MENU

Størrelse

LILLE

Temperament

Moderat

Pelspleje

HØJT

Aktivites-
niveau

Lavt

0 Hvalpe til salg

Dandie Dinmont Terrier

MENTALITET
Man kalder den for terriernes filosof. Den er rolig og besindig. I familien er den kærlig og omgængelig, tålmodig med børn, men ikke overvældende interesseret i at lege. Den vælger selv sine venner, og over for fremmede er den afventende, måske lidt reserveret. Den er vagtsom og siger til med en dyb og klangfuld røst.

BEHOV
Nær kontakt med familien og en passende daglig motion uden alt for voldsom aktivitet. Den har en meget lang ryg, som kræver visse hensyn. Den bør fx aldrig løbe ved siden af cyklen.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
En smidig hund, som også kan være livlig og hurtig. Den oprindelige jagthund er stadig en glimrende rotte- og musejæger, men uden mange andre terrieres udprægede dræberinstinkt. Den holder god kontakt og retter sig som regel fint efter anvisninger.

PELS OG PLEJE
Pelsen er meget karakteristisk for racen. Den er er ikke egentlig ru, men føles dog strid. Den flyder ikke jævnt ned langs ryggen, men danner "pensler", hvor dækpelsen bryder gennem underulden. Den skal børstes og friseres ofte og trimmes mindst to til tre gange om året.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Det kræver altid tålmodighed at opdrage en terrier, der på en gang har en hurtig opfattelsesevne og en stor selvstændighed. Indlæringen skal ske med konsekvens og venlighed, med variation og skiftende belønninger. Undgå alle spring på grund af ryggen.

HØJDE
20-28 cm for begge køn.

VÆGT
8-11 kg.

FARVER
"Pepper" fra mørk blåsort til lys sølvgrå eller "mustard" fra rødlig brun til lys fawn.

SPECIALKLUB
Dansk Terrier Klub
OPRINDELSE
Racen er formentlig opstået i det nordlige England i 1700-tallet ved krydsning mellem flere forskellige terriervarianter, bl.a. bedlington terrier. En sigøjnerfamilie ved navn Allan opdrættede den under navnet mustard and pepper terrier. I 1814 udgav Sir Walter Scott romanen ”Guy Mannering”, hvori en person ved navn Dandie Dinmont havde en sådan hund. Romanen blev populær og dermed også hunden, som så skiftede navn. Den bruges ikke mere til jagt, men holdes udelukkende som selskabshund.

INTERNATIONALT RACENAVN
Dandie Dinmont Terrier.

FCI GRUPPE
Gruppe 3 – Terriere
Øjne man aldrig glemmer

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem