Guide: Første kuld
Vores bedste råd til at komme godt fra start
Hjælp til både det administrative og det praktiske
Find nye familier til hvalpene
Download vores miniguide: Skal din hund have hvalpe
Nogle racer har specifikke krav til sundhed inden avl
Opdræt
Planlægning
Planlægningsfasen
Siden du er landet her på siden går du nok og overvejer om din hund skal have et kuld hvalpe. Vi har samlet alle de gode råd og praktiske oplysning som du bør tage med i overvejelserne inden du parrer din hund.
Ingen hund er perfekt, og du må veje fordele og ulemper op imod hinanden, før du udvælger en hund til avl.
Husk at det, de fleste hvalpekøbere ønsker sig, er en fysisk og mentalt sund familiehund, der kan leve længe.
Mange mentale egenskaber, som f.eks. nervøsitet, har en høj arvelighed, så det er vigtigt at være ærlig og realistisk, når du vurderer temperamentet hos en potentiel avlshund; både hos hanhunden og hos tæven.
Hvornår er tæven klar til hvalpe
En tæve, der både er fysisk og mentalt moden, har det bedste udgangspunkt for at komme godt igennem drægtighed, fødsel og pasning af hvalpekuldet. Generelt bliver hunde af små racer tidligere modne end hunde af store racer. Selv om en stor hund får sin første løbetid, når den 10 måneder gammel, vil den ofte ikke være mentalt moden før 2-års alderen.
Brug evt. DKK’s Etiske Regler for Avl som en rettesnor, når du skal vurdere det tidligste tidspunkt for første parring:
- Små og mellemstore hunde (op til ca. 20 kg): minimum 18 måneder
- Store hunde og giganthunde (fra ca. 20 kg): minimum 24 måneder
Tænk også over, at din tæve ikke skal være for gammel, når hun får sit første kuld. Igen er der stor forskel på racerne, men hvis du er i tvivl, så kontakt din egen dyrlæge.
Sundhed
Et andet aspekt, der også skal tages med i overvejelserne inden parring, er, om din race har specifikke sundhedsundersøgelser, der skal være gennemført, for at hvalpene kan stambogsføres hos DKK. Sundhedsundersøgelserne er et værktøj, der kan bruges til at styre uden om eventuelle racerelaterede sygdomme i avlen. Sundhedsundersøgelserne skal derfor være gennemført før parring.
Du kan finde krav om undersøgelser på hundeweb.dk simpelthen ved at følge linket her.
Find din race i den alfabetiske liste
Find en potentiel far til kuldet
Og hvordan finder man så drømmeprinsen til ens tæve? Vores anbefaling er at starte med at kontakte enten den person du har købt din tæve fra eller avlsråd/andre kontaktpersoner i den specialklub din hunderace hører ind under.
Ved at bruge de "eksperter" der findes på racen kan du få råd og vejledning til at finde det rette match til din tæve.
Du kan finde en liste over alle specialklubber her hvis du er i tvivl om hvor din race hører til
Opdræt
Når hvalpene er født
Fødsel
En af de ting mange både nye opdrætter kan bliver lidt usikre på er den forestående fødsel.
Her kan du igen med fordel kontakte en erfaren opdrætter for at få råd og vejledning. Derudover anbefaler vi at finde noget læsestof om emne så du kan forberede dig så grundigt som muligt.
I webshoppen her på siden kan du købe bogen Hundeopdræt med omhu og omtanke som tager dig igennem hele processen fra planlægning til du sender hvalpene hjemmefra.
I bogen er der en omfattende beskrivelse af fødselsforløbet.
På vores online træningsplatform Hundeuniversitetet.dk kan du deltage i en række kurser om emner der er top-relevante for dig som venter dig første kuld. Vi har samlet vores anbefalinger til dig nedenfor
Registrering og hvalpeliste
Du skal registrere din hvalpe hos DKK inden de bliver 5 uger via DKK's selvbetjeningsplatform hundeweb.dk
Vi har lavet en grundig vejledning til hvordan du registrerer et kuld - find vejledningen her.
Inden du går igang med registreringen skal du have bestemt hvad hvalpene skal hedde på deres stambog.
De kan hedde op til 50 karakterer uden mellemrum, altså et ord.
I registreringsprocessen får du mulighed for at vælge om du vil have hvalpene sat til salg på vores hvalpeliste købhund.dk .
På hvalpelisten har du mulighed for løbende at lægge billeder på af hvalpene så nye potentielle købere kan se netop dine skønne hvalpe.
Opdræt
Online kurser for dig som er ny inden for opdræt
Opdræt
Hvalpenes opvækst
Hvalpens hverdag
Inden hvalpene kommer er det en god ide at tænke over hvor hvalpene skal bo mens de vokser op. Nogle foretrækker at have dem tæt på sig i hvalpenes første lever uger for at sikre at alle trives. - Men når de bliver større og har brug for mere plads rykker de til en større "hvalpegård"
Hensyn til tæven
Opholdsrum til tæver med hvalpe skal indrettes, så både tævens og hvalpenes behov tilgodeses. Fra hvalpene er 3 uger gamle, skal tæven have mulighed for at søge adskillelse fra dem.
Gør hvalpene til gode "samfundsborgere"
Fra hvalpen er 3- til 16-ugers lærer de formentlig mere, end de gør resten af deres liv.
Det er den mest indflydelsesrige periode i en hunds liv - hvalpen er som en bog med blanke sider - og du som opdrætter har ansvaret for at fylde den bog med gode historier og referencer, som gør at hvalpen kan begå sig selvsikkert og nysgerrigt når det kommer ud i den store verden.
Forskning i socialiseringens og miljøtræningens betydning for hunde har vist, at hunde, der oplever for lidt som hvalpe, vil have en tendens til at blive utrygge og overstimulerede, når de senere tages ud i nye omgivelse.
Inspiration
Prøv at se lidt på verden i hvalpehøjde – mange ting ude i samfundet kan være skræmmende, hvis hvalpen ikke får en rolig introduktion.
Daglig kontakt til børn og voksne er vigtigt. Tillid til mennesker er nemlig ikke medfødt, det skal læres gennem gode oplevelser mens hvalpen er lille og holdes ved lige i det første leveår.
Et inspirerende miljø, som hvalpene kan gå på opdagelse i, er også vigtigt. I takt med at hvalpene vokser, kan du introducere nye ting. Den kan være ting de kan gå på, kravle op i, hen over osv. Forskellige typer af underlaget og en sansegynge placeret lige over gulvet, så hvalpene selv kan tage en gyngetur og vænne sig til ting i bevægelse osv.
Lydtræning er også vigtigt. Hverdagslyde som støvsuger, hårtørrer mm larmer ret meget, men hvis de tilvænnes disse lyde fra der er små hvalpe, så bliver lydene bar en del af det lydtapet, som de er vant til. Du kan også afspille lyde som torden, skud og fyrværkeri på lavt niveau fra en computer og på den måde tilvænne dem disse uvante lyde.
Synsoplevelser som paraplyer, poser der flagrer i vinden en havenisse osv, kan også være nye ting som du dag for dag, lader hvalpene opleve. En dag er det måske en stor papkasse de møder og næste dag hoved af en fejekost eller en metaldåse der skramler lidt, når de skubber til den. På den måde bliver hvalpene udfordret og får succes med at være nysgerrige og undersøge ting. Det gode er, at de selv kan gå ti log fra i det tempo der passer dem og lægge sig til at sove, når de skal fordøje de nye indtryk.
En tur i bilen – enten bare at udforske bilen eller en kort køretur – er også en god ide at gentage med dages mellemrum.
Renlighedstræning – altså at komme ud på græs, grus eller flis, når de skal tisse og besørge, er også en stor hjælp, for de kommende ejere.
Mødet med andre dyr – en kat, se på naboens heste eller køer og lignende er også en del af den socialisering, som hjælper hvalpen med at være tilpasset som voksen.
Tilvænning til håndtering (se ører, tænker, klippe kløer, komme på indkald og lære at have halsbånd på og følge med i line, er også ting du med fordel kan starte at lære hvalpene mens de endnu er hos dig som opdrætter.
Opdræt
Spørgsmål - Svar
Ved jeg nok om racen?
Måske har du haft hund i mange år, måske har du netop fået din første hund, måske har du lige fået din første racehund eller tævehund – og så er det bare om at komme i gang, tænker du muligvis.
Men det at opdrætte hvalpe handler ikke bare om at finde en hanhund, lade dem parre og så læne sig tilbage og vente på, at hvalpene kommer ud. Hvis du vil være en seriøs opdrætter, er der mange ting, du bør tage højde for, før du når dertil.
Der er ingen regler for, hvor meget erfaring, du skal have, før du laver dit første kuld. Men ønsker du at opdrætte, bør du lære så meget som muligt om den race, du har valgt – og dernæst overveje, hvad det er, du ønsker at bidrage med i racen, når du sætter et kuld hvalpe i verden.
Har jeg råd?
Det koster penge at være opdrætter, og hvis uheldet er ude, risikerer du, at du ikke kan hente de penge hjem, du har lagt ud for at lave det ene kuld. Du skal huske at regne foder til måske op til 12 hvalpe, vaccinationer, ID-mærkning, registrering i Dansk Hunderegister – og evt. kejsersnit og andre uforudsete dyrlægeudgifter.
Er min tæve egnet?
Spørg dig selv, om din tæve er gammel nok – eller for gammel. Hvordan er hendes temperament og sundhed? Overvej, om tæven vil bidrage positivt til opdrættet og på hvilken måde? Har du tid, plads og overskud til hvalpe i 8 uger – måske 15 uger for hvalpe, der skal til udlandet? Måske længere, hvis én eller flere hvalpe ikke bliver solgt? Det er en stor opgave at have et kuld hvalpe uanset race og størrelse på kuldet. Der er mange ting, du skal huske, og meget der kan gå galt undervejs. Og ligesom med nyfødte menneskebørn skal du påregne meget lidt søvn og mange vågne timer – men i stedet for et enkelt barn, får du måske 8 eller 12, som skal fodres, tisses af, tørres op efter, leges med, socialiseres og miljøtrænes.
Hvad handler socialisering og miljøtræning om?
Har du sat dig ind i, hvad hvalpesocialisering går ud på, og hvorfor det er nødvendigt? Hvad skal der til, for at et kuld hvalpe er klar til at indtage verden på egne poter? Det kræver en stor og omfattende indsats at sende hvalpe godt på vej, så spørg dig selv, om du er klar til den tidsmæssige investering?
Kan jeg afsætte hvalpene – og til hvem?
Tag os på ordet: Det er ikke nogen drøm at have huset fuld af 6-8 måneder gamle hvalpe, fordi det ikke lykkedes at få dem solgt! Det er af afgørende betydning på forhånd at vide, at der er nogen, der er interesserede i at aftage de hvalpe, du opdrætter. Og det er ikke altid helt nemt, slet ikke som førstegangsopdrætter, der ikke er et ”kendt navn” indenfor racen. Som opdrætter vil du selvfølgelig gøre alt for, at dine hvalpe får den bedst mulige start på livet og fortsætter ud i verden til de bedste hjem. Og du har al mulig ret til både at være kritisk og kræsen i forhold til, hvem du vælger at sælge til. Du skal ikke sælge til alle, der viser interesse – giv dig selv tid til at lære de mennesker at kende, der gerne vil købe dine hvalpe. Stil spørgsmål og mærk efter i maven, om det føles rigtigt. Du er dine hvalpes ambassadør, så spørg dig selv, om hvalpekøberne kan give din hvalp det, den har brug for alt efter f.eks. temperament og raceegenskaber.
Har jeg tid og overskud til at støtte hvalpekøbere?
Spørg dig selv, hvor meget tid du har til besøg af hvalpekøbere – dels under hvalpenes opvækst hos dig og dels i tiden derefter? Vil du tilbyde din støtte og vejledning i hele hundens levetid? Har du erfaring til at leve op til det?
Har jeg brug for en mentor?
Har du måske brug for mere erfaren hjælp til at finde en god hanhund? En, der komplimenterer din tæve? Og hvad vil det overhovedet sige? Kender du nogen, du kan sparre med? Eller har du selv helt styr på din hunds linjer og forfædre?
Skal jeg have opdrætteruddannelse og kennelmærke?
Skal jeg have DKK´s opdrætteruddannelse, hundeholderuddannelse, kennelmærke og kennelbesøg?
Hvilke krav skal jeg ellers leve op til?
Før du overvejer at parre din tæve, er der nogle helt grundlæggende ting, der skal være på plads. Din tævehund skal måske opnå en bestemt præmiering på en udstilling, eller måske skal den avlskåres i raceklubben. Dansk Kennel Klub og racens specialklub har i fællesskab fastlagt nogle regler for opdræt, nogle avlsrestriktioner og avlsanbefalinger. Avlsrestriktioner betyder, at der er nogle bestemte sundhedskrav, hundene, du forventer at parre, skal leve op til. F.eks. er øjenlysning og røntgenfotografering af hofteled og albueled helt almindelige undersøgelser i mange racer.
