Dansk Kennel Klub 1.3.2017
Dansk Kennel Klub (DKK) har fokus på god dyrevelfærd for hunde ved alle events – Hundene er de virkelig stjerner, og det skal afspejles i måden, vi omgås og håndterer hundene på. DKK forventer, at alle deltagere passer og håndterer deres hunde på en måde, så både de deltagende hunde, ejere, handlere, frivillige, ansatte og ikke mindst gæster tydeligt mærker, at hundenes velfærd er god og i fokus.
Opsamling af hundes afføring handler både om generel hygiejne og risiko for smittespredning.
Benyt de anviste udendørsområder ved indendørs udstillinger , hvor hundene kan tisse og besørge.
Der er altid opsat rigtig mange skraldespande, således at det er let at komme af med hundeposer og andet skrald. Brug endelig de uddelte poser til at samle op efter din hund.
”Uden mad og drikke duer helten ikke”, siger man. - Og hundene skal selvfølgelig have adgang til masser af frisk vand.
Der er vandposter flere steder i hallerne ved indendørs arrangementer– ligesom der naturligvis kan tappes vand ved alle toiletområder.
Bemærk, at hunde der opholder sig i bur/indhegning, skal have adgang til vand inde i deres bur/indhegning.
Dansk Kennel Klub har fuld fokus på god dyrevelfærd i alle sammenhænge, hvor vi holder, træner, håndterer og omgås hunde.
DKK forventer, at alle deltagere, udstillere og ejere gør deres allerbedste for at sikre at hundenes sundhed og trivsel er i fokus, og at hundene håndteres på en sikker og rar måde
DKK accepterer ikke nogen former for hårdhændet håndtering af hunde, og overtrædelser af såvel
DKK’s regler og bestemmelser og/eller af Dyrevelfærdsloven vil få konsekvenser.
Som deltager skal du være særlig opmærksom på god dyrevelfærd i disse sammenhænge:
Budskabet er klart: Vi forventer at du rydder op efter dig selv og din hund.
Hvis du klargør/groomer din hund, så forventes det, at du medbringer et underlag (dækken, presenning, tæppe el.lign.) til at lægge under trimmebordet, så man nemt kan samle hundehårene op og smide dem i skraldespanden. Når arealet forlades, skal det være i samme pæne stand, som da du ankom.
Vær ansvarlig! Det er forbudt at sætte hunden i en situation, som kan være farlig for dens sundhed og trivsel, som f.eks. at efterlade hunden i en bil i varmt vejr.
Såfremt DKK’s udstillingsledelse/dyrlægen finder hunde efterladt i biler på uforsvarlig måde, vil dette blive meddelt over højttaleren. Hvis hundene ikke bliver fjernet omgående, vil sagen blive videregivet til politiet.
Hvis du har aircondition i din bil, beder vi dig venligst gøre opmærksom på dette ved f.eks. at sætte et tydeligt skilt i bilruden - inkl. dit mobilnummer, så du kan kontaktes i tvivlstilfælde
Husk, at hvis en udstiller ikke følger udstillingsledelsens opfordring til at fjerne hunde fra varme biler, eller på anden måde ikke behandler hunden forsvarligt, så kan udstillingsledelsen foretage én eller flere af følgende sanktioner mod den pågældende udstiller:
Brug af bure, indhegninger og trimmeborde er tilladt til midlertidigt ophold.
Som deltager skal du være særlig opmærksom på god dyrevelfærd i disse sammenhænge:
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21