Presserum

Om dyreværn og dyrevelfærd

Den første forudsætning for dyrevelfærd i forhold til hunde er, at hunden er sund og rask – både fysisk og mentalt.

Derfor skal DKK´s opdrættere bestræbe sig på at avle sunde hunde – også selv om dét evt. betyder, at man må undlade at bruge en meget talentfuld eller smuk hund i avlen, hvis den f.eks. har allergi eller har haft en diskusprolaps.

Dommere og opdrættere skal være opmærksomme på, at ingen hunde bør blive ekstreme i deres udseende (for korte snuder, for hængende øjenlåg, for store hoveder o.lign.).

Hunden skal til enhver tid være funktionsduelig. Den skal kunne løbe og springe, kunne tåle almindeligt alderssvarende foder, den skal kunne parre sig naturligt og føde hvalpe naturligt. Den skal kunne være tryg ved at være alene hjemme i et rimeligt tidsrum, køre i bil/tog, møde fremmede osv.

Om fysiske rammer og aktivering

Den fysisk og mentalt sunde hund skal derefter have nogle fysiske rammer og et aktivitetsniveau, som passer til den pågældende hund.

Det er ikke nogen tilværelse for en hund at tilbringe sit liv i en hundegård – for slet ikke at tale om et bur – og kun komme med på jagt eller udstilling 5-10 gange om året – heller ikke selv om den evt. kommer ud og bliver luftet eller børstet 3 gange 10 minutter om dagen.

Opbevaring 10 timer pr. dag i et bryggers, mens familien er på arbejde suppleret med en kort tur i haven er heller ikke godt nok.

Hunde har behov for at være sammen med deres flok (familien/ejeren) og for at møde andre hunde; ligesom de har behov for at røre sig og bruge deres formidable lugtesans.

Disse krav bør både opdrættere og almindelige hundeejere erindre sig, når de skal vurdere, om de har kapacitet til en hund (til).

Om fodring, håndtering og livskvalitet

Hunden har også behov for, at ejeren passer den godt. Dvs. sørger for, at den altid har adgang til frisk vand, at den får et passende foder (pas på overvægt), at den er velpasset mht. pels, negleklipning og tænder, at man er opmærksom på evt. sygdomstegn, så man kan komme til dyrlægen, som også kan rådgive om vaccinationer og anden forebyggelse.

Når hunden bliver gammel og/eller alvorligt syg har vi påtaget et stort ansvar for, at vi ikke lader den lide unødigt. Vores fokus skal være på, hvordan hundens livskvalitet er – ikke på, at vi er ulykkelige over at skulle sige farvel til den.

I takt med, at videnskaben og teknikken muliggør flere og flere ting i behandlingen af både hunde og mennesker, bliver den opgave med at fastholde fokus på hundens livskvalitet vigtigere og vigtigere. Det kan være vanskeligt i den konkrete situation, og det kan være en god idé at nedskrive sine egne holdninger på et tidspunkt, hvor spørgsmålet endnu ikke er aktuelt. Så har man dem at støtte sig til, hvis man senere skulle stå i en svær valgsituation.

DKK ser ikke noget formål i flest mulige hunde, men flest mulige hunde avlet efter disse politikker.

Omgangen med hunden skal basere sig på respekt for et andet levende væsen.

Træningsmetoder skal baseres på motivation, lyst og viden om hundens naturlige adfærd. Enhver form for vold i omgangen med hunde er uacceptabel.

Om lov, ret og straf

Langt de fleste hunde i Danmark bliver behandlet ordentligt, men i forbindelse med egentlige dyreværnssager, finder DKK de udmålte straffe urimeligt lave. (De kan læses i den årlige beretning fra det Veterinære Sundhedsråd under Fødevareministeriet). DKK har stillet forslag til Justitsministeren om en skærpelse af straffene i dyreværnssager. Foreløbig synes ministeren at mene, at lovgivningens nuværende straframmer er tilstrækkelige, men måske ikke udnyttes godt nok.

DKK kontaktes jævnligt af personer, som har forsøgt at engagere politiet i sager, hvor hundehold foregår på en uacceptabel måde, eller hvor de pågældende har optaget en fremmed, bortløben hund. I disse situationer har de oplevet, at de er blevet afvist af politiet. DKK ved godt, at politiet har mange opgaver, og at det bestemt ikke er alle politifolk, som forsøger at afvise hundesager. Men DKK opfordrer politiet til at tage henvendelser om hunde alvorligt. Ofte kan problemerne – f.eks. om en bortløben hund – løses hurtigt og nemt, så hundene (via aflæsning af deres ID-nummer, tatovering eller elektronisk chip) kan blive bragt i forbindelse med deres ejer via Dansk Hunderegister.

Om hundes mentale sundhed

En hund skal være mentalt velfungerende, for at dens ejere har glæde af samværet med den.

Det kræver:

• at opdrætteren har valgt mentalt velfungerende avlsdyr
• at opdrætteren har sørget for den rette prægning af hvalpene, indtil de er solgt.
• at opdrætteren loyalt rådgiver hvalpekøberen både mht. valg af race og mht. valg af konkret hvalp i kuldet
• at hvalpekøberen gør sig umage med at vælge en race og en konkret hvalp, som passer til familiens/personens tilværelse. Mange er tilbøjelige til at overvurdere deres tidsmæssige kapacitet og måske også deres evner som hundefører
• at hvalpekøberen rent faktisk tager sig af sin hund og ikke bare opbevarer den.

Hvert år aflives 10-12.000 sunde og raske hunde i Danmark (= 20% af en "årgang"), fordi deres familier synes, at de volder så store problemer, at de ikke længere kan have dem.
Aflivningsprocenten blandt DKK-stambogsførte hunde er langt under landsgennemsnittet.

DKK vil vi gerne bidrage til at gøre den endnu lavere.

Det gør vi bl.a. gennem:

• Opdrætteruddannelse
• DKK´s mentalbeskrivelse, som er et testsystem, hvor man får et godt indblik i hundens mentale funktionsniveau, som har et stort element af arvelighed
• Rådgivning til nye hundeejere
• Udgivelse af hundebøger med vægten lagt på retvisende beskrivelser af racerne
• Hundekonsulenttjeneste, som kan bistå folk med problemhunde og hundeproblemer
• DKK´s aktivitetstilbud til hvalpe, familiehunde og voksne hunde til konkurrence, udstilling samt sportshunde og brugshunde.

Om hunde i/fra udlandet

Hvert år kommer der hunde fra udlandet til Danmark. Nogle kommer, fordi enkeltpersoner hjembringer en konkret hund, som de har knyttet sig til på et feriemål. Andre kommer, fordi organisationer påtager sig at gå ind i arbejdet med at redde hunde fra dårlige hundeliv og kummerlige tilværelser ved at formidle adoption. Atter andre er importeret legalt eller – desværre ofte illegalt – af mennesker, der øjner en mulighed for at tjene nogle nemme penge.

Baggrundene for hundenes eventuelle tilstedeværelse i Danmark er altså meget forskellig. Vi ved fra dyrlæger og etologer (personer med viden om dyrs adfærd), at hvalpe og unghunde, der er vokset op uden god kontakt til mennesker, ofte har/får adfærdsforstyrrelser.

Derfor skal man tænke sig rigtig godt om, inden man binder an med en hund fra udlandet. Nogle af de organisationer, som står bag adoptionsordninger/formidling, ledes af mennesker, der ud fra et rent dyrevelfærdsmæssigt er indstillet på at gøre deres bedste uden at få en krone for det. De gør sig typisk umage med at undersøge, om hundene overhovedet egner til bortadoption.

I den anden ende af spektret finder man små, sølle – ofte alt for unge – hvalpe, som folk betaler for i dyre domme, og hvor drivkraften hos formidleren absolut ikke har været dyrevelfærd, men personlig indtjening. Og imellem disse yderpunkter findes der så forskellige formidlere, hvor det er endog meget svært at gennemskue, hvad der er drivkraften.

Der er også hunde i udlandet, som ikke har nogen som helst mulighed for at komme til Danmark, og som udsættes for så forfærdelige skæbner, at man næsten ikke kan holde ud at tænke på det.

Og endelig skal vi ikke glemme, at der i Danmark hvert år aflives mellem 12 og 15.000 raske hunde, fordi deres mennesker ikke kan eller vil beholde dem!

På ovenstående – ganske komplicerede – baggrund har DKK´s bestyrelse haft en principiel drøftelse af DKK´s engagement i forskellige dyreværnsmæssige problemstillinger på hundeområdet i ind- og udland.

Fremmer velfærd

Problemet består i, at hunde - verden over - behandles med alt fra ligegyldighed og uforstand til de mest utrolige former for mishandling. Det ligger ikke inden for DKK´s vedtægtsmæssige eller ressourcemsæssige rammer at fungere som generel dyreværns-organisation. Omvendt skal DKK efter sin formålsparagraf "fremme velfærden for hunde som familiedyr og brugsdyr".

Bestyrelsen har foretaget den generelle prioritering, at DKK fortsætter den offensive indsats på hunde-dyreværnsområdet her i landet, som vi har ydet gennem de seneste år (politianmeldelse af mishandlinger og overgreb, bidrag til lovgivning m.v.)

Når det drejer sig om udlandet, så prioriterer vi aktiviteter, der kan bidrage til at stoppe/forhindre mishandling af hunde (f.eks. levende hunde som hajmadding, pelsning af levende hunde, fysisk mishandling af brugte jagtmynder), hvor DKK yder en temmelig betydelig indsats med pres på ambassader, udenlandsk presse, dannelse af netværk m.v.

Når det drejer sig om kummerlige livsvilkår, som millioner af hunde jo desværre lider under jorden rundt, så må vi henvise til, at man gør sin indflydelse gældende gennem dyre-værnsorganisationer i de pågældende lande - eller gennem internationale dyreværnsorganisationer, hvis der ikke findes nationale organisationer i det pågældende land.

Det er DKK´s opfattelse, at det er mere perspektivrigt og fremadrettet at forsøge at bidrage til at ændre den lokale holdning til hunde og andre dyr end at forsøge at redde enkeltindivider, selv om vi sagtens kan forstå de mennesker, der konkret vælger at yde en indsats for at hjælpe, når de har stået over for en hund, der har haft brug for hjælp.

Om hvalpefabrikker

En hvalpefabrik er defineret som en avler, der i stort omfang fremavler hvalpe uden hensyntagen til hverken hvalpenes eller forældredyrenes sundhed eller velfærd. En hvalpefabriks hovedformål er fortjeneste. Som følge heraf adskilles hvalpe typisk fra deres mødre alt for tidligt, der avles alt for mange kuld på samme tæve med for kort interval, der bliver ikke sørget for tilstrækkelig socialisering af hvalpene, hvalpene sælges igennem tredjemand, dvs. væk fra det miljø, hvor de er opdrættet, hunde og hvalpe holdes under ringe kår og avleren undlader at lade sig registrere af myndighederne og undgår dermed kontrol.

Undersøgelser viser, at hvalpe, der er avlet på hvalpefabrikker, mere tilbøjelige til at lide af infektionssygdomme, der ellers kunne være forebygget, kroniske og arvelige tilstande, adfærdsmæssige problemer og har generelt en kortere levetid.

Ifølge den seneste undersøgelse fra den engelske kennel klub bekoster en ud af fem hundeejere meget mere på dyrlægeafgifter, end de havde forventet, inden de købte deres første hund. Dette beløb stiger til mere end en ud af tre (38 procent), når hvalpen er fremavlet på en hvalpefabrik. Ifølge undersøgelsen har 41% af de, der har købt en hvalp i løbet af det sidste år, ikke haft mulighed for at se hvalpen sammen med dens mor, og 53% så ikke det miljø, hvalpen var vokset op i, hvilket betyder, at hvalpen højst sandsynligt er blevet avlet på en hvalpefabrik og videresolgt af tredjemand.

Dansk lovgivning sætter nogle rammer for hundehold, der dikterer, at hunde skal ”passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov”. Det er det samme sæt regler, love og bekendtgørelser alle hundeejere er omfattet af. Men personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med hunde, f.eks. køber hunde for at sælge dem videre, opdrætter tre eller flere kuld hvalpe om året på tre eller flere tæver eller driver en hundepension eller et hundeinternat med fire eller flere hunde ad gangen er desuden omfattet af Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hunde internater (BEK nr. 132 af 26/02/2018).

For at kunne drive et erhvervsmæssigt hundehold, skal du selv indhente en tilladelse fra Fødevarestyrelsen, og dermed bliver du omfattet af Fødevarestyrelsens Smileyordning for hundeområdet. Tilladelsen bliver givet til et bestemt antal hunde, og herefter vil Fødevarestyrelsen komme på uanmeldt kontrolbesøg én gang om året. Kontrolresultatet bliver sammenfattet i en kategori, som vises med et smileysymbol. Du får en glad smiley, hvis der ikke er nogen anmærkninger til dit hundehold, og en ”mellemfornøjet” smiley, hvis du f.eks. får en indskærpelse eller et påbud om at ændre noget. Endelig kan besøget resultere i en sur smiley, hvis dit hundehold giver anledningtil en politianmeldelse eller til en tilbagekaldelse af din tilladelse. Fødevarestyrelsen offentliggør besøgsrapporterne på hjemmesiden findhundesmiley.dk. Du har også pligt til at have den seneste rapport, og den smiley, du har fået, synlig på din hjemmeside eller på de sociale medier. Fødevarestyrelsens kontrolbesøg er gebyrfinansierede, hvilket vil sige, at det er den erhvervsmæssige hundeholder, der skal afholde udgiften. I 2018 ligger prisen på 2.830 kr. i grundgebyr + 216 kr. pr. påbegyndt kvarter (Bek. Nr. 109 13/02/2018).

Men hvis du som hundeavler har fortjeneste som hovedformål, er du ikke interesseret i at lade dig registrere, fordi det koster både tid og penge at skulle efterleve reglerne på området. Og derfor er hvalpefabrikkerne blevet en lyssky affære, hvor kun hundene er tabere.

Dansk Kennel Klub mener, at køb af hund er en tillidssag. Derfor opfordrer vi i DKK altid til, at du som forbruger forholder sig kritisk og samtidig holder hovedet koldt og hjertet varmt - du skal leve med dit valg af hund i 10-15 år, og derfor fortjener både du og hunden, at den ikke impulskøbes og afhentes på en rasteplads, med tvivlsomme oplevelser og papirer i bagagen. Det kan godt komme til at tage lidt tid at finde den rigtige hvalp, men det betaler sig

Som den største hundeorganisation i Danmark, der som den eneste som den eneste danske organisation er anerkendt af den internationale sammenslutning af nationale kennelklubber, FCI, er DKK engageret i hundesundhed, velfærd og træning. Derfor anerkender DKK sit ansvar, som også ligger eksplicit i foreningens formål, nemlig at skabe interesse for typiske, fysisk og mentalt sunde racehunde samt at varetage hundens og hundeejerens almene interesser i samfundet, herunder ansvarsbevidst deltagelse i friluftslivet.

De fleste, der opdrætter hunde med stambøger fra DKK, har et kennelmærke. Det er det "varemærke", der fortæller, hvor en given hund stammer fra – altså hvilken specifik opdrætter, der står bag et hvalpekuld. Ordet ”kennel” betyder et sted, hvor der opdrættes racehunde. For mange mennesker er begrebet kennel lig med et stort antal hunde i løbegårde. Men sådan er virkeligheden i DKK langt fra. En kennel kan være et stort foretagende med f.eks. 20 hunde, men for langt hovedparten af DKK´s opdrættere består hundeholdet af en, to eller tre familiehunde, og i de fleste DKK-kenneler er hundene en del af familien. En forudsætning for at ansøge om et kennelmærke er at den kommende opdrætter har taget DKK's opdrætteruddannelse, hvor der undervises i genetik, reproduktion, jura og hundeadfærd. Og som opdrætter i DKK skriver du under på, at du vil lade dit opdræt undergå kontrol fra DKK - og DKK kan komme på både anmeldte og uanmeldte besøg. DKK´s opdrættere er engagerede og uddannede og anvender DKK´s købsaftale ved salg. Den er obligatorisk ved handel med DKK-stambogsførte hunde og er en god skriftlig aftale, som kommer omkring alle aspekter af salget og kan udviske de fleste uenigheder, der kan opstå efter et salg.

Derfor opfordrer DKK altid til, at du som kommende hundeejer køber hund fra en uddannet opdrætter fra Dansk Kennel Klub.

Find en DKK-opdrætter her

Om færden med hund

Det er en stor glæde at gå tur med sin hund. Man får lejlighed til at "koble" af fra hjemlige pligter og arbejde, man får frisk luft, man glædes over hundens optagethed af dufte og evt. hundelegekammerater, og man får måske lejlighed til en hyggelig snak med andre hundeluftere.

Færdsel med hund kræver omtanke og er et af de steder, hvor DKK ønsker at påvirke alle hundeejere til at være ansvarlige hundeejere, som

• samler hundens efterladenskaber op, medmindre man er ude i så fri natur, at man kan gå ud fra, at de ikke er til gene for andre – heller ikke for den lokale børnehave
• smider de opsamlede efterladenskaber (i en lukket pose) i skraldespand/affaldscontainer – ikke i buskadser o.lign.
• holder sin hund i snor alle steder, hvor det kræves – det vil bl.a. sige i alle skove, som ikke er hundeskove
• kalder sin løse hund til sig, når man møder andre med eller uden hund, indtil man evt. har aftalt at "hilse på".

Hvis ovenstående "spilleregler" overholdes, bliver turen med hunden til glæde for alle parter – både de mennesker, som ikke bryder sig om hunde og måske er bange for dem, for de hundeejere, som måske har en mindre hund, der måske er lidt ængstelig for store hunde, eller en skarp hund, som de derfor holder i snor, og for de flinke og velfungerende hunde.

DKK arbejder bl.a. gennem Friluftsrådet og skovbrugerråd, for at der etableres flere hundeskove og andre arealer (f.eks. dele af parker), hvor hundene må være løse. Man kan sagtens have en dejlig tur, hvor hunden går i snor hen til et areal, hvor den kan være løs og evt. lege med andre hunde, før turen går hjem i snor igen.

Arbejdet med at etablere nye adgangsarealer går naturligvis lettest, når hundefolket opfører sig ansvarligt. Og vi behøver vel ikke at sige, at det både er ulovligt og uacceptabelt at lade hunde løbe alene rundt uden opsyn – heller ikke rundt i det nærmeste villakvarter.