MENU

0 Hvalpe til salg

Bayersk Bjergschweisshund

En arbejdskrævende hund, som trives bedst hos en aktiv jæger. Hos uerfarne hundeejere vil dens jagt- og sporinstinkt let volde problemer. Hengiven over for familien, hvor den ofte knytter sig mest til en bestemt person. Noget reserveret over for fremmede. Ikke egnet som udelukkende selskabshund.

Bayersk Bjergschweisshund

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 47-52 cm. Tæver 44-48 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

22-27 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Tyskland.

Farver

Alle toner af rød, fra dybrød til grågul eller hjortefarvet, flammet, brindlet eller med mørke hårspidser.

Internationalt racenavn

Bayerischer Gebirgsschweisshund.

FCI Gruppe

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

Bayersk Bjergschweisshund

Leksikon

Mentalitet

En arbejdskrævende hund, som trives bedst hos en aktiv jæger. Hos uerfarne hundeejere vil dens jagt- og sporinstinkt let volde problemer. Hengiven over for familien, hvor den ofte knytter sig mest til en bestemt person. Noget reserveret over for fremmede. Ikke egnet som udelukkende selskabshund.
Behov

Den skal have afløb for sin særlige aktivitetstrang og sine evner for at følge et spor. Den er smidig og muskuløs, og den har brug for fysisk motion og mentalt stimulerende beskæftigelse samt for nær kontakt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er skabt til og har stort behov for at følge et spor af næsten enhver art. Til gengæld egner den sig ikke til andre former for hundesport. Træn konsekvent, varieret og uden hårdhed. Tidlig socialisering med mennesker er nødvendigt.
Aktivitetsniveau og handleradius

Når den arbejder, er den voldsomt engageret, udholdende og selvstændig, næsten stædig. Den færdes ubesværet i selv det vanskeligste terræn, holder som regel god kontakt til sin fører, men lader sig ikke kalde tilbage, hvis den har fært af vildt.
Pels og pleje

Pelsen er tæt, glat tilliggende, lidt ru og ikke særlig glansfuld med let underuld. Den yder god beskyttelse mod vejr og vind, og den kræver kun en jævnlig gennembørstning. Ørerne ligger tæt ind til hovedet og skal holdes omhyggeligt rene for at undgå infektioner.
Oprindelse

Schweisshundene har til opgave at finde og følge spor efter såret vildt, så dets lidelser hurtigt kan afsluttes. De er uvurderlige hjælpere på jagt og bruges også til eftersøgning af trafikskadet vildt. De nedstammer fra urjagthunden bracken. Oprindelig udtog man de mest sporsikre hunde fra koblet og lod dem søge, hvor andre støvere måtte give op. Bayersk bjergschweisshund er en lettere og mere smidig udgave af hannoveransk schweisshund, som viste sig for tung under vanskelige forhold.

Bayersk Bjergschweisshund

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Bayersk Bjergschweisshund

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Gældende fra 1. november 2012

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem