MENU

1 Hvalpe til salg

Bracco Italiano

Den alsidige, selvsikre og energiske jagthund virker samtidig stilfærdig og rolig. I hvert fald er den meget tilpasningsdygtig, og den indretter sig let efter en aktiv familie med interesse for at færdes i naturen. Den er generelt venlig mod alt og alle, social både blandt mennesker og sammen med andre hunde.

Bracco Italiano

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 58-67 cm. Tæver 55-62 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

25-40 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Italien.

Farver

Hvid, hvid med større eller mindre aftegninger i nuancer fra lys orange til kastaniebrun eller hvid spættet med samme farver.

Internationalt racenavn

Bracco Italiano.

FCI Gruppe

Gruppe 7 – Stående jagthunde

Bracco Italiano

Leksikon

Mentalitet

Den alsidige, selvsikre og energiske jagthund virker samtidig stilfærdig og rolig. I hvert fald er den meget tilpasningsdygtig, og den indretter sig let efter en aktiv familie med interesse for at færdes i naturen. Den er generelt venlig mod alt og alle, social både blandt mennesker og sammen med andre hunde.
Behov

Indendørs er den rolig, men udendørs kræver den meget plads og vil helst have daglig adgang til skov og mark. Den behøver motion, stimulerende beskæftigelse og et godt socialt liv.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Den har en god opfattelsesevne, er samarbejdsvillig, lærenem og let at opdrage. Skift ofte træningsmiljø og belønninger - den er glad for at apportere. Vær venlig og konsekvent. Ethvert tilløb til hårdhed vil hunden besvare med indædt stædighed.
Aktivitetsniveau og handleradius

Jagtlysten er udtalt, men den er ikke så hurtig som de britiske og tyske hønsehunde. Den afsøger terrænet i trav, hvor de andre galopperer. Den er hårdfør, udholdende og egnet til alle former for jagt. Den arbejder selvstændigt, men holder god kontakt.
Pels og pleje

Pelsen er kort, tæt og glansfuld. Daglig aftørring med et opvredet vaskeskind fjerner de løse hår, som ellers har en irriterende og stikkende evne til at bore sig lodret ned i tæpper og møbler. De meget store, tynde og foldede ører skal holdes rene for at undgå infektion.
Oprindelse

Racen er af italiensk oprindelse, muligvis en krydsning mellem molosser og mynder medbragt af fønikiske handelsfolk. Det er en af de ældste stående jagthunderacer overhovedet. Den har været kendt i et par tusind år, vandt stor popularitet i renæssancen i 1300-tallet og har ikke forandret sig meget siden hverken i udseende eller brugsegenskaber. Den er stadig almindelig i hjemlandet, hvor den næsten udelukkende holdes som jagthund, og den har herfra bredt sig til mange andre lande.

Bracco Italiano

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem