MENU

4 Hvalpe til salg

Airedale Terrier

En airedale terrier er den største af alle terrierracerne og er oftest også den roligste. Den er udadvendt, tillidsfuld og venlig mod både familien og fremmede. Den er tolerant og godmodig over for børn. Den er også vagtsom, modig og villig til at beskytte hus og hjem, hvis det er nødvendigt. En alsidig, tilpasningsdygtig og behagelig selskabshund.

Airedale Terrier

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 58-61 cm. Tæver 56-59 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

20-23 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Rødgul med sort sadel.

Specialklub

Dansk Terrier Klub

Internationalt racenavn

Airedale Terrier.

FCI Gruppe

Gruppe 3 – Terriere

Airedale Terrier

Leksikon

Mentalitet

En airedale terrier er den største af alle terrierracerne og er oftest også den roligste. Den er udadvendt, tillidsfuld og venlig mod både familien og fremmede. Den er tolerant og godmodig over for børn. Den er også vagtsom, modig og villig til at beskytte hus og hjem, hvis det er nødvendigt. En alsidig, tilpasningsdygtig og behagelig selskabshund.
Behov

En airedale terrier er en aktiv hund, som behøver en hel del motion og mulighed for at bevæge sig frit. Den trives bedst med nær menneskelig kontakt og er glad for at løse opgaver, som stimulerer den mentalt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Airedale terrieren er generelt meget positiv over for indlæring, og den kan uden store problemer lære alt, hvad man selv har lyst til at lære den. Vær venlig, men konsekvent, hold et rask tempo og varier gerne såvel belønninger som træningsmiljø.
Aktivitetsniveau og handleradius

En airedale terrier er for stor til at forfølge en ræv ned under jorden, men den har bevaret mange af terrierens oprindelige jagtinstinkter. Den kan stadig gå sine egne veje, men den er mere lydhør og holder tættere kontakt end flere af de mindre terriere.
Pels og pleje

Pelsen er strid og ru med tæt underuld. Hunden skal børstes grundigt en gang om ugen og have det middelkraftige skæg friseret dagligt. Tre til fire gange om året skal pelsen trimmes, men så fælder den til gengæld kun ubetydeligt. Klipning ødelægger både farve og struktur.
Oprindelse

"Terriernes konge" stammer fra dalen Aire i Midtengland. På basis af den nu uddøde Old English Brokenhaired Terrier blev den i begyndelsen af 1800-tallet gennem krydsning med odderhund udviklet til jagt på bl.a. oddere og vandrotter. Fra odderhunden har airedale terrieren arvet sin forkærlighed for vand. I begge verdenskrige gjorde den tjeneste i de allierede styrker som sanitets- og ordonnanshund, og den gør stadig nytte som hjælpehund for blinde og handicappede og som redningshund ved katastrofer.

Airedale Terrier

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Airedale Terrier

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  • Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem