forbindelse kan gøre krav gældende mod hinanden.
Der er mange problemstillinger, man kan og bør tage højde for – men det vil nok næppe være muligt at nedfælde samtlige detaljer i en aftale, og eksemplerne herunder er derfor ikke udtømmende. DKK opfordrer derfor opdrætter/ejer og udstationeringsvært til at tale alle tænkelige scenarier igennem, inden aftalen indgås og til at føje så mange detaljer som muligt ind i den skriftlige aftale.
Som minimum bør navne og adresser på opdrætter og udstationeringsvært fremgå samt en dato for, hvornår ejerskabet endeligt overgår til udstationeringsvært - uanset om opdrætter på dette tidspunkt har udnyttet aftalte rettigheder over hunden.
Desuden skal der af aftalen fremgå, hvem der skal stå for hvilke udgifter, f.eks. til foder og vaccinationer. Indfør evt. hvem, der bestemmer, om hunden eksempelvis skal vaccineres og hvor ofte, eller om den skal titertestes.
Skriv ned, hvem der bestemmer, hvilket forsikringsselskab hunden skal forsikres i – og hvem betaler for udgifterne til sygeforsikring, evt. figurantforsikring og selvrisiko i tilfælde, hvor sygeforsikringen dækker, og for dyrlægebehandling, der ikke dækkes af sygeforsikringen, for livsforsikring samt hvem en evt. livsforsikringssum tilkommer? (Vær opmærksom på, at det er ”besidderen”, altså udstationeringsværten, der er forpligtet til at holde hunden lovpligtigt ansvarsforsikret.)
Skriv ned, hvem der skal stå for udgifter i forbindelse med udnyttelsen af rettighederne til avl, herunder sundhedsundersøgelser og rekvisitioner. Hvem afholder udgifterne til transport i forbindelse med dette? Hvem henter og bringer hunden? Og hvor skal hvalpene fødes og vokse op?
Skal hundens pels holdes i en bestemt kondition og længde? Hvem betaler for soignering/trim/klip? Og må værten klippe hunden, så dens pels ikke længere kan anvendes til udstilling?
Har opdrætter – ud over avlsret – også ret til at disponere over hunden i forbindelse med konkurrencer, brugs- eller jagtprøver samt udstilling – indenlands såvel som udenlands? Hvem betaler for transporten frem og tilbage mellem opdrætter og udstillingsværts bopæl?
Må værten deltage i træning, konkurrencer og udstillinger på egen hånd?
Hvad sker der, hvis udstationeringshunden dør? I trafikken – eller under et kejsersnit? Er der nogen af parterne, der har krav på kompensation? Bemærk, at hvis hunden dør på grund af sygdom eller forhold, som ikke kan tilregnes hverken opdrætter eller udstationeringsværten, ophører udstationeringsaftalen automatisk, uden at parterne i den forbindelse kan gøre krav gældende mod hinanden.
Hvad sker der med hunden, hvis udstationeringsværten eller opdrætteren dør? Tilfalder avlsretten værten eller opdrætterens arvinger? Overdrages ejerskabet af hunden til værten? Og hvem tilfalder hvalpene?
I linket herunder kan du læse mere om DKK´s arbejde med udstationeringsaftalen, om baggrunden for, at aftalen er frivillig at benytte for DKK´s opdrættere og flere gode råd til opdrættere/hundeejere og udstationeringsværter, der overvejer at indgå en udstationeringsaftale:
Mange udstationeringsværter har udelukkende positive erfaringer med denne måde at have hund på, men livet som udstationeringsvært er ikke nødvendigvis noget for alle, fordi det kan være hårdt at skulle undvære hunden i kortere eller længere perioder og evt. i flere omgange. Her kan du læse, hvad du skal overveje, inden du kaster dig ud i ”Projekt udstationeringshund”.
Ud over den åbenlyse fordel, at du som udstationeringsvært får en hund vederlagsfrit, kan en udstationeringsaftale være en unik mulighed for at ”suge til sig” og lære af en erfaren opdrætter/udstiller/aktiv indenfor en racespecifik disciplin. Samtidig kan du få lidt ekstra hjælp, hvis du f.eks. har brug for at lære mere om pelspleje, træning, udstilling eller en specifik hundesport. Det er en mulighed for at lære mere om sin egen race og om hundeopdræt, og det er en stor oplevelse at få lov til at være med til parringen og ikke mindst opleve din hund føde og opfostre hvalpe.
Det er et stort ansvar at være udstationeringsvært for et andet menneskes hund, og ud over at du har overtaget ansvaret for et på mange måder værdifuldt liv, har du som vært forpligtet dig til at udføre nogle rent praktiske opgaver, såsom f.eks. pelspleje, træning, udstilling mv. og økonomiske forpligtelser, f.eks. forsikring, dyrlægeregninger, foderregninger mv.
Derfor må du aldrig indgå en aftale, hvis du er i tvivl om, hvilke krav der stilles til dig undervejs i hundens opvækst, hvilke pligter og udgifter, der er dig pålagt.
Du skal desuden føle dig tryg ved opdrætteren, dennes etiske værdisæt og måde at håndtere hunde og hvalpe på, og du skal føle, at aftalen er retfærdig for begge parter.
Prøv at regne på, om der er balance i regnskabet:
+ De førnævnte unikke fordele, du får som udstationeringsvært
- Fraregnet forventningerne, kravene, pligterne, tidsforbruget, de rent faktiske udgifter og avlsret samt evt. udstillingsret
= Stemmer det med den pris, du vil skulle betale for en hvalp af samme race og kvalitet, som den, du får tilbudt til udstationering?
Med andre ord: Kan du leve med vilkårene, eller tænker du, at den ”gratis” hvalp i længen vil vise sig at blive en dyrekøbt fornøjelse?
Det er en god idé at tale med andre, der har fungeret som udstationeringsvært – og allerhelst med en, der har haft en anden af opdrætterens hunde udstationeret.
Vær ikke bange for at stille krav eller kritiske spørgsmål til opdrætteren inden aftalens indgåelse.
Lad dig ikke nøjes med en mundtlig aftale – kræv at få den på skrift og i detaljer. Bed om at I benytter DKK´s udstationeringsaftale-skabelon og læs aftalen grundigt igennem, før du skriver under - og vær ikke bange for at stille opklarende og kritiske spørgsmål, hvis noget er uklart.
Mange opdrættere har udelukkende positive erfaringer med at udstationere hunde hos værter; Ikke alle hunde egner sig til livet som hund i en større flok, ligesom det heller ikke er alle hunde, der egner sig til livet som udstationeringshund. Ligesom livet som opdrætter, der udstationerer hunde, heller ikke er for alle. Her kan du læse, hvad du skal overveje, inden du kaster dig ud i ”Projekt udstationeringshund”
Ud over den åbenlyse fordel, at du som opdrætter får mulighed for at "satse på flere heste" - eller rettere; disponere over flere hunde i avl, end man nødvendigvis kan håndtere på egen matrikel, sikrer du, at dit avlsdyr kan leve et "helt almindeligt hundeliv" til daglig hos en vært/familie.
Det kan være stressende og upraktisk at have flere hanhunde under samme tag, både når der er tæver i løbetid, og fordi hanhunde i samme aldersklasse kan konkurrere og udfordre hinanden og give stressende gnidninger i dagligdagen. Derfor kan det give god mening at overveje udstationering af en eller flere hanhunde.
Udstationering af tæver, der påtænkes at skulle have hvalpe, er i sagens natur en anden og mere kompleks størrelse, som kræver mere af alle parter.
Som opdrætter har du lov til at disponere over hunden i tidsbestemte perioder med det formål at udnytte dine rettigheder i forbindelse med f.eks. udstilling og avl, hvis det er en del af udstationeringsaftalen vilkår.
Som opdrætter er du den reelle ejer af hunden. Ejendomsretten til hunden overgår først til udstationeringsværten, når aftalens vilkår er opfyldt og aftalen tilendebragt.
Som den egentlige ejer af hunden har du som opdrætter ret til at bestemme detaljer som pasning, pelspleje, foder og motion.
DKK opfordrer til, at du som opdrætter udviser mådehold både overfor hund og udstationeringsvært og anbefaler maksimalt to kuld på udstationerede tæver og ligeledes at du udviser mådehold i forhold til, hvor mange parringer du kan kræve af en udstationeret hanhund.
DKK opfordrer ligeledes til, at ejerskabet til hunden endeligt overdrages til udstationeringsværten inden for en rimelig tidshorisont.
DKK anbefaler desuden, at opdrætter står for håndtering af parring, fødsel, alle udgifter i forbindelse med udnyttelsen af rettighederne til avl, samt at hvalpene vokser op hos opdrætter, som ligeledes står for håndtering af hvalpekøbere.
Prøv at regne på, om der er balance i regnskabet:
+ De førnævnte unikke fordele, du får som opdrætter
- Fraregnet forventningerne, kravene, pligterne, tidsforbruget, de rent faktiske udgifter og udnyttelse af avlsret - eller mangel på samme samt evt. udstillingsret.
= Stemmer det med den pris, du selv ville ønske at betale for en hvalp af samme race og kvalitet, som den, du tilbyder til udstationering?
Med andre ord: Ville du selv - hvis situationen var omvendt - indgå en aftale som den, du som ejer/opdrætter tilbyder udstationeringsværten, eller ville du tænke, at den ”gratis” hvalp i længen vil vise sig at blive en dyrekøbt fornøjelse?
Det er en god idé at tale med andre opdrættere/hundeejere, der har benyttet sig af udstationeringsaftaler - hvis den udstationeringsvært, du har i tankerne, allerede tidligere har haft udstationeringshunde boende, vil det især være en god ide at tale med den hunds ejer/opdrætter og høre om dennes erfaring med det udstationeringshjem, du overvejer.
Overvej nøje, om udstationeringsværten er den rette - du skal føle dig tryg ved værten, dennes etiske værdisæt og måde at håndtere hunde og hvalpe på, og du skal føle, at aftalen er retfærdig for begge parter.
Vær ikke bange for at stille krav eller kritiske spørgsmål til udstationeringsværten inden aftalens indgåelse - og lad værten stille spørgsmål og krav til dig og til præmisserne i aftalen. Åbenhed og tillid er alfa og omega for at en udstationeringsaftale bliver en succes.
Du må aldrig indgå en aftale, hvis du er i tvivl om, hvorvidt udstationeringsværten kan - eller vil - leve op til de krav, der stilles til vedkommende undervejs i hundens opvækst, eller hvis vedkommende giver udtryk for at være i tvivl om, hvilke pligter og udgifter, der er vedkommende pålagt.
Lad dig ikke nøjes med en mundtlig aftale – kræv at få den på skrift og i detaljer. Bed om at I benytter DKK´s udstationeringsaftale-skabelon og læs aftalen grundigt igennem, før du skriver under - og vær ikke bange for at stille opklarende og kritiske spørgsmål, hvis noget er uklart.
Her kan du læse og downloade DKK´s udstationeringsaftale, som kan udfyldes af opdrættter/ejer og udstationeringsvært i fællesskab:
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21
