MENU

Adfærds- og håndteringskursus

DKK´s Adfærds- og Håndteringskursus er et to-dages kursus, som tilbydes forskellige steder i landet. Kurset afholdes af Dansk Kennel Klub og er kompetence- og adgangsgivende til en lang række af DKK´s uddannelser.

Grundlæggende viden om hund

På kurset tilegner du dig viden om hunde, men kurset er ikke i sig selv kompetencegivende. Kurset skal ses som en grundsten, hvorfra du kan bygge videre på din drømmeuddannelse som f.eks. dommer eller instruktør.

Kurset er nemlig et adgangskrav til visse uddannelser i DKK-regi, f.eks. Ringtræner og dommeruddannelserne, hvor det også kræves, at du er blevet indstillet af en DKK kreds, en specialklub under DKK eller DKK's bestyrelse, før du kan tage uddannelsen.

Du er altid velkommen til at tage kontakt til de aktuelle udvalg, hvis du ønsker mere information om krav til uddannelser, uddannelsesplaner eller blot høre nærmere.

Hvem kan deltage i kurset?

  • Dig, der er medlem af DKK
  • Dig, der er fyldt 18 år – DKK’s uddannelsesudvalg kan dog dispenserefra alderskravet
  • Dig, der har gennemgået og bestået DKK’s basiskursus.

Indhold i kurset

Adfærds- og Håndteringskurset er en kombination af teori og praktik. De teoretiske oplæg omfatter:

• Hundens sprog og signaler

• Hundens hilsemønstre

• Grundlæggende indlæringsteori

• Betydningen af valg af træningsmetode

• At arbejde med kriterier

• Teori om stress og motivation

I forlængelse af de teoretiske oplæg får man mulighed for at observere fremmødte hunde i forskellige opstillede scenarier for at få øvelse i at aflæse og tolke forskellige hundes sprog og signaler.

Herudover får man mulighed for at arbejde én-til-én med hundene og lære dem grundlæggende øvelser med udgangspunkt i de metoder, der anvendes i DKK.

Hundeuniversitetet

Kom videre

Adgangsbillet

Med Adfærds- og håndteringskurset i rygsækken kan du f.eks. videreuddanne dig som

  • Markprøvedommer
  • Lydighedsdommer
  • Agilitydommer
  • HTM-bedømmer
  • Rallybedømmer
  • Hundekonsulent
  • Kennelkontakt
  • Ringtræner
  • eller meget andet i DKK-regi.

Tilmelding

Sådan tilmelder du dig online:

  • Gå ind på Hundeweb.dk
  • Log på din "Min side"
  • I menuen vælg "Type"
  • Vælg herefter "Kurser"
  • Find adfærds og håndteringskurset.
  • Tilmeld dig - og glæd dig til et kursus spækket med viden.

Vil du ikke tilmelde dig online?

Kontakt da sekretær Pia Paulsen på email pipa@dkk.dk eller pr. post: Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød Strand, att.: Pia Paulsen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem