MENU

0 Hvalpe til salg

Collie, korthåret

Det er i princippet kun pelslængden, der adskiller de to collievarianter. I praksis er de i dag dog også lidt forskellige af væsen. Den korthårede "sportsmodel" har ikke i samme grad været avlet udelukkende på udseendet, så den har bevaret mere af hyrdehundeinstinktet. Den er venlig og en fortrinlig selskabshund.

Collie, korthåret

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 56-61 cm. Tæver 51-56 cm.

Temperament

Samarbejdende

Vægt

20-34 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Zobel, trefarvet eller blue merle med hvide aftegninger. Den hvide farve må dog ikke være dominerende.

Specialklub

Dansk Collie Klub

Internationalt racenavn

Collie Smooth.

FCI Gruppe

Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde

Collie, korthåret

Leksikon

Mentalitet

Det er i princippet kun pelslængden, der adskiller de to collievarianter. I praksis er de i dag dog også lidt forskellige af væsen. Den korthårede "sportsmodel" har ikke i samme grad været avlet udelukkende på udseendet, så den har bevaret mere af hyrdehundeinstinktet. Den er venlig og en fortrinlig selskabshund.
Behov

En livlig hund, som har brug for en hel del motion og beskæftigelse i form af opgaver, som kan stimulere den mentalt. Behøver desuden et godt socialt liv med tæt kontakt til familien.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er nem at socialisere. Den er samarbejdsvillig, har en hurtig opfattelsesevne og kan blive en fremragende sports- og konkurrencehund. Bør trænes konsekvent, men uden hårdhed, varieret og i korte sekvenser, så hunden ikke når at kede sig.
Aktivitetsniveau og handleradius

Aktiv, årvågen og knap så følsom over for uventede påvirkninger som den langhårede collie. Man fristes til at betragte den som en mellemting mellem denne og den til tider overdrevent foretagsomme border collie. Kontaktglad og lydhør over for anvisninger.
Pels og pleje

Dækpelsen er strid i strukturen, kort og glat tilliggende med meget tæt underuld. Pelsen er lidt længere på hals og bryst, hvor den danner en krave. Den beskytter hunden godt i al slags vejr, og den er meget enkel at holde i hverdagen med en jævnlig gennembørstning.
Oprindelse

Korthåret og langhåret collie har samme oprindelse. De kom til Skotland som fårehyrder, og de blev oprindelig regnet som en og samme race. Der kunne langt op i tiden i begge slags kuld forekomme hvalpe af den modsatte hårlagsvariant. Nu har racerne hver sin standard, og de parres ikke længere indbyrdes. Den korthårede collie har aldrig fået samme opmærksomhed som den langhårede, og den blev betragtet kun som en arbejdshund i meget lang tid. I dag er den en elegant, sporty familiehund.

Collie, korthåret

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • Øjen-krav: Hvalpe kan ikke registreres i DKK, medmindre begge forældre før parring er undersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge for CEA.
    Det optimale tidspunkt for undersøgelse er i hvalpens 7.- 9. leveuge. Attestation for CEA gælder for livstid.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK
  2. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good

Indført 1. januar 2013

Parring mellem Zobel og Blue Merle

Zobelfarvede afkom, efter en parring mellem zobel/hvid og blue merle, kan være skjulte bærere af merle. Derfor skal alle zobelfarvede hvalpe efter denne kombination have registreret et DNA-testresultat for lokus M (merlegenet) hos DKK, før kuldet kan godkendes.

Zobel hvalpe, der er bærere af merle, vil blive registreret med “uønsket farve”.

Hvis en hund med “uønsket farve” bruges i avl, må avls-partneren ikke også være bærer af merle. Parring kan der-med kun ske med hunde, der er zobel eller tricolor.
Zobelfarvede hvalpe efter en hund med “uønsket farve”, skal ligeledes have registreret et DNA-testresultat for lokus M (merlegenet) hos DKK, før kuldet kan godkendes. De zobelfarvede hvalpe, der er bærere af merle, vil blive registreret med “uønsket farve”.
Alle hvalpekuld efter ovennævnte farvekombinationer vil IKKE kunne få Basis plus stambøger.

OBS - Farven Zobel Merle er fjernet fra racen da farven fremover skal registreres som uønsket farve.

Indført 1. marts 2022

Parringer af racevarianter

Racevarianten må parres med Collie (156). Hvalpe stambogsføres som den racevariant deres hårlag angiver.
Racevarianten kan ændres til Collie (156) efter vurdering af en autoriseret dommer for racen på en FCI anerkendt udstilling fra og med juniorklassen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem