Her på siden finder du sidste nyt fra DKK's brugshundeudvalg.
19.12.2024
Ændring til DKK IGP 3 DM indbydelsen:
Alle medlemmer af DKK, DKK’s specialklubber og DCH, der opfylder adgangskravet, og som fremfører en i DKK stambogsført hund kan tilmeldes til deltagelse i FCI IGP3 DM 2025. For at kunne blive udtaget til DKK’s landshold i IGP3 skal fører være dansk statsborger eller have boet i Danmark i mindst 12 måneder.
10.12.2024
Prøvestop lørdag 22.02.2025 - Dansk Kennel Klubs brugshundeudvalg afholder dommermøde og vi ønsker at alle IGP dommere skal have mulighed for at deltage.
Dansk Kennel Klubs brugshundeudvalg har oversat ændringerne i FCI's IGP program 2025 og du kan læse dem her: IGP regler 2025 ændringer
Du kan finde hele FCI's IGP program 2025 på FCI's hjemmeside:
21.11.2024
Invitation til Danmarksmesterskaberne for DKK FCI IGP3 2025 DKK IGP3 DM indbydelse 2025
13.11.2024
Dansk Kennel Klubs brugshundeudvalg har på deres sidste møde besluttet at vi ikke udskyder det nye program og at det derfor vil være gældende fra 01.01.2025.
Ændringerne i øvelserne vil blive oversat og lagt på hjemmesiden hurtigst muligt. De vil også blive sendt til klubber og dommere.
Resten af programmet bliver oversat i løbet af 2025.
---------
31.10.2024
Dansk Kennel Klubs brugshundeudvalg kan meddele, at det nye IGP prøve program udskydes til 01.07.2025 for Danmarks vedkommende.
Der vil ligeledes blive meldt nærmere ud om programmet, som er ved at blive oversat og gennemgået for formuleringer m.v. , snarest muligt.
----------
01.01.2023
Vi kan hermed meddele at FCI med virkning fra 1.1. 2023 har forbudt stokkeslag i IGP prøveprogrammet.
Det betyder ikke at stokken er forsvundet fra programmet - men at stokken stadig er med i programmet og at truslen udføres med denne - dog uden at berøre hundene.
I flere lande kæmper hundeklubber- og foreninger om at få lov til at beholde vores hundesport incl. gruppe C - de grønne partier har rigtig travlt med at få det forbudt og har deriblandt hængt sig i det at vi “slår” hundene.
Der er derfor for at komme den megen kritik i forkøbet og for at møde politikerne i deres kritik taget den beslutning af alle lande (nogen havde forbuddet i forvejen), at forbyde slagene i vores prøveprogram. Vi har ikke alle været enige og vi er kommet på tværs af lande med mange indsigelser og argumenter for at beholde slagene.
Men når alt kommer til alt er det nok en billig pris at betale, hvis vi på den måde kan beholde vores sport incl. gruppe C.
Når vores medlemmer spørger handler det om, at stokken stadig er med i programmet og at truslen ligeledes udføres med denne dog uden at berøre hundene. Det giver vores figuranter en mulighed for virkelig at vise, at de kan bruge deres fysik og psykiske udstråling for at se hvad vores hunde indeholder når de arbejder.
----
DKK har besluttet at når man stiller i STPR 1-2-3 / feltsøgsprøver kan man fra 1 maj 2022 tillade at hunden samler genstanden op
Det gælder kun i DK og ikke internationalt.
Bedømmelsen er på samme vilkår som ved sporene.
Inden prøven starter, skal man oplyse om hunden påviser eller samler op.
Bedømmelsen vil være på linje med spor genstandene, så hvis hunden gør det modsatte af det oplyste, vil genstanden gå i mangelfuld.
Mvh DKK BHU
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21