MENU

3 6 Hvalpe til salg

Australian Shepherd

En australian shepherd er en udpræget brugshund med stærke hyrde- og vogterinstinkter. Den er en behagelig ledsager, ligevægtig og venlig. Kan være lidt reserveret over for nye bekendtskaber. Hengiven og tålmodig over for familiens børn og velegnet som familie- og selskabshund hos mennesker, som er indstillet på at give den meningsfyldte opgaver.

Australian Shepherd

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 51-58 cm. Tæver 46-53 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

16-32 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

USA.

Farver

Blue og red merle, sort eller rød med eller uden hvide eller kobberfarvede aftegninger.

Internationalt racenavn

Australian Shepherd.

FCI Gruppe

Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde

Australian Shepherd

Leksikon

Mentalitet

En australian shepherd er en udpræget brugshund med stærke hyrde- og vogterinstinkter. Den er en behagelig ledsager, ligevægtig og venlig. Kan være lidt reserveret over for nye bekendtskaber. Hengiven og tålmodig over for familiens børn og velegnet som familie- og selskabshund hos mennesker, som er indstillet på at give den meningsfyldte opgaver.
Behov

En australian shepherd har et stort behov både for at arbejde og for at leve et godt socialt liv i nær kontakt med familien. En alsidig og fysisk aktiv hund, som kræver megen motion og mental beskæftigelse.
Tips og trick til indlæring og håndtering

En australian shepherd reagerer meget positivt på al indlæring og er let at træne, når blot det sker venligt og med masser af belønninger. Træn varieret og tempofyldt i korte sekvenser, så den bevarer arbejdsglæden. Undgå stressende lege med bold- og pindekast.
Aktivitetsniveau og handleradius

En australian shepherd er en hund, som har styrke og udholdenhed til at arbejde dagen lang. Den reagerer godt på anvisninger og holder sig i reglen forholdsvis tæt ved sin ejer. I leg kan dens hyrdeinstinkt virke voldsomt over for mindre hunde, men den er ellers meget omgængelig.
Pels og pleje

Pelsen er middel i både struktur og længde. Den er glat eller let bølget og beskytter godt i al slags vejr. Underulden varierer i forhold til klimaet, og i overgangsperioder er der en del fældning, som dog kan holdes nede med jævnlig og grundig børstning.
Oprindelse

Selv om der er mange teorier om australian shepherds oprindelse, er den - som vi kender den i dag - udviklet udelukkende i USA. Den fik sit navn på grund af forbindelsen til baskiske fårehyrder, som kom til USA fra Australien i 1800-tallet. De alsidige og lærevillige hunde er stadig værdsatte af farmere og ranchejere, og de gør desuden nytte som hjælpehunde på mange andre felter. Australian shepherds blev yderligere kendt efter anden verdenskrig gennem rodeoshows og indslag på film og tv. Kan være født stumphalet.

Australian Shepherd

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem