MENU

Sponsorer

Dansk Kennel Klub har 2 Hovedsponsorer - nemlig foderfirmaet Royal Canin og forsikringsfirmaet AGRIA.

Agria

Formålet med samarbejdet er generelt at skabe fokus på sundhed hos de danske hunde, at videreudvikle godt hundeejerskab, at skabe de bedste forudsætninger for opdræt og at alle hunde skal have adgang til dyrlægebehandling, når det er nødvendigt.

Et par eksempler på de gode resultater, som samarbejdet har skabt: - Specialklubber under Dansk Kennel Klub har fået adgang til Agria Dog Breed Profiles, som er en helt unik og meget omfattende præsentation af sygdomsstatistikker og levealder/dødsårsag hos hunderacer sammenlignet med hele hundepopulationen. - Opdrættere kan nu tegne avlsforsikringer, samt forsikringer der dækker skjulte fejl på de hvalpe de sælger. - Flere og flere hvalpe bliver sygeforsikrede inden de bliver hentet af hvalpekøber, så man undgår at de når at blive syge eller komme til skade uden at være sygeforsikrede.

Både Dansk Kennel Klub og Agria Dyreforsikring er meget glade for samarbejdet, der startede tilbage i 2010.

”Hos Dansk Kennel Klub havde vi længe haft et ønske om, at kendskabsgraden til muligheden for at sygeforsikre sine dyr voksede i Danmark, og jeg havde hørt fra mine kollegaer i Sverige og Norge, at de havde et rigtig godt og konstruktivt samarbejde med Agria. Vi kontaktede Agria Djurförsäkring i Sverige for at høre, om ikke de var interesserede i at starte op i Danmark også,” fortæller Jørgen Hindse, formand for Dansk Kennel Klub.

Agria var meget interesseret i dialogen og slog dørene op i Danmark den 1. januar 2011, og er vokset eksplosivt lige siden. Takket være en målrettet indsats, er det lykkedes at højne sygeforsikringsgraden på hunde i Danmark fra under 25% til nu 35%*. ”Med 125 års dyreforsikringserfaring fra Sverige, har vi den nødvendige erfaring, og det statistiske materiale der gør, at vi kan skabe skræddersyede løsninger både til den almindelige hundeejer og til de professionelle, som f.eks. opdrættere, jægere og hundesportsfolk,” siger Birger Lövgren, VD (direktør) for Agria Djurförsäkring.

”Da aftalen er til gavn for begge parter, var det ingen sag at blive enige om en forlængelse,” siger Jørgen og Birger enstemmigt.

Agria er Nordens største dyreforsikringsselskab. Agria Dyreforsikring, er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 128 år og har et tæt samarbejde med dyreejerorganisationer og dyrlæger i hele Danmark. De fleste medarbejdere er selv dyreejere, og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger er Agria med til at udvikle og skabe fokus på dyrehold, dyresport og dyresundehed. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

Er du opdrætter? Læs mere om dine fordele ved Dansk Kennel Klubs samarbejde med Agria her.

Royal Canin

Dansk Kennel Klub og Royal Canin indgår fra 1. juli 2017 i et nyt samarbejde og en flerårig aftale, hvor Royal Canin bliver hovedsponsor for Dansk Kennel Klub. I forbindelse med samarbejdet tilbyder Royal  Canin alle, der er medlem af Dansk Kennel Klub, medlemskab i Royal Canin Klubben.  Specialister i skræddersyet ernæring  Royal Canin gør en forskel i kvalitet og fodersikkerhed med vores valg af råvarer, fremstillingsprocesser og distributionskanaler.

Royal Canin er et forbillede inden for sund ernæring til katte og hunde, når det gælder kvalitet og fodersikkerhed. Dermed opfylder vi alle vores forpligtelser og sikrer det højeste niveau af kundetilfredshed og trivsel hos vores firbenede venner.

Vores filosofi om altid at give kattene og hundene højeste prioritet sikrer, at vores produkter og de arrangementer vi organiserer omkring dem altid har den højeste standard for kvalitet. Siden 1968 har vi opbygget vores brandimage på ekspertviden omkring ernæring til katte og hunde. Et unikt knowhow inden for smagelighed og fordøjelighed, baseret på videnskab og stor ernæringspræcision, som resulterer i de højeste standarder inden for kvalitet og fodersikkerhed.

Vi viser vejen på hvert eneste trin – lige fra valget af råvarer til distribution.

Royal Canin sætter en ære i at udvælge de bedste råvarer, leverandører og partnere til deres produkter og serviceydelser. Vores handlemåde, når det gælder sporbarheden af råvarer, fremstillingsprocesserne og distributionen til slutkunderne er ikke til forhandling, og gør os stolte hver eneste dag.

Udvælgelsen af råvarer er en striks proces med nøje kontrolleret sporbarhed. Dette garanterer den højst mulige kvalitet og fodersikkerhed af vores produkter og serviceydelser alle salgssteder og på alle markeder.

Om Royal Canin I 1968 forsøgte en dyrlæge ved navnet Jean Cathary, at gøre noget visionært i området La Camargue i Frankrig. Hans schæferhunde fik medicinsk behandling mod eksem, hvilket hjalp, men så snart behandlingen ophørte, vendte eksemen tilbage.

For at opnå længerevarende resultater, måtte Jean Cathary finde en bedre behandlingsmetode. Han udviklede speciel ernæring, der optimerede hundenes grundlæggende helbred. Foderet viste sig at være så effektivt, at hans patienter ikke bare fik det bedre, men også blev fuldstændig helbredt. Via foderet kunne han nu behandle og helbrede hundenes symptomer. Royal Canins vison blev således grundlagt.

Ved hjælp af de mest præcise næringsstoffer satte virksomheden sig for, at forandre kæledyrenes liv ved at hjælpe dem til et fremragende og strålende helbred.

I dag samarbejder Royal Canin med opdrættere, fagfolk inden for kæledyrsbranchen og dyrlæger for at observere kæledyrene til mindste detalje, for at opnå en sund ernæring som har den bedst mulige sammensætning.

Ved hjælp af banebrydende videnskab fra de allerbedste veterinærmedicinske uddannelsesinstitutioner har vi skabt mere end 200 individuelle formler. Hver især er skræddersyet til de faktiske behov, som den enkelte race, alder, størrelse og eventuel sygdom repræsenterer.

Hvorfor være så besat af hver eneste lille detalje? Fordi dit kæledyrs helbred betyder mere end vores forretning. Det er vores største mission.

Er du opdrætter? Læs mere om dine fordele ved Dansk Kennel Klubs samarbejde med Royal Canin her.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem