Jura ved køb og salg

Er køb og salg af en hundehvalp omfattet af købelovens regler?

Som udgangspunkt anses hundeopdræt som erhvervsmæssig virksomhed i købelovens forstand.

I DKK skal opdrætterne benytte en standard DKK-købsaftale, når de sælger deres hvalpe, og det betyder, at handlen bliver omfattet af købelovens særlige regler om forbrugerkøb.

Det indebærer bl.a., at uanset hvad der er aftalt mellem køber og sælger, er der en række regler der gælder, som giver forbrugeren rettigheder over for sælger. Købelovens forbrugerregler kan under ingen omstændigheder fraviges til skade for køberen.

Vigtige forbrugerregler i købeloven

• Reklamationsfristen i købeloven er to år fra den dag, du overtog hunden. Retten til at reklamere omfatter de mangler, der var på hunden på overtagelsen. Den omfatter altså ikke lidelser, der først opstår senere. Arvelige eller medfødte lidelser betragtes som udgangspunkt som skjulte mangler, som var til stede ved overdragelsen.
• Mangler, der viser sig inden for de første seks måneder efter købet, formodes at have været der, da du overtog hunden. Købeloven pålægger sælgeren at sandsynliggøre, at manglen ikke kan have været der ved overdragelsen og først vist sig senere.

Hvis det ikke kan fastslås, hvornår manglen (lidelsen hos hunden) er opstået, betyder købelovens formodningsregel, at man går ud fra, at manglen var der ved overtagelsen.

Reklamationsfristen i købeloven er to år fra den dag, du overtog hunden (og ikke den dag, hvor hunden fylder 2 år)

Kan jeg fortryde mit køb af hund?

I dansk lovgivning er der ingen generel fortrydelsesret.

Når du har indgået en aftale om køb af hund, så er denne aftale bindende. Det er obligatorisk for alle DKK-opdrættere at benytte sig af DKK’s købsaftale (find den her) - hvis du har købt en hund af en DKK-opdrætter, kan du sikkert huske, at du har underskrevet denne.

Det er vigtigt, at udfylde DKK’s købsaftale rigtigt - den kommer omkring alle de områder, hvor sælger og køber ellers kun står ord mod ord. Når DKK’s købsaftale anvendes, vil du som køber være omfattet af købelovens særlige regler om forbrugerkøb – også selv om sælger er en privatperson. Hvis du har en fortrydelsesret, er det fordi, der foreligger en konkret aftalte mellem dig og sælger. Her er det igen altid en god idé at få aftalen nedskrevet.

Så hvis hvalpen lever op til det aftale eller forudsatte, kan du ikke senere fortryde købet.

Hvornår har jeg ret til at klage?

Du kan som køber reklamere, hvis hunden er "behæftet med en mangel". Vær opmærksom på, at det ikke er enhver fejl ved hunden, der anses for at være en mangel. Nogle fejl er mangler hos enhver type hund, mens andre fejl kun betragtes som mangler, hvis det er aftalt, at hunden skal bruges til bestemte formål. Det kan være skønhedsfejl som f.eks. en manglende tand, fejlfarve m.v. Disse betragtes normalt ikke som mangler ved en familiehund, mens disse fejl er mangler ved en udstillingshund.

Opdrætter og køber bør derfor klarlægge, hvad køber vil bruge hunden til. Hvis man som køber har et særligt formål med hunden, f.eks. udstilling, jagt eller brugshundearbejde, så skal dette præciseres i aftalen.

DKK anbefaler, at kun voksne hunde sælges som ”udstillingshunde". Som opdrætter skal man på være klar over konsekvenserne af, at hvalpen sælges med et særligt formål for øje - og det er altid en god idé ikke at love for meget om hvalpen.

Det er altid en mangel, hvis hunden har fejl, som generer eller måske ligefrem invaliderer den.

Købelovens ret til at reklamere over en mangel gælder kun for forhold, som er til stede på leveringstidspunktet. Der kan også reklameres over mangler, som først viser sig efter leveringen, men hvor årsagen (f.eks. en arvelig sygdom) var til stede på leveringstidspunktet.

Hvis sælgeren ved handlen har gjort opmærksom på en mangel, men du alligevel har valgt at købe hunden, kan du ikke senere klage over denne mangel.

Køberen må selv bære ansvaret, hvis fejlen skyldes købers egne forhold, f.eks. forkert fodring, for sen eller utilstrækkelig dyrlægebehandling el.lign.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Vent ikke med at klage.

Køberen har pligt til at gøre sælgeren opmærksom på en eventuel mangel "inden for rimelig tid" efter, at køberen har opdaget manglen.

Hvis køberen ikke gør det, kan køber efter omstændighederne risikere at fortabe sine rettigheder.

Hvad der er rimelig tid, kan altid diskuteres, men en meddelelse om manglen afgivet inden to måneder efter, at manglen er opdaget, kan ikke være for sen.

Klager køberen derimod over en mangel f.eks. et år efter, at manglen er konstateret, har køberen fortabt sin ret til at gøre et mangelsansvar gældende.

Når der er gået to år fra overdragelsen, kan køber ikke påberåbe sig en mangel over for sælger.

Reklamér skriftligt.

Når du reklamerer til sælgeren, skal du sikre dig bevis for din reklamation. Det gøres bedst ved at reklamere skriftligt fx anbefalet brev eller e-mail, og så skal du selv gemme en kopi af reklamationen.

Garanti og ansvarfraskrivelse - hvad er det?

• En garanti giver mere, end købeloven bestemmer, f.eks. en forsikring mod fejl, som ellers ikke er mangler (som f.eks. skønhedsfejl hos en familiehund).

• En ansvarsfraskrivelse giver mindre, dvs. at opdrætteren ikke giver mere end en tredjedel nedslag i prisen ved mangler - uanset hvilke mangler der er tale om.

Ved forbrugerkøb kan opdrætter dog ikke give køber en dårligere retsstilling end købeloven foreskriver. Generelle ansvarsfraskrivelser er derfor ugyldige. Opdrætter og køber skal selvfølgelig sikre sig, at man er enige om indholdet af en garanti eller en ansvarsfraskrivelse, og disse forhold skal skrives ind i købsaftalen.

Hvornår er hunden mangelfuld?

Der foreligger en mangel ved hunden:

• hvis hunden ikke svarer til den betegnelse, hvorunder den er solgt, eller sælger i øvrigt har givet urigtige eller vildledende oplysninger, som har haft afgørende betydning for købers bedømmelse af hunden.
• hvis hunden ikke svarer til de oplysninger der givet om den i fx annoncer eller i andre meddelelser, der er beregnet til at komme til almenhedens eller købers kundskab.
• hvis sælgeren har undladt at oplyse om forhold som han kendte eller burde kende til, og som har haft betydning for købers bedømmelse af hunden.
• hvis hunden i øvrigt er af en ringere beskaffenhed end man kunne forvente.

Det vil ofte bero på en konkret vurdering, hvorvidt hunden er mangelfuld, men generelt kan man sige, at opdrætter er ansvarlig for mangler, der er arveligt betingede eller medfødte, eller mangler der er begrundet i forhold hos opdrætteren.

Afgørelsen af om hunden lider af en mangel, træffes ud fra hundens tilstand på overdragelsestidspunktet. Forelå der på dette tidspunkt en mangel ved hunden, hæfter sælgeren for manglen, også selvom manglen først viser sig senere. Det er uden betydning, hvornår manglen udvikler sig, hvis dispositionen til manglen var til stede på overdragelsestidspunktet (f.eks. hvis lidelsen er arveligt betinget eller medfødt, men først viser sig efter overtagelsen).

Du kan ikke klage over lidelser, hvis sælgeren gjorde dig opmærksom på lidelsen før købet, eller hvis du selv er skyld i dyrets sygdom.

Hvad er mine rettigheder, hvis hunden er mangelfuld?

Som forbruger har du efter købeloven ret til at vælge mellem afhjælpning af manglen eller ombytning til en tilsvarende, fejlfri vare. Når varen er en hund, er det ikke altid helt lige til at anvende købelovens regler om afhjælpning eller ombytning.

Hvis hunden viser sig at være mangelfuld på grund af en lidelse, som det er muligt at behandle, kan du som udgangspunkt bede sælgeren om at få kureret hunden, hvis udgifterne til dyrlægebehandlingen ikke vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Medmindre behandlingen er akut skal du kontakte sælgeren inden behandlingen påbegyndes, så I sammen kan aftale, hvordan processen skal forløbe, idet du ikke bare kan lade hunden behandle hos din egen dyrlæge, og så derefter forlange, at sælgeren betale dyrlægeregningen. Hvis sælgeren skal betale for behandling af hunden, har sælgeren også ret til at bestemme, hvilken dyrlæge der skal gøre det.

En hund er ikke en fabriksny vare, men et unikt væsen, og derfor vil det i praksis ofte være vanskeligt at komme igennem med et krav eller tilbud om ombytning.

Hvis man alligevel går ind i en dialog om omlevering, det vil sige levering af en anden vare (hund) magen til skal man være opmærksom på følgende: Hvis køber har købt en sort labradortæve på otte uger, er køber ikke forpligtet til at acceptere, at sælger omleverer med en gul labrador hanhund på ni måneder. Erstatningshvalpen skal være en ny hundehvalp på otte uger af samme køn og type og farve. Du er ikke forpligtet til at vente på et nyt kuld senere på året. Du er ikke forpligtet til at acceptere at vente mere end højst et par måneder på en erstatningshvalp.

Hvis hunden har medfødte eller arvelige sygdomme ved overtagelsen, der ikke er til at behandle, og som ikke er uvæsentlige, giver købeloven dig ret til at ophæve handlen og få dine penge tilbage. Ophæver du handlen, betyder det, at du skal levere hunden tilbage til sælgeren.

Hvis du ønsker at beholde den kronisk syge hund, kan du få et afslag i købesummen. I det tilfælde skal du selv dække de omkostninger, der efterfølgende kommer til dyrlægebehandlinger og medicin.

Hvem skal bevise manglen?

I dansk lovgivning opereres der med formodningsreglen. Det betyder, at i de første seks måneder efter købet er det sælger, som skal løfte bevisbyrden for, at manglen ikke var til stede ved overdragelsen.

Det er en bevisbyrde, som er svær at løfte - derfor vil sælger ofte blive draget til ansvar for mangler, der viser sig inden for de første seks måneder fra overdragelsen.

Efter seks måneder er det derimod køber, der skal bevise, at manglen har været til stede på overdragelsestidspunktet.

Kan jeg som køber kræve erstatning for dyrlægeregninger?

I tvister om køb og salg af hunde opstår spørgsmålet om, hvem der hæfter for eventuelle dyrlægeregninger ofte.

Sælger hæfter som udgangspunkt ikke for dyrlægeregninger til udredning og behandling af hunden.

Hvis sælger har fortiet noget om hunden, og dermed ikke opfyldt sin loyale oplysningspligt, kan sælger dog risikere at blive gjort ansvarlig for at dække de udgifter, som køber har haft i denne anledning.

Vejledende eksempler på mangler, hvor køber kan hæve købet eller få et afslag i købesummen

Det vil altid bero på en konkret vurdering af det enkelte sag, hvorvidt en hund lider af en mangel, og hvorvidt køberen er berettiget til at gøre krav gældende i den anledning.

Nedenfor følger eksempler på lidelser, som DKK's Klagenævn har truffet afgørelser om. Fælles for lidelserne på listen er, at de er arvelige. Flere af sygdommene er det, man kan kalde multifaktorielle. Det vil sige, at det kan være en kombination af arvelig disposition og forskellige miljøfaktorer, der afgør, om sygdommen kommer til udtryk. I køberetslig sammenhæng lægges der vægt på, at hunden har haft den genetiske disposition - det, der i lovsprog kaldes "kimen til manglen" - med sig ved overdragelsen.

Bemærk at det har betydning for afgørelsen, hvilket formål hunden skal kunne opfylde - i forhold til, hvad der er noteret på DKK´s obligatoriske købsaftale; er hunden f.eks. solgt som avlshund, udstillingshund eller brugshund, og kan den ikke leve op til det solgte formål.

Nedenstående eksempler vedrører mangler ved hunde, som er solgt som familiehunde, og er ikke dækkende for tilfælde, hvor der foreligger flere mangler, som opdrætter bærer risikoen for. I så fald foretages en samlet og konkret vurdering af manglerne.

Tandstillingsfejl: Manglende tænder, overbid/underbid, eller tandstillingsfejl, der ikke volder skade eller er til gene for hunden udgør som udgangspunkt ikke en mangel ved en familiehund, og køber er derfor ikke berettiget til at kræve noget.

Hvis tandfejlen er til gene for hunden og operationskrævende (f.eks. overbid med hjørnetænder, der går op i ganen, og som kræver behandling) kan køber som udgangspunkt kræve et afslag i købesummen i niveauet omkring en fjerdedel. Dette gælder også for så vidt angår mælketænder.

Opdrætter er ikke ansvarlig for forebyggende tandarbejder.

Navlebrok: Hvis der er tale om operationskrævende navlebrok, vil køber som udgangspunkt være berettiget til et nedslag i købesummen typisk på en fjerdedel. Navlebrok af kosmetisk karakter betragtes som en bagatel ved en familiehund.

Cherry Eye: Hvis der er tale om operationskrævende cherry eye kan køber som udgangspunkt kræve et afslag i niveauet op til en tredjedel (afhængig af karakteren).

Kryptorchisme (mangler én eller begge testikler) - Hos familiehund: Nedslag i købesummen typisk i niveauet 15%.
- Hos avlshund eller udstillingshund: Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

Hofteledsdysplasi, hvor DKKs HD-bedømmelsesudvalg har tildelt hunden HD-status C: Som udgangspunkt betragtes HD-status C som en bagatel, og køber er som udgangspunkt ikke berettiget til at gøre krav gældende. Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at der er tale om en mangel, f.eks. hvis der foreligger kliniske symptomer hos hunden eller lignende.

Hofteledsdysplasi, hvor DKKs HD-bedømmelsesudvalg har tildelt hunden HD-status D: Køber kan som udgangspunkt kræve et afslag i købesummen i niveauet omkring en tredjedel.

Hofteledsdysplasi, hvor DKKs HD-bedømmelsesudvalg har tildelt hunden HD-status E: Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

I forhold til reklamation kan sælger ikke altid kræve, at køber lader hunden bedømme ved DKKs HD-bedømmelsesudvalg. Det vil bero på en konkret vurdering af sagen og det dyrlægefaglige materiale.

Albueledsdysplasi, med AD-status 1: Som udgangspunkt betragtes AD-status 1 som en bagatel, og køber er som udgangspunkt ikke berettiget til at gøre krav gældende. Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at der er tale om en mangel, f.eks. hvis der foreligger kliniske symptomer hos hunden eller lignende.

Albueledsdysplasi, med AD-status 2: Køber kan som udgangspunkt kræve et afslag i købesummen i niveauet omkring en tredjedel.

Albueledsdysplasi, med AD-status 3: Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

Patella Luksation (”løse knæ”), grad 1: Som udgangspunkt betragtes patella luksation grad 1 som en bagatel, og køber er som udgangspunkt ikke berettiget til at gøre krav gældende. Konkrete omstændigheder kan dog medføre, at der er tale om en mangel, f.eks. hvis der foreligger kliniske symptomer hos hunden eller lignende.

Patella Luksation (”løse knæ”), grad 2: Køber kan som udgangspunkt kræve et afslag i købesummen i niveauet omkring en fjerdedel.

Patella Luksation (”løse knæ”), grad 3: Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

Generaliseret demodex (generaliseret hårsækkemideangreb): Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

Allergi: Køber kan hæve købet, dvs. levere hunden tilbage til sælger, der skal betale hele købesummen retur. Hvis køber ikke ønsker at hæve købet (køber vil beholde hunden), kan køber kræve et nedslag i købesummen typisk på halvdelen i stedet for.

Hvor kan jeg klage?

Når du køber en DKK-stambogsført hund, får du den ekstra sikkerhed, at en eventuel handelssag i medfør af købeloven altid kan behandles ved DKK’s klagenævn. Det gælder, hvad enten du selv er medlem af DKK eller ej.

• Inden en sag kan indbringes for DKK’s klagenævn, skal du selv have forsøgt at løse problemet ved at henvende dig til opdrætteren/sælgeren. Han/hun skal have mulighed for at undersøge problemet og afhjælpe det.

• Hvis problemet ikke kan løses, og I ikke kan blive enige om en økonomisk kompensation, kan du rejse en sag. Det koster 655 kr. (2024-takst) som returneres, hvis du får medhold.

• Sagsbehandlingen foregår skriftligt og vejledning samt blanket kan rekvireres på post@dkk.dk. Skriv Klagenævnssag i emnefeltet på mailen.

Som en hjælp til køber og sælger har DKK’s klagenævn samlet en række afgørelser på www.dkk.dk, som forhåbentlig gør det lettere for parterne at nå til enighed. Skriv klagenævnsafgørelser i søgefeltet.

Inden der rejses en klagenævnssag, anbefaler vi, at du kontakter DKK´s juridiske konsultation.

Hvorfor skal man som opdrætter benytte DKK´s obligatoriske købsaftale?

Siden september 2015 har det været obligatorisk for opdrættere i DKK at anvende en standard DKK købsaftale i forbindelse med salg af hvalpe.
Mundtlige aftaler er i princippet lige så juridisk bindende som skriftlige, men i praksis er det stort set umuligt at dokumentere aftalens nærmere indhold, hvis der senere opstår uenighed om, hvad der er aftalt. En købsaftale kan naturligvis ikke tage højde for alle tænkelige problemer, men den kan forebygge og imødekomme mange, og derfor er det både i sælgers og købers interesse at benytte en skriftlig købsaftale. DKK´s standard købsaftale tager højde for de forhold, som DKK mener er væsentlige i forbindelse med køb og salg af en hund.

Der er også en anden god grund til at DKK´s købsaftale er obligatorisk. Forbrugerreglerne i købeloven er nemlig "beskyttelsespræceptive", hvilket vil sige, at den erhvervsdrivende ikke kan omgå købelovens regler ved hjælp af særlige aftaler med køberen, hvis køberen juridisk betragtes som forbruger. Medmindre køberen er opdrætter, betragtes hvalpekøberen som forbruger.

Det er ikke lovligt at fraskrive sig ansvaret for generelle forhold ved hunden, som man ikke kender på forhånd. F.eks. kan almindelige forbehold, så som ”købt som beset” efter købelovens § 77 ikke gyldigt aftales, ligesom det heller ikke vil være muligt på forhånd at fraskrive sig ansvaret for forskellige medfødte og/eller arvelige sygdomme, som man frygter hunden vil kunne blive syg af.

Hvis man derimod har kendskab til en specifik fejl ved hunden allerede på overdragelsestidspunktet, skal man oplyse køberen om fejlen, og i den forbindelse er det lovligt at tilføje købsaftalen et punkt om, at man som sælger fraskriver sig ansvaret for netop denne fejl. Her skal man overveje et afslag i købesummen, så køberen er kompenseret for fejlen. DKK´s købsaftale tager højde for denne mulighed, og der er indsat et punkt i købsaftalen, hvor sælger kan oplyse om kendte fejl og mangler ved hunden.

Hvad betragtes som "urimelige krav" ved salg af hvalp?

Det er ikke ualmindeligt, at DKK-købsaftalen vedlægges et tillæg med særlige vilkår. Det vil altid bero på en konkret juridisk vurdering, hvorvidt et aftalevilkår er rimeligt eller ej, og der kan naturligvis være særlige forhold i forbindelse med en given handel, som betyder, at det er rimeligt at pålægge en køber særlige vilkår. DKK´s generelle holdning er imidlertid, at det strider mod DKK´s formål at pålægge en almindelig hvalpekøber/forbruger særlige vilkår, når de køber en DKK-stambogsført hundehvalp.

I DKK er opdræt en hjertesag, og selv om det som opdrætter er svært at give slip på hvalpene, bør man som opdrætter holde sig for øje, at når hvalpen er solgt og forlader kennelen, så tilhører hunden ikke længere opdrætteren.

Hvis man som opdrætter har en dårlig fornemmelse med en potentiel hvalpekøber, så bør man undlade at sælge hvalpen til den pågældende person, i stedet for at pålægge hvalpekøberen særlige og i nogle tilfælde urimelige vilkår.

Nedenfor følger eksempler på særlige vilkår, som DKK som hovedregel mener ikke hører hjemme i købsaftaler med en almindelig hvalpekøber/forbruger. Bemærk, at listen ikke er udtømmende:

Bestemmelser vedrørende bod (kun i helt særlige tilfælde vil det være rimeligt at indsætte en bod i forbindelse med salg til en forbruger)
Krav om testamentariske dispositioner
Bestemmelser om at køber ikke må bruge hunden i avl
Bestemmelser om at hunden ikke må bruges til avl uden for DKK/FCI
Bestemmelser om at opdrætter skal godkende avl og parringer
Bestemmelser om at sælger skal godkende aflivning
Bestemmelser om at sælger skal bestemme, hvilken dyrlæge køber skal benytte
Bestemmelser om hvilket foder køber skal bruge (medmindre der er helt konkret grund til det - det er altid ok at vejlede om foder)
Bestemmelser om at sælger skal have ret til en hvalp fra et eventuelt kuld
Bestemmelser om at sælger har ret til en eller flere parringer
Bestemmelser om at hunden skal sygeforsikres (det er ok at anbefale sygeforsikring)
Bestemmelser om at sælger skal kontaktes straks, hvis hunden bliver syg (det er ok at kræve orientering om sygdom hos hunden ud fra et sundhedsmæssigt aspekt).
Hvis man sælger en hund til en anden opdrætter, vil der ofte være tale om et handelskøb, hvor det står parterne mere frit at aftale særlige vilkår. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et handelskøb eller et forbrugerkøb, eller om et vilkår er rimeligt eller ej, kan man kontakte DKK´s juridiske telefonkonsultation for en vurdering.

Hvis der indgås aftale om, at en hanhvalp sælges med den klausul, at den skal stå til rådighed for parring, kan hvalpekøberen så to år senere undslå sig at leve op til kontraktens vilkår?

Nej. Det er helt lovligt at aftale et vilkår om at stille en hanhund til rådighed gratis en eller flere gange. Der bør - for beviset om at gøre - indgås en skriftlig aftale herom, og det kan gøres med DKK's købsaftale (obligatorisk ved handel med DKK-stambogsførte hunde) eller med en hjemmestrikket aftale - det er for så vidt ligegyldigt.
Hvis køber har skrevet under på, at hunden skal stå til rådighed for en til to parringer, er køberens årsag for at undslå sig helt uvedkommende for sælger.
Du kan som opdrætter dog havne i den situation, som en del opdrættere har oplevet, at en hvalpekøber nok er juridisk bundet af et vilkår i en købsaftale, men ganske enkelt nægter at efterleve det. Det kan være vilkår om parringer, om HD-fotografering, om brugshundetræning osv.
Du har ret, men kan ikke få det - og i praksis kan du ikke sende Kongens Foged ud og få gennemført parringerne ved tvang.
Dit alternativ i en sådan situation er så, at hvalpekøberen køber sig ud af sin forpligtelse. Det kan altid lade sig gøre, hvis de to parter kan blive enige om betingelserne herfor. I laver i princippet blot en ny aftale.
Hvor billigt eller dyrt det skal være for hvalpekøberen at slippe af med sin forpligtelse, afgør I selv med jeres aftale. Det findes der ingen facitliste for, men her vil man naturligt tage udgangspunkt i, hvad parringerne er værd i kroner og ører.
Men summa summarum - du er som sælger i din gode ret til at fastholde hvalpekøberen på dennes forpligtelse.

Hvad er op og ned på depositum og reservationsgebyr?

Opkrævning og betaling af et depositum i forbindelse med køb af en hund sker almindeligvis til sikkerhed for køberens betaling af hunden. Udgangspunktet er, at handlen er afsluttet ved betaling og modtagelse af depositum, og aftalen kan herefter af både køber og sælger kræves respekteret.

I den forbindelse skal du være opmærksom på, at man ikke deraf modsætningsvist kan slutte, at en sælger er berettiget til frit at træde tilbage fra en aftale om salg af en hund, blot fordi sælgeren har valgt ikke at opkræve et depositum. Ligeledes kan man heller ikke slutte, at en køber er berettiget til frit at træde tilbage fra en aftale om køb af en hund, fordi sælgeren har valgt ikke at opkræve et depositum.

Det er en udbredt misforståelse, at en sælger altid kan beholde et depositum, hvis køberen springer fra aftalen om hvalpekøb uden at dette skyldes forhold hos sælgeren, f.eks. hvis parterne har aftalt, at køber skal have en hanhund, men sælger har solgt alle hannerne til andre.

Selv om hvalpekøberen ikke har nogen fortrydelsesret, betyder det ikke, at sælgeren uden særlig aftale med køberen om det, blot kan beholde køberens depositum.

Hvis køberen - uden at have ret til det - træder tilbage fra aftalen om køb af hunden, vil køberen dermed misligholde aftalen. Hvis sælgeren kan dokumentere, at sælgeren i denne anledning lider tab, f.eks. som følge af ekstra udgifter til dyrlæge, eller fordi det viser sig, at det efterfølgende ikke er muligt at sælge hunden til fuld pris, vil sælgeren kunne kræve erstatning hos køberen.

I denne situation vil sælgeren være berettiget til helt eller delvist at tilbageholde købers depositum. Den eventuelt resterende del af købers depositum skal tilbagebetales til køber.

Hvis sælgeren generelt vil forbeholde sig retten til at beholde et depositum, hvis køberen uberettiget springer fra aftalen, skal dette aftales særskilt med køberen i forbindelse med aftalens indgåelse. Sælgeren kan f.eks. lade det fremgå af kvitteringen for betalt depositum. DKK anbefaler, at størrelsen på et depositum maksimalt udgør 15% af købesummen for hunden.

DKK oplever også, at sælgeren opkræver et såkaldt reservationsgebyr i stedet for et depositum i den tro, at sælgeren så uden videre er berettiget til at beholde reservationsgebyret, hvis køberen falder fra. Den går ikke. Det er ligegyldigt, hvilken betegnelse man som opdrætter anvender: Parternes mellemværende skal opgøres efter de samme principper, som er gældende for depositummet.

Der er som sådan ikke noget til hinder for at opkræve et reservationsgebyr, men sælger skal i den forbindelse være opmærksom på, at et gebyr ikke må være urimeligt højt i forhold til den ydelse, som gebyret dækker over. Størrelsen på et reservationsgebyr skal f.eks. svare til de rimelige omkostninger, der er forbundet med at modtage betalingen.

Jeg overvejer at købe en avlshund i udlandet. Jeg ved, at man automatisk kan ophæve en handel, hvis man har købt en hvalp med fejl i Danmark. Men hvordan er reglerne, hvis jeg importerer en hund?

Det er ikke nødvendigvis helt enkelt - og du skal tænke dig om og kende konsekvenserne, når du handler på tværs af landegrænserne.

Først en korrektion: Du har ikke et automatisk krav på at ophæve en handel, når hunden - hvalp eller voksen - har en mangel. Ophævelse af handlen har du som køber (kun) krav på, hvis en mangel er væsentlig - i modsætning til ordinære mangler, hvor du alene har krav på et prisnedslag. Hvornår manglen er væsentlig vurderes fra gang til gang ud fra parternes aftale, aftalens forudsætninger og købelovens generelle regler.
Når du køber en avlshund, kan du alt andet lige stille større kvalitetskrav også i juridisk henseende, end hvis du handler en 8 ugers hvalp. Lav en skriftlig aftale, hvor formålet med hunden fremgår, og hvor du eventuelt også udtrykkeligt og specifikt får indføjet dine krav til hundens kvalitet - sundhed, temperament, brugsegenskaber, eksteriør osv.
Alt ovenfor er så i øvrigt ifølge dansk lovgivning og praksis. Når du handler på tværs af landegrænserne, er det imidlertid ikke sikkert, at eventuelle tvister skal afgøres efter dansk lov. Slet ikke.
Der findes internationale konventioner og retspraksis, der tager stilling til det spørgsmål - hvilket lands lovgivning skal anvendes, når der handles over landegrænserne.
Ifølge dette regelsæt kan de to parter - køber og sælger - altid selv i aftalen træffe afgørelse om, hvilket lands lovgivning der skal benyttes ved uenigheder. Du kan således, hvis I kan blive enige, få med i købsaftalen, at dansk lov skal gælde.
Hvis ikke køber og sælger har aftalt noget bestemt herom, anvender man som hovedregel lovgivningen i det land, hvor sælger bor. Dette gælder dog modsat ikke, hvis sælger (eller en repræsentant for denne) har været til stede og modtaget bestillingen (af hunden) i købers hjemland; i så fald anvendes lovgivingen i købers hjemland.
Så der er altså en indbygget risiko for, at italiensk, irsk eller anden fremmed lovgivning kommer til at afgøre eventuelle tvister. Nogle lande vil have lignende regler som de danske, andre landes regler vil være mere forskellige.
Vær opmærksom på dette og få om muligt aftalt nærmere, hvilket lands regler, der skal gælde.

Jeg har solgt en hvalp, som min dyrlæge konstaterede et lille bitte haleknæk på ved 8-ugers alderen. Det kan ikke ses, men er bemærket i købsaftalen og fortalt til køber, inden hun skrev under - hvilket hun gjorde. Nu mener købers dyrlæge, at hvalpen er defekt, og at køber har ret til nedslag i prisen. Skal jeg give afslag og i givet fald hvor meget for en "skønhedsfejl", som jo ikke kan ses?

Hvis hunden udelukkende er solgt som familiehund (må ikke være vilkår om f.eks. udstillingspligt eller vilkår, der viser et camoufleret salg af en avlshund), har køber ikke krav på noget. Køber er endvidere blevet gjort bekendt med fejlen på leveringstidspunktet og kan ikke efterfølgende påberåbe sig den.

Hvorfor skal man som sælger ejerskifte hunden ved salg?

Hunden skal ejerskiftes, når den forlader opdrætteren, og stambogen SKAL følge hunden.

DKK oplever ikke sjældent sager, hvor sælger ikke har foretaget ejerskifte af hunden med henvisning til, at ejerskiftet først vil ske, når sælger har fået lov at trække et kuld hvalpe på tæven, eller brugt hanhunden til et bestemt antal parringer eller. Denne fremgangsmåde er som udgangspunkt i strid med DKK´s stambogsføringsreglers punkt 3.

Selv om hunden er solgt på kredit, overgår ejerskabet af hunden (og dermed også stambogen) som udgangspunkt til den nye ejer på overdragelsestidspunktet, hvilket betyder, at hunden på dette tidspunkt skal ejerskiftes.

Hvis naboen passer min hund, den springer op, og naboen taber sine briller, som går i stykker - skal hundens ansvarsforsikring så dække skaden?

Ansvarsforsikringen af hunden lovpligtig. Det skyldes, at man som ejer er objektivt ansvarlig for enhver skade, hunden forvolder. Objektivt ansvarlig vil sige, at hundeejeren er ansvarlig, selv om der ikke er det mindste at bebrejde ejeren.
Normalt i dansk erstatningsret er det ellers sådan, at der skal være et vist minimum af skyld hos den, der forvolder en skade, for at vedkommende bliver erstatningspligtig. Sagt med andre ord kan man som hovedregel ikke drages til ansvar for hændelige uheld.
Modsat altså med hundene - her hæfter ejeren for enhver skade uanset skyldsspørgsmålet, og derfor kravet om lovpligtig ansvarsforsikring. Så forsikringen dækker enhver skade, som hunden forvolder - på andre.
Ansvarsforsikringen dækker ikke de skader, som hunden forvolder på jer selv. Dette er et helt almindeligt princip; den almindelige ansvarsforsikring, som de fleste af os har tegnet, dækker også kun skader på andre, men ikke skader vi tilføjer os selv (vi kom til at skubbe til moster Anna, så hun tabte brillerne, contra vi ramte os selv på skinnebenet og brækkede det med boldtræet, da vi spillede rundbold til firmafesten).
Og nu kommer det springende punkt. Der har udviklet sig en praksis i erstatningssager, hvorefter den, der passer hunden på ejerens anmodning (naboens datter), sidestilles med ejeren selv, hvis hunden forvolder skade. Hundepasseren sidestilles - identificeres - altså med dig og kan derfor ikke få erstatning.
Hvor lang tid denne ikke-ejer skal have hunden i pleje, for at der sker en sådan identifikation er ikke fastlagt præcist, men hvis naboens datter passer hunden under jeres sommerferie, sker der givetvis identifikation, mens der næppe gør, hvis hun blot går en tur med den (spørgsmålet om identifikation med ejeren må ikke forveksles med spørgsmålet om, hvornår man er besidder i Hundelovens forstand og dermed har pligt til selv at tegne en forsikring).
Derfor kan forsikringsselskabet - måske - have ret til at afvise at dække skaden, alt efter situationen.
Vi skrev indledningsvist, at denne praksis ikke er rimelig. Det skyldes, at vi ikke kender til tilsvarende principper om identifikation på andre erstatningsområder. Tværtimod, faktisk. Det ser ud som om, at denne praksis kun er udviklet for hundeområdet og ingen andre steder. Og hvorfor så lige det - kan man med rimelighed spørge.

Hvordan er de præcise regler for gåture med hund - må hunden gå løs, hvis den er under fuld kommando, og gælder dette så alle steder?

Hovedreglen er, at i byer og bymæssig bebyggelse skal hunden altid enten føres i snor eller være under fuldt herredømme. Det siger hundelovens § 3.
Visse steder er der imidlertid fastsat yderligere begrænsninger, men reglen er aldrig lempeligere: hunden skal altid som minimum være under førerens fulde herredømme. Fuldt herredømme betyder, at føreren i enhver situation skal kunne styre hunden - også når en løbsk tæve, en hare eller en dominant hanhund kommer forbi. Føres hunden i snor, skal den holdes tæt ind til ledsageren.
Hundelovens § 3 indeholder udover denne hovedregel regler for en række særlige situationer, og den indeholder mulighed for det stedlige politi for at begrænse adfærden med hunde yderligere, således at de f.eks. altid skal føres i snor.
Så også den lokale politivedtægt skal undersøges, hvis man som hundeejer vil være på helt sikker grund.
Uden for bymæssig bebyggelse må hundene faktisk bevæge sig mere frit, de må dog fortsat ikke strejfe. Grænsen går således et sted mellem ”fuldstændigt herredømme” og ”strejfe”, men præcist hvor beskriver loven ikke. Og for større hunderacer gælder dog også, at de i døgnets mørke timer eller mindst fra kl. 18 til kl. 6 skal føres i snor.
Det er en misforståelse, når nogle hundeejere tror, at hunden må løbe fuldstændig frit omkring i hundeskovene. Også i hundeskovene gælder de normale regler for adfærd - som udgangspunkt i snor eller under fuldstændigt herredømme. Det, hundeskovene giver adgang til, er, at hundene overhovedet må færdes i skoven uden snor - udgangspunktet i Naturbeskyttelsesloven for skove samt strande, klitarealer, udyrkede arealer m.v. er nemlig (modsat), at hunde enten slet ikke må komme dér, eller hvis de må, at de altid skal føres i snor (på strande er der dog som udgangspunkt kun 100 % båndtvang i perioden 1. april - 30. september).
DKK har før udtalt, at hundeejere har lov til at være i hundeskovene, og hundene skal have lov til at boltre sig. Men det skal selvfølgelig ske under hensyntagen til andre, både til andre hundeejere og også til personer der ikke bryder sig om hunde, og det afspejler disse regler nok meget godt.
Modsat er det DKK´s opfattelse, at motionsløbere, mountainbike-entusiaster m.fl. ville gøre alle en tjeneste, hvis de valgte at henlægge deres udfoldelser til andre skove end netop hundeskovene.

Hvad er ansvarsfordelingen, hvis en bilist påkører en hund - og der opstår skader på både hund og bil?

Begge parter er i princippet er objektivt ansvarlige (ansvar uden skyld) for den skade, de har forvoldt - det vil sige, at de som udgangspunkt er ansvarlige, uanset om de har handlet nok så fornuftigt og påpasseligt.
En nylig afsagt dom fra Københavns Byret om ansvaret for skaden på hunden belyser spørgsmålet: Under jagt løber en hund ud på motorvejen efter en fasankok, der kort forinden er blevet påkørt af en bilist. Hunden har selvfølgelig ikke fået kommando hertil, men ejeren har på den anden side heller ikke forhindret eller kunnet forhindre hunden i dens forehavende. En bilist, der kører med almindelig motorvejsfart i normal motorvejstrafik, påkører hunden, og den dør.
Således har ingen personer nødvendigvis handlet uforsvarligt - uheldet skyldes primært et sammenfald af uheldige omstændigheder.
Om hundens død sagde Københavns Byret: Bilistens ansvar for skaden på hunden skal afgøres efter bestemmelsen i færdselsloven om objektivt ansvar. Det er således uden betydning, om der er noget at bebrejde bilisten og hans adfærd. Som udgangspunkt er bilisten herefter fuldt og helt erstatningsansvarlig for skaden, dvs. for hundens død.
Men skaden er på den anden side en direkte følge af, at hundeejeren mistede kontrollen over hunden, og hundeejeren er derfor delvist selv skyld i skaden (”egen skyld”), og erstatningsbeløbet nedsættes derfor til halvdelen.
Altså en fifty/fifty-fordeling. Lignende situationer kan forventes afgjort på samme måde.

Hvor og hvornår må jeg fotografere og filme? Og må jeg vise optagelserne på egen hjemmeside eller på de sociale medier?

Reglerne om, hvorvidt du må tage billeder eller video af personer, varierer efter, om du befinder dig på et område, som er frit tilgængeligt, eller på et område som ikke er frit tilgængeligt – den skelnen skal du også kende, du bevæger dig på træningspladser, udstillings- eller konkurrenceområder i hundeverdenen.

Sondringen mellem frit tilgængelige steder og ikke frit tilgængelige steder har betydning, fordi fotografering eller videofilmning af personer på ikke frit tilgængelige steder uden deres samtykke er strafbart efter straffelovens § 264 a. Et ikke frit tilgængeligt sted kunne eksempelvis være inde i et hus eller i en lejlighed, på privat område, inde i en bil eller lignende. Fotografering på frit tilgængeligt område er ikke kriminaliseret i straffeloven, og man kan derfor uden samtykke fotografere folk på sådanne områder, herunder træningspladser, hundeudstillinger, en parkeringsplads og lign. Selv om Dansk Kennel Klub har lejet sig ind på et område, f.eks. Roskilde Dyrskueplads, og på trods af at man skal betale entré for at komme ind på området, betragtes det lukkede område rent juridisk som et frit tilgængeligt område, fordi alle kan købe sig adgang.

Som udgangspunkt kan man altså frit fotografere på en udstilling eller til en konkurrence. Hvad man fotograferer, og hvad man bruger billederne til, er dog yderligere begrænset i forskellige lovbestemmelser. Ifølge straffelovens § 264 d er det strafbart at videregive billeder af andres ”private forhold” eller billeder af forhold, som umiddelbart vil kunne forlanges unddraget af offentligheden. ”Videregivelse” omfatter overdragelse af billedet til andre samt offentliggørelse, hvor andre får adgang til billedet. Sender man billedet i en sms til sin ven, eller uploader man billedet til Facebook, Instagram eller et andet socialt medie, har man således videregivet billedet, og det kan være strafbart. Den nye EU-databeskyttelsesforordning og den supplerende danske databeskyttelseslov regulerer behandlingen af personoplysninger. Et billede af en identificerbar person betragtes som ”personoplysninger” og er derfor omfattet af forordningen og loven. Et billede af en hund er derimod ikke en personoplysning. Den nye EU-databeskyttelsesforordning og den supplerende danske databeskyttelseslov regulerer behandlingen af personoplysninger. Et billede af en identificerbar person betragtes som ”personoplysninger” og er derfor omfattet af forordningen og loven.

Databeskyttelsesforordningen- og loven skelner mellem to typer af billeder: situationsbilleder og portrætbilleder. Når sondringen skal foretages, kan formatet af billedet ikke alene fastslå, om der er tale om et situationsbillede eller et portrætbillede. Et godt pejlemærke er, til hvilket formål billedet er taget. Har man taget et billede af en hund og dens ejer i ringen til en udstilling eller anden konkurrence, vil der formentlig være tale om et stemningsbillede, da det er den situation, fotografen har til formål at afbillede. Viser billedet derimod ejeren siddende på en bænk i en park med hunden ved sine fødder, hvor ejeren dominerer motivet på billedet, ville der formentlig være tale om et portrætbillede, da det er personen, fotografen har haft i fokus. Der kan godt være tale om et portrætbillede, selv om der er flere personer på billedet. Et klassebillede eller et samlet deltagerbillede er således et portrætbillede, da formålet var at afbillede eleverne/deltagerne og ikke en bestemt situation. Opdelingen i de to kategorier er ikke klar, og det vil derfor bero på en konkret vurdering. Er man i tvivl om, hvorvidt det billede man har taget, er et portrætbillede, bør man anmode om den fotograferedes samtykke. Omvendt kan situationsbilleder som udgangspunktet offentliggøres uden samtykke.

Det er dog vigtigt altid at overveje, om personen eller personerne på billedet vil kunne føle sig udsatte eller krænkede, uanset om der er tale om et portræt- eller et stemningsbillede. Anmoder den fotograferede om at få fjernet et billede af sig, bør billedet umiddelbart blive fjernet. Vil den dataansvarlige, altså vedkommende som har delt billedet, ikke fjerne det, kan den fotograferede klage til Datatilsynet. Vil man undgå problemer, når man tager fotograferer eller filmer og efterfølgende offentliggør det på f.eks. Facebook eller Youtube, er det altid en god idé at indhente samtykke, uanset om man er retligt forpligtet eller ej. Har man taget et billede af mange mennesker på et frit tilgængeligt sted, kan samtykke være svært at indhente. Det bør derfor overvejes, om billedet vil kunne genere de fotograferede, og ved tvivl bør billederne ikke offentliggøres uden de fotograferedes samtykke. Anmoder den fotograferede om at få fjernet et billede, bør dette efterkommes. Billeder af personer, der ønskes anvendt i ikke-privat sammenhæng, bør ikke anvendes før samtykke fra den fotograferede er indhentet.