Knæet er et kompliceret led hos såvel hunde som mennesker: Det er et led, der kan rammes af forskellige former for problemer og et af dem er Patella Luksation.
"Patella" er den videnskabelige betegnelse for knæskallen og "luksation" betyder "gået af led".
Så enkelt sagt betyder Patella luksation, at knæskallen ikke befinder sig hvor den skal, men er "gået af led".
Knæet består af en ledflade, hvor den nederste del af lårbenet møder den øverste del af underbenet (skinneben og lægben).
Inden i knæet ligger to menisker, og foran, i en fure på lårbensknoglen, er knæskallen - patella - placeret. Patella ligger indskudt i den sene, der kommer fra den store firehovede lårmuskel og hæfter på den forreste del af skinnebenet.
Det er normalt, at knæskallen bevæger sig op og ned i takt med bagbenets bevægelser, men den skal blive i sin fure uanset bagbenets position. Knæskallen betragtes som lukseret (ude af led), hvis den befinder sig enten på indersiden eller ydersiden af furen.
Det kaldes henholdsvis medial eller lateral patella luksation. Medial patella luksation, hvor knæskallen sidder på indersiden, ses oftest hos små racer, mens den laterale luksation (på ydersiden) oftere forekommer hos de store racer.
Undersøgelsen for patella luksation udføres som regel med hunden stående på et bord, og den skal ikke være sederet/beroliget. For at stille diagnosen, griber dyrlægen forsigtigt om knæskallen med tommel- og pegefinger. Dyrlægen vurderer dens position og bevægelighed, dels mens hunden står med vægt på bagbenet, dels mens bagbenet bøjes og strækkes. Hunden skal være minimum 12 måneder på undersøgelsestidspunktet, for at få udstedt en gyldig patella attest. Men patella luksation kan godt optræde tidligere i hundens liv, og det er vigtigt at få konstateret om en hvalp har patella luksation, da tidlig behandling kan være afgørende for knæets udvikling. Hvis man har mistanke om at en hvalp eller unghund har patella luksation bør den altid undersøges af en dyrlæge.
DKK registrerer DKK registrerer patellastatus for alle interesserede racer.
Efter en hund er undersøgt gradueres graden af Patella.
Selvom lidelsen betragtes som delvis arvelig, er arvegangen ikke kortlagt i detaljer. Meget tyder på, at der er tale om en polygen arvegang, hvor flere gener er involveret.
Dyrlæge eller ejer skal indsende resultatet til Dansk Kennel Klub.
DKK kan kun registrere udenlandske resultater, som er sammenlignelige med nedennævnte gradueringer.Hunden skal på undersøgelsestidspunktet være mindst 12 måneder gammel.
Grad 0: Normal, ikke lukseret patella
Grad 1: Patella ligger på plads men kan lukseres manuelt. Patella vender spontant tilbage til normal position, f.eks. når bagbenet bøjes.
Grad 2: Patella kan let lukseres enten manuelt eller spontant. Patella forbliver hovedsageligt lukseret, også under bevægelse, men kan reponeres manuelt.
Grad 3: Patella er permanent lukseret og kan ikke reponeres.
Ja, men det kræver at du har indsendt hundens papirer til import registrering hos os.
Du skal vælge den rekvisation der hedder ”Rekvisition til ukendt hund”. Ved bestillingen skal vedhæftes en kopi af hundens stambog.
En rekvisition til en ukendt hund udløser ikke medlemsrabat, da hunden ikke står registreret i vores database endnu.
Resultatet vil først blive registreret i DKK’s database når hunden er blevet oprettet med sit danske registreringsnummer.
Ja, du skal købe en rekvisition og indsende den sammen med attesten til DKK.
Den "gamle"attest indeholdt dog 5 grader, som vil blive oversat på følgende måde:
Grad 0 = Grad 0
Grad 1 = Grad 1
Grad 2 + 3 = Grad 2
Grad 4 = Grad 3
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21