Hjertesygdomme

Myxomatøs Mitraklap sygdom (MMVD)

MMVD står egentlig for Myxomatous Mitral Valve Disease og sygdomme er også kendt under navne som Mitralklap insufficiens, Mitral Valve Disease (MVD) eller Endokardiose.

MMVD er en hyppigt forekommende hjertesygdom hos både hunde og mennesker – hos hunde ses den især hos cavalier king charles spaniel og gravhund.

Cavalier king charles spaniel har et avlsprogram mod MMVD, hvor avlsdyrene bliver hjerteundersøgt flere gange i deres liv.

Ved hjerteundersøgelsen vil dyrlægen lytte på hundens hjerte med et stetoskop og derefter hjerteskanne hunden. Dyrlægen lytter efter om der er mislyde på hjertet.

Hvis hunden har en mislyd, vurderes den på en skala fra 1-6, hvor 1 er den mildeste grad, og grad 0 er ensbetydende med ingen mislyd.

Hjerteskanningen optages på en disc og sendes til KU/SUND, hvor professor og specialdyrlæge Jørgen Koch laver opmålinger af hjerteklappen for at vurdere, om hunden har en misdannet mitralklap – det der også kaldes mitralprolaps.

Graden af mitralprolaps angives på en skala fra 1-3, hvor 1 er den mindste grad og grad 0 vil være ensbetydende med ingen prolaps.

Du kan læse mere avlsprogrammet på Cavalierklubbens hjemmeside, klik her

Symptomer på Mitraklap insufficiens

De typiske symptomer på MMVD er træthed, åndenød og evt. hoste. Hos mange hunde vil hjertesygdommen MMVD udvikle sig gradvist, og hundene kan leve i mange år med en lille utæthed i hjertet uden symptomer eller gener. Hos andre hunde udvikler sygdommen sig imidlertid hurtigt, og det kan ende med at hunden må aflives. Arvegangen for MMVD er med stor sandsynlighed polygen, hvilket vil sige at flere gener har betydning for udviklingen af sygdommen.

I sidste ende vil sygdommen resulterer i en utæthed ved den hjerteklap, der kaldes mitralklappen.
Mitralklappen er betegnelsen for den klap der sidder mellem venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Normalt kommer det iltede blod fra lungerne ind i venstre forkammer hvorfra det løber ned i venstre hjertekammer. Når hjertet trækker sig sammen, sendes blodet fra venstre hjertekammer ud i den store hovedpulsåre – aorta. Hvis klappen mellem venstre for- og hjertekammer ikke er tæt, løber en del af det iltede blod tilbage til venstre forkammer i stedet for at løbe ud i hovedpulsåren (aorta). Utætheden gør det sværere for hjertet at pumpe blod ud i kroppen, og hjertet bliver overbelastet og forstørret.

Dilateret Kardio Myopati (DKM)

Ved Kardiomyopati er det selve hjertemusklen der er forandret. Man skelner imellem dilateret kardiomyopati hvor hjertemusklen bliver stor og slap – og hypertrofisk kardiomyopati hvor hjertemusklen er forstørre/fortykket. Sidstnævnte ses ikke så hyppigt hos hund, men oftere hos katte, f.eks. af racen maine coon.

DKM rammer især store hunderacer som irsk ulvehund, doberman og grand danois. Hanner er desuden mere udsatte end tæver. Sygdommen nedsætter hjertets evne til at trække sig sammen, fordi der sker et henfald af hjertemuskulaturen.

Arvegangen er med stor sandsynlighed autosomal dominant med nedsat penetrans

Symptomer på Dilateret Kardio Myopati

Symptomerne på DKM er bl.a. træthed og hurtig hjertefrekvens. Diagnosen stilles ved ultralydsscanning, eller røntgen kombineret med EKG. Hjertets vægge vil her fremstå tynde og slappe.

Subaortal stenose (SAS) og Pulmonal stenose (PS)

Stenose er betegnelsen for en forsnævring – her i form af en ring af bindevæv. Ved SAS er forsnævringen placeret i den store hovedpulsåre – aorta, ved PS sidder forsnævringen i den blodåre der sender blodet fra hjertet til lungerne. Begge sygdomme ses hos store hunderacer, f.eks. boxer, newfoundlænder og dogue de bordeaux.

Når blodet ikke kan passere frit ud i aorta, stiger trykket inde i hjertet. Hjertet kommer desuden på overarbejde, fordi der skal bruges flere kræfter på at få blodet presset forbi forsnævringen.

Arvegangen er ikke fastlagt i detaljer, men sandsynligvis er der flere gener involveret – altså polygen nedarvning. Lidelsen er medfødt, så diagnosen kan stilles allerede på små hvalpe. Der er indført registrering af resultater for SAS/PS scanninger i flere racer.

Ved en SAS undersøgelse anvendes en klinisk undersøgelse hvor dyrlægen lytter på hjertet (auskultation), suppleret med EKG optagelser og ultralydsscanning med den særlige teknik, der hedder Doppler. Doppler teknikken bruges til at måle hvor hurtigt blodet løber ud af aorta – jo hurtigere det løber, jo værre er forsnævringen. Det svarer lidt til at man klemmer sammen om en haveslange med tryk på.

SAS inddeles i grad 0 – 4 afhængigt af blodets udløbshastighed.

• Grad 0:
  Udløbshastighed under 2 m/s (det svarer til 7,2 km/t): Normal
• Grad 1:
  >2 og ≤ 2,25 m/s, Gråzone tilfælde. Det er ikke muligt at stille en endelig diagnose – en del af disse hunde kan have aortastenose under udvikling
• Grad 2:
  >2,25 og ≤ 3,5 m/s, Mild aortastenose. Hunde med mild aortastenose lever ofte et normalt liv uden symptomer på sygdom, men det kan ikke udelukkes, at de dør tidligere end raske hunde.
• Grad 3:
  > 3,5 og ≤ 4,5 m/s, Moderat aortastenose. Hunde med moderat aortastenose kan være symptomfri, eller vise de samme symptomer som beskrevet for alvorlig aortastenose
• Grad 4:
  > 4,5 m/s Alvorlig aortastenose. Hunde med alvorlig aortastenose udvikler ofte symptomer som tæthed, nedsat kondition og besvimelsesanfald i de første leveår. Pludselig død kan også forekomme. Mange af disse hunde dør, inden de bliver 3-4 år gamle.

Hos boxere afviger grænseværdierne for de 4 grader en smule fra de anførte generelle værdier.