Dansk Kennel Klub har hovedkontor i Solrød, og afdelinger i Ringsted og på Vilhelmsborg ved Aarhus.
Det er på kontoret i Solrød størstedelen af medarbejderne i Dansk Kennel Klub har kontorplads.
På arbejdspladsen er der omfattende affaldssortering.
På stedet har vi en frokostordning for medarbejdernem, hvor der fra dag til dag reguleres antal frokoster til kommende arbejdsdage, for at minimere madspild.
Vi har på DKK Ringsted udskiftet al lys i de to træningshaller med LED-lys. På kontoret i Solrød udskiftes lyskilderne hen ad vejen til mere moderne løsninger.
Vores medarbejdere er sammen med vores frivillige et stærkt aktiv.
Vi arbejder målrettet med at holde vores medarbejdere "Fit for fight" - eller som man siger i hundeverdenen " Fit for function"
Vi har frugtordning på kontoret, så alle har mulighed for en sund snack. Vi har en "grøn" frokostordning med mulighed for vegetariske frokoster.
De fleste medarbejdere har ene-kontor og har derfor mulighed for at medbringe deres hund på job - det ved vi nemlig giver mindre stress og god arbejdsglæde.
Vores arbejdsmiljørepræsentanter holder fokus på både den fysiske og mentale sundhed samt rammerne på arbejdspladsen. Ledelsen har øje for teamwork på tværs af afdelinger og udvikling og uddannelse af medarbejderne.
DKK har gennem de sidste to årtier investeret massivt i at udbygge digitale tjenester og platforme.
Vi begyndte allerede i 2006 med at udvikle den platform, vi i dag kender som hundeweb.dk ( DKK's selvbetjeningsunivers), der er hele rygraden i vores forening.
Som medlem kan du bidrage til et bedre klimaaftryk ved at benytte online registrering alle de steder, det er muligt, f.eks. når du tilmelder til udstillinger og prøver eller registrerer dine hvalpekuld.
En papirløs forening kan vi ikke kalde os - vi bruger selvfølgelig tryksager med omtanke og vi mener også, at de steder, hvor tryksager eller print giver mening, skal de fortsat "eksistere".
Vi har gennem de sidste 5 år reduceret kraftigt i vores brochurer og klistermærker og har kun beholdt det vi mener gør en forskel.
Pt. har vi følgende publikationer, som vi mener giver mening:
I DKK har vi samarbejde med både danske og udenlandske parter.
Vi er en del af FCI (Fédération Cynologique Internationale), som har medlemmer fra 97 forskellige lande. Derudover har vi et aktivt samarbejde med de nordiske kennel klubber - og da det stadig giver god mening at mødes fysisk af og til, kan vi ikke se os helt fri af at rejse både i ind- og udland.
I DKK benytter vi platformene Teams og Zoom til onlinemøder.
Vi har mere end 20 udvalg, der arbejder med de forskellige aktiviteter, sportsgrene og andre dele af "klublivet" - og langt de fleste af deres møder afholdes online. Det sparer nemlig både tid og ressourcer.
I DKK's administration benytter vi os en hel del af onlinemøder - primært med eksterne parter.
På DKK's webshop bestræber vi os på at kun have produkter, som giver mening for vores medlemmer. På den vis har vi en holdning, om at vi ikke driver "butikken" som et kommercielt tiltag, men som en "service" til vores medlemmer, så de har adgang til gode produkter til en fair pris.
DKK samarbejder med en række leverandører og producenter, der har klimaaftryk og genanvendelighed på dagordenen.
Som eksempler kan nævnes vores regntøj, produceret af Lyngsøe Marine Wear - lavet af genanvendt plastik.
Alt emballage, vi modtager i DKK fra leverandører, bliver genanvendt i vores webshop. Som supplement sender vi i pap eller plastikpose (pga. høj bristeevne) emballage.
Vi eksperimenterer i 2024 med at udskifte plastik-tape med en papirvariant.
Vi afsender alle pakker og breve med PostNord, som arbejder målrettet mod en grønnere forsyningskæde.
Læs mere om PostNords grønne omstilling her.
DKK deltager på messer, hvor det er relevant - og afholder selv en række store hundeudstillinger årligt.
Ved afholdelse af udstillinger er vi underlagt den affaldssortering, der er praksis på eks. Messe C eller Messecenter Herning.
I en årrække har vi sideløbende forsøgt at optimere på flowet omkring udstillinger for at minimere unødig ressourcebrug.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22
Handelsbetingelser
Fortrydelsesformular