MENU

Parring

Inden du lader din hund indgå i avl, og lader den foretage sin første parring, er der flere ting, det er vigtigt du får styr på.

Hvad skal du vide

Her på siden finder du hjælpe til alt omkring parring af din tæve. Du kan finde informationer om parring med udenlandske hanner, DNA test i forbindelse med parring f.eks hvis der er tvivl om faderskab, links til avlskrav og anbefalinger samt til alle de blanketter du har brug for i forbindelse med en parring.

Nederst på siden finder du vejledning hvis du ønsker at benytte en hanhund fra et ikke-FCI land.

Vær opmærksom på at der pt. er registrerings-stop af udenlandske hunde til avl fra hhv. Rusland og Belarus. Læs mere om registrings-stop nederst på siden

Før parring

  • Husk inden parring at havde gennemlæst og sat dig ind i DKK’s Etiske Regler for Avl
  • Tjek op på om forældredyrene lever op til DKK’s avlskrav for racen
  • Udfyld en skriftlig DKK parringsaftale, så er der ingen tvivl om, hvad der aftalt mellem jer - det er den bedste sikkerhed for begge parter. Alternativt kan DKK's parringsbevis benyttes. Begge blanketter finder du her

Parring med hanhund fra udlandet

Inden parring foretages:

  1. Indsend en kopi af den udenlandske hunds stambog til DKK. Udprint fra databaser eller hjemmesider godtages ikke - medmindre det er fra SKK, NKK eller FKK’s hundeweb.
    Du skal indsende dokumenterne på den udenlandske hund i god tid. Der kan gå op til 10 hverdage inden registreringen af hunden påbegyndes.
  2. Ejerbevis skal medsendes, hvis ejerens navn ikke fremgår af stamtavlen. (Ejer registreres kun ud fra stamtavlen eller ejerbeviset - ikke ud fra oplysninger anført på diplomer, sundhedsundersøgelser mv.)
  3. Medsend dokumentation for resultater, der skal være opfyldt i henhold til eventuelle avlskrav (f.eks. udstillingspræmiering, testikelattest, HD-bedømmelse eller øjenlysning) ved oprettelse af hunden. Du kan altid finde de gældende restriktioner og anbefalinger for din race her
  4. Indbetal oprettelsesgebyr til Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302 - venligst mærk indbetalingen med hundens stambogsnummer eller navn. Se oversigten over gebyr her

For at holde ekspeditionstiden på et fornuftigt niveau, skal al medsendt dokumentation være enten en fotokopi eller en scannet version af originalen. Dokumenterne bedes fremsendes, som vedhæftede filer feks pdf, jpg eller andet. Billeder taget med mobiletelefoner eller andre digital kameraer er sjældent læsbare nok.

Hvis ikke andet fremgår under racens avlskrav, skal udenlandske avlsdyr uanset køn, opfylde de samme avls- og sundhedskrav som DKK registrerede hunde.

Spørgsmål - svar omkring parring med udenlandsk hanhund

Find svar på de meste gængse spørgsmål omkring bruges af en udenlandsk hanhund i avl i Danmark.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil registrere flere aner på en udenlandsk avlshund?

Når du opretter en udenlandsk avlshund i hundeweb, registreres hunden med to generationers aner (forældre og bedsteforældre), samt hundens egne DKK-godkendte sundhedsresultater. Hvis du ønsker at registrere yderligere generationer, vil der være et gebyr på kr. 119,- pr. generation. Hvis du ønsker at få registreret DKK-godkendte sundhedsresultater på aner, vil der være et gebyr på kr. 114,- pr. ane.

Hvilke sundhedsresultater godkender DKK?

DKK godkender sundhedsresultater, der som udgangspunkt er godkendt i undersøgelseslandets kennelklub. Det påhviler ejeren selv at indhente og kontrollere dette i undersøgelseslandets kennelklub. Hvis hunden f.eks. er undersøgt i Holland, så kan resultatet kun registreres i DKK, hvis Hollandsk Kennel Klub godkender resultatet fra undersøgelsen. Vil du være sikker på, at du medsender den rigtige dokumentation for sundhedsstatus, så vil vi bede dig læse følgende om udenlandske sundhedsregistreringer .

Husk, at hvis den udenlandske hund undersøges i den danske opdrætters varetægt, så skal der altid købes en rekvisition inden undersøgelsen. Dette kræver, at hunden er oprettet i DKK's system inkl. fødselsdato og-ID nummer.

Særligt vedrørende DNA-test

DKK registrerer kun DNA-test, når prøvematerialet er udtaget af en dyrlæge, der har aflæst hundens chipnummer eller tatovering. Fremgår det ikke af certifikatet, at prøvematerialet er udtaget af en dyrlæge, skal dokumentation medsendes.

Læs mere om DNA test

Parring

Inseminering

Hvis du overvejer at inseminere din hund, kan du læse mere på siden omkring inseminering.
Her finder du info om inseminering med både fersk og frossen sæd

Opdræt

Ikke-FCI lande eller Rusland/Belarus

Særligt angående engelske og amerikanske avlsdyr

Hvis du ønsker at benytte en hund i avlen, der kommer fra et land, som ikke er medlem af FCI, kan der af og til opstå problemer, hvis de ikke allerede er udstillingschampions. Dette skyldes, at disse lande har et anderledes udstillings- og præmieringssystem.

Du kan derfor blive nødt til at skaffe dokumentation for, at avlsdyret opfylder de danske avlskrav - herunder præmieringskravet, som findes i mange racer.

Dette indebærer, at du selv skal bede kennelklubben i ikke-FCI-medlemslandet om dokumentation - husk at indføje oplysninger om hundens registreringsnummer, dato for tilbagemelding samt dine kontaktoplysninger.

DKK anbefaler, at dette er på plads inden parringen. Hundene skal have en placering imellem de 4-5 bedste i sin klasse (i en klasse, der svarer til dansk juniorklasse og opefter).

Med hensyn til engelske udstillingsresultater kan det fra DKK´s side fuldt ud accepteres at hente informationerne fra databaser som Highampress.co.uk eller Fossedata.co.uk.

Særligt angående avlsdyr fra Rusland og Belarus

Pr. 31. marts 2022 indfører Dansk Kennel Klub registrerings-stop af udenlandske hunde til avl fra hhv. Rusland og Belarus.

Registreringsstoppet gælder både hanhunde og tævehunde, og registreringsstoppet følger hundene, dvs. at dette er også gældende, selv om der udfærdiges en dispositionserklæring til avl på hunden.

Det betyder, at det er muligt at få registreret kuld efter parring, foretaget naturligt eller ved inseminering, med hunde med RKF eller BCU-nummer frem til og med 31/3-22.

Registreringsstoppet gælder ligeledes FCI-stambogsførte hunde fra andre lande, ejet af personer bosiddende i Rusland eller Belarus.

Hvalpe af parringer foretaget herefter registreres ikke, og det er ikke muligt at søge dispensation til kuldregistrering.

Registreringsstoppet gælder ikke for hunde, der er importeret fra hhv. Rusland/Belarus, som er danskejede og modtaget til registrering i DKK før 31/3-2022.

Registreringsstoppet er gældende indtil videre.

Hvis en hund er danskejet men endnu ikke er registreret i DKK, beder vi dig følge vejledningen, du finder nederst på denne side

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem