MENU

Til søs

DKK har i samarbejde med sejlerbixen.dk udarbejdet en række gode råd når du har hunden med ombord.

1) Hold øje med hunden

Det lyder som et banalt råd, men det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at du holder et vågent øje med din hund. Ved at holde hunden i syne, kan du fange potentielle ulykker i opløbet. I høj sø eller hvis der er travlt på dæk, bør hunden placeres et sikkert sted på båden. Et søgelændernet kan holde hunden på dæk.

2) Bær redningsvest - også i havnen

Ligesom alle personer ombord bør bære redningsvest, gælder det samme for din firbenet ven. Uanset om din hund kan svømme eller ej, vil trætheden hurtigt sætte ind - og her vil en vest redde hunden. Der findes et bredt udvalg af hundeveste, så sørg for at vælge den vest, som passer perfekt til din hund.

3) Sørg for rigeligt med vand

Solen og saltvandet gør at din hund har brug for ekstra væske i form af rent drikkevand. Sørg derfor for, at medbringe rigelige mængder rent vand til både dig selv og din hund. Husk at hunden også skal tisse og besørge, så planlæg pauser og landgang undervejs.

4) Skab plads med skygge

Vi mennesker er ikke bygget til at være under den bagende sol hele dagen, og har derfor brug for skygge indimellem. Det samme har din hund, så sørg for at den altid har et skyggefuldt sted. På meget varme dage, kan det være nødvendigt at køle hunden med køligt vand.

5) Vask saltvand ud af pelsen

Salt fra havet kan skabe hudirritation på hunden, så sørg altid for at vaske den grundigt med rent vand, for at skylle saltvandet ud af pelsen. Det vil den sikkert også synes er sjovt! På varme dage, vil en skylning også være kølende for hunden, så den ikke oplever overophedning (se punktet ovenfor).

6) Medbring ID og førstehjælpskasse

Er uheldet ude og du selv eller din hund kommer til skade, er det vigtigt at have en førstehjælpskasse ombord. Heri kan du samle plastre, bandager, saks m.m. Tjek også at hunden har korrekt infopå hundetegn (telefonnummer med landekode m.m.). Husk desuden hundens pas og vaccinationspapirer, hvis turen går til udlandet.

7) Lad hunden hvile ud/sove

Du kender det sikkert fra dig selv - en lang dag på havet kan slå selv den mest gavede sejler omkuld af træthed. Din hund har det på samme måde, og har derfor brug for at hvile og sove ud. På varme og solrige dage, bør du finde et skyggefuldt sted til hundens lur, så den ikke ligger og bager i solen.

8) Kend reglerne i havnen

Gælder der bestemte regler i havnen, du og din hund skal rette jer efter? Sæt dig ind i reglerne, så du ikke løber ind i problemer, når I når frem og der skal hygges i havnen. Regler og ordensreglement kan ses på havnen og ofte også på havnens hjemmeside - så find informationerne her.

9) Medbring hundens egne ting

Din hund har sikkert noget favorit-legetøj, så tag det endelig med ombord (hvis det egner sig). Det gør hunden mere tryg. Vær dog opmærksom på, at legetøj helst skal kunne flyde. Medbring hundens eget foder. Grillpølser smager godt, men tynd mave er upraktisk, når hunden er med på båden.

10) Træn vigtige kommandoer

Når du har hunden med ombord, er det vigtigt at den er i stand til at følge de vigtigste kommandoer, så du har ”kontrol” over den (det er dog vigtigt i alle situationer). Træn derfor basis-kommandoerne og tilføj gerne nogle nye, som du kan bruge på båden. Det giver større tryghed hos alle ombord.

Udvalgte produkter

arrow_back_ios
arrow_back_ios

Car organizer

150,00 kr

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem