Rygundersøgelser
Kortbenede racer som blandt andet gravhund, bassethund og coton de tulear har en forøget risiko for at få diskusprolaps. Den særlig form for dværgvækst, der giver korte ben, påvirker nemlig også de små stødabsorberende disks, der er placeret imellem ryghvirvlerne
Degeneration
Ryghvirvlerne er bl.a. med til at beskytte rygmarven, der løber indeni. De stødabsorberende disks imellem hvirvlerne består af en ydre, fast ring og en blød geleagtig kerne. Hos racer uden dværgvækst, indeholder kernen nogle molekyler, der er i stand til at tiltrække vand, der sikrer, at den geleagtige masse forbliver blød og elastisk. Hos de kortbenede racer ændres molekylesammensætningen i kernen imidlertid, og det betyder, at vandindholdet falder. Centrum af disken bliver derfor stiv og uelastisk – lidt ligesom som modellervoks, der bliver hårdt, hvis det tørrer ud. Denne ændring af diskens midte kaldes for ”degeneration”. Processen sker allerede i løbet af hundens første leveår, og betyder, at der er større risiko for den form for diskusprolaps hvor diskens ydre ring brister og materialet fra kernen ”skydes ud”. Diskens ydre ring er tyndest foroven – lige under rygmarven - og det er ikke så godt. Hvis diskusprolapsen sker her, kan der nemlig ske skader på rygmarven, som bl.a. kan resultere i lammelser.
Graden af degeneration varierer
Centrum af diskene degenererer hos alle hunde med den særlige form for dværgvækst, og med tiden kan de forkalke, så man kan se dem på et røntgenbillede. Graden af degeneration varierer imidlertid fra hund til hund og ved at tage et røntgenbillede og tælle antallet af forkalkede disks, kan man få et indtryk af graden af degeneration hos den enkelte hund. Hos gravhunde har flere studier påvist, at der er en klar sammenhæng mellem antallet af forkalkede disks og risikoen for diskusprolaps. Der er dog ikke tale om en fuldstændig 1:1 sammenhæng. Der findes således gravhunde med mange forkalkninger, der ikke får diskusprolaps. Lidt forenklet kan man sammenligne det med, at der også er storrygere, der ikke får lungekræft. Det ændrer dog ikke på, at rygning er en risikofaktor for lungekræft, og på samme måde er mange forkalkninger en risikofaktor for diskusprolaps. Der er også faktorer, der kan beskytte en hund imod at få diskusprolaps. Fysisk stærke, slanke og veltrænede hunde har f.eks. lavere risiko for at få diskusprolaps.
Det danske ryg-program
DKK registrerer resultater af rygfotografering for alle ni varianter af gravhund og for coton de tulear. For at få det mest korrekte billede af hundens rygstatus, og for at kunne sammenligne hundene på tværs, skal rygfotograferingen foretages når hunden er mellem 2 og 4 år. Før toårsalderen er forkalkningerne endnu ikke så synlige, og når hunden har passeret 4 år, kan de begynde at blive mere utydelige. Det er ikke fordi degenerationen forsvinder, men celler fra immunsystemet kan komme ind ”spise” forkalkningerne, så de ikke er lige så synlige på røntgen mere. Rygfotografering stiller særlige krav til såvel erfaring som røntgenudstyr. Derfor er de kun en mindre gruppe af dyrlæger, der tilbyder denne service. Ligesom alle andre sundhedsregistreringer kræver rygfotografering at du har købt en rekvisition på forhånd. Her vil du få mulighed for at vælge en dyrlæge, der er godkendt til at tage rygbilleder - se liste over godkendte dyrlæger her. Dyrlægen tager typisk 4-5 billeder for at dække hele ryggen. Ved bedømmelsen tælles antallet af forkalkninger, og på den baggrund tildeles hunden en rygstatus, der kan være Fri (0 forkalkninger), Let- (1-2 forkalkninger), Moderat - (3–4 forkalkninger) eller Svær grad (5 eller flere forkalkninger). DKK støtter den igangværende forskning i diskusprolaps på KU/SUND. Vi opfordrer derfor til at du som hundeejer giver tilladelse til at der udtages en blodprøve af hunden, når den bliver røntgenfotograferet. Der findes en blanket til formålet på hundeweb - på den side, hvor din races avlskrav står opført.
Røntgenbillede af en gravhunderyg. De røde pile viser, hvor der er synligt forkalkede disks
Opstår prolapser altid i forkalkede disks?
Nej, det gør de ikke. Rygsøjlens anatomi har betydning for placeringen af såvel forkalkninger som diskusprolapser. Brystregionen er det område af ryggen, hvor det er færrest diskusprolapser. Det skyldes bl.a., at der i denne del af ryggen løber et ledbånd imellem ribbenene, som beskytter mod diskusprolapser i opadgående retning mod rygmarven. Men brystregionen er også et område, hvor vi ser rigtig mange forkalkninger. Det kan skyldes, at denne del at rygraden ikke er så bevægelig. Forkalkningerne dannes nemlig ikke så nemt i de disks, der bliver ”masseret”, når ryggen bevæger sig. Der er flest diskusprolapser i lænderegionen – især lige i overgangen mellem brystregion og lænd. Der er ikke så mange forkalkninger her – igen, sandsynligvis pga. bevægeligheden. Det har ind imellem fået nogle hundeejere til at tvivle på sammenhængen mellem forkalkninger og prolapser. Men der er intet ulogisk i, at en diskusprolaps opstår et andet sted end netop der, hvor degenerationen er synlig i form af forkalkning. For alle disks er degenererede i en eller anden grad – det er bare ikke altid synligt på røntgen i form af forkalkning. Når man opererer en hund for diskusprolaps vil det diskmateriale, som kirurgen fjerner, ofte have konsistens som grynet tandpasta pga. kalk, også selvom kalken ikke var synlig på røntgenbilledet.
Avlskrav og anbefalinger
Generelt anbefales det at bruge hunde med så få forkalkninger som muligt i avl, og det frarådes at bruge hunde med fem eller flere forkalkninger i avl. På den måde er det muligt at nedsætte afkommets risiko for at udvikle diskusprolaps. Tjek altid din egen race for specifikke krav og anbefalinger i forhold til rygstatus. For gravhunde beregner DKK desuden et rygindeks på samme måde som det er tilfældet for HD i nogle racer. Avlsindekset er en forventet avlsværdi, der siger noget om, hvordan hunden forventes at bidrage til populationen, hvis den bruges i avl. Hunde med avlsindeks over 100 forventes at forbedre racen, mens hunde med avlsindeks under 100 forventes at have den modsatte effekt. Du kan læse mere om tankerne bag indeksberegning under HD.
Undtagelsesvis brug af hunde med K5 eller derover
Gravhunde med en rygstatus på K5 eller mere kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid have rygstatus K0, K1 eller K2, og opdrætteren kan blive bedt om at begrunde sit valg over for DKK. Der er dog nogle særlige forhold, man som opdrætter skal følges:
- En hund med fem eller flere rygforkalkninger kan kun bruges i avl én gang
- Før hunden kan bruges i avl igen, skal mindst halvdelen af det første kuld være rygfotograferet
- Der skal desuden indsendes en ansøgning til DKK’s Sundhedsudvalg med en sammenfatning af resultaterne, samt en beskrivelse af, hvordan hunden kan bidrage positivt til racen.
Da røntgenfotograferingen for forkalkede disks skal ske når hunden er mellem 2 – 4 år, betyder det i praksis, at der vil gå mindst 2 år fra en K5 avlshund har fået afkom til den atter kan bruges, vel og mærket afhængigt af hvalpenes rygresultater.
Det kan være en god idé at tale med hvalpekøberne om rygfotograferingen – evt. skrive det ind i købskontrakten.
Kontakt DKK
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Bank
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21
