HD-indekset er et tal, der siger noget om en hunds forventede avlsværdi. Tallet siger ikke nødvendigvis så meget om hunden selv – men det angiver, hvad man kan forvente hos afkommet, hvis man bruger hunden i avl.
Beregning af avlsværdier - eller indeks – er især nyttigt når man ønsker at forbedre egenskaber med polygen nedarvning og lav til middelhøj arvbarhed – som f.eks. HD. Polygen nedarvning betyder at der er mange gener, der har betydningen for egenskaben. Avlsværdiberegninger har været benyttet længe indenfor avlen med landbrugsdyr, og det har givet stor fremgang indenfor egenskaber som kuldstørrelse hos svin og mælkeydelse hos kvæg.
Grundlaget for beregning af alle former for avlsindeks er at få fastlagt populationens gennemsnit. Det kræver, at man har målinger på et stort antal individer. Gennemsnittet sættes til 100, og hvis en hund har et HD-indeks over 100, betyder det at man kan forvente at få afkom, der er bedre end racens gennemsnit, hvis man benytter hunden i avl. Omvendt vil man forvente, at hunde med HD-indeks under 100 vil få afkom, der er dårligere end racens gennemsnit.
Forældredyrenes indeks kan "opveje hinanden". Før hvalpene får deres egen HD-status, vil de derfor have et indeks, der svarer til gennemsnittet af forældredyrene. Parrer man f.eks. en hund med indeks 120 og en hund med indeks 90 vil hvalpene få et indeks på 105 - altså lidt bedre end gennemsnittet.
I beregningen af HD indekset indgår flere forskellige korrektionsfaktorer.
De vigtigste er køn, alder ved HD fotografering og dansk/udenlandsk status.
Hvis to hunde varierer i forhold til en af disse korrektionsfaktorer, er det sandsynligvis det, der er årsagen til at de har forskelligt indeks.
På hver enkelt hunds faneblad i hundedatabasen på hundeweb kan man under fanen ”Sundhed” se hvornår hunden er fotograferet, og om den er fotograferet og bedømt i Danmark eller i udlandet.
Indekset rundes desuden op/ned til nærmeste hele tal, så hvis den ene hund har 103,4 og den anden 103, 6 vil de fremstå med hhv. indeks 103 og 104, selvom den reelle forskel er meget lille.
I beregningen af HD indeks indgår oplysninger om:
Indekset bliver opdateret en gang om måneden.
Risikoen for at få HD kan være forskellig hos de to køn. I nogle racer er hanner mest udsat – i andre racer er det tæver. Det køn, som er mest udsat, får en lille ”bonus” i indeksberegningen i forhold til en hund af det modsatte køn med samme status.
HD bedømmerne kigger bl.a. efter tegn på slidgigt, når de vurderer hvilken HD grad en hund skal tildeles. Risikoen for at få slidgigtforandringer stiger imidlertid med alderen. En hund, der var f.eks. 2 år da den blev HD fotograferet, får derfor en lille ”bonus” i indeksberegningen i forhold til en hund med samme status, der blev fotograferet da den var et år.
HD indekset er en forventet avlsværdi – tallet siger altså ikke kun noget om hundens selv, men mere om hvad man kan forvente at se hos afkom efter hunden. Videnscenter for Landbrug, der beregner HD indekset for DKK, har konstateret, at hunde med udenlandsk status i nogle racer ikke giver den kvalitet hos afkommet, som man ville forvente af en dansk hund med samme status.
En schæferhund med en A status fra udlandet (oftest Tyskland) giver f.eks. ikke helt så gode afkom, som en schæferhund med en dansk A status. Derfor korrigeres indekset på en schæferhund med udenlandsk status lidt ned, i forhold til en hund med samme status, der er bedømt i Danmark.
Størrelsen af korrektionen beregnes specifikt for hver enkelt race, og den er ikke altid negativ for de udenlandske bedømmelser. Hos flatcoated retriever giver hunde med udenlandsk status f.eks. bedre afkom, så her korrigeres hunde med udenlandsk status op i forhold til danske hunde. Hos størstedelen af de racer, der beregnes indeks på, er der ikke forskel på danske og udenlandske bedømmelser.
DKK’s HD indeks bliver opdateret en gang om måneden. Typisk vil man derfor skulle vente til efter næste månedsskifte, før et nyt HD resultat vil komme med i beregningen
Jo flere familiemedlemmer, især afkom, der indgår i beregningen af en hunds indeks, jo mere sikkert er HD-indekset og dermed prognosen om hundens HD-potentiale.
Sikkerheden ligger mellem 0 og 1, og jo højere tallet er, jo større er sikkerheden. F.eks. er en sikkerhed på 0.87 væsentlig bedre end en på 0.52. Sikkerhedstallet udregnes ligesom indekset automatisk ud fra nogle fastlagte statistiske regler.
En sikkerhed på 1.0 - eller 100 % - opnås aldrig, og der skal mere og mere til for at forbedre sikkerhedstallet, jo højere tallet er.
Man kan ikke sige præcist, hvornår en hunds indeks er "rigtig sikkert" - man kan sige, at det er mere sikkert jo højere sikkerhedstallet er. Et sikkerhedstal fra omkring 0.75-0.8 er indekset alt andet lige for alvor værd at benytte.
Følgende racer får beregnet HD indeks:
Oplysninger om specifikke hundes HD-indeks findes på hundedatabasen på www.hundeweb.dk.
Bemærk at hundeweb kun kan benyttes hvis du er medlem af DKK.
Det er korrekt. I august 2013 bortfaldt indeksberegningen for Amerikansk cocker spaniel, Engelsk springer spaniel, Hovawart, Korthåret collie, Korthåret hønsehund og Samojedhund. Ændringen skyldes, at der i racerne HD fotograferes væsentligt færre hunde pr. år end de anbefalede 50.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21