MENU

1 4 Hvalpe til salg

Dobermann

Af natur venlig, fredelig og hengiven over for familien og dens børn. Trods sit sociale væsen er en dobermann dog ikke udpræget behagesyg. I unghundeårene prøver den grænser af, og især hanhundene kan have tendens til at udfordre. Som familiehund er den trofast og hengiven, men også en race, som kræver nogen erfaring.

Dobermann

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 68-72 cm. Tæver 63-68 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

32-45 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Tyskland.

Farver

Sort eller brun med rustrøde aftegninger.

Internationalt racenavn

Dobermann.

FCI Gruppe

Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

Dobermann

Leksikon

Mentalitet

Af natur venlig, fredelig og hengiven over for familien og dens børn. Trods sit sociale væsen er en dobermann dog ikke udpræget behagesyg. I unghundeårene prøver den grænser af, og især hanhundene kan have tendens til at udfordre. Som familiehund er den trofast og hengiven, men også en race, som kræver nogen erfaring.
Behov

Har behov for megen menneskelig nærhed, rigelig motion og masser af beskæftigelse med løsning af meningsfyldte opgaver. Skal opdrages konsekvent. Afsæt grænser, og beløn ønsket adfærd.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er arbejdskrævende, men også samarbejdsvillig, lærenem og en fornøjelse at træne med. Vær konsekvent, men venlig både i stemmeføring og kropssprog og afslut enhver øvelse i god stemning, så det giver hunden lyst til den næste sekvens.
Aktivitetsniveau og handleradius

Brugshundenes turbomodel har en energi og en dynamik, der kræver en god portion tålmodighed hos familien. Hjemme er den til gengæld en kælegris, som sætter stor pris på en plads i sofaen. Generelt lydhør over for anvisninger og med god kontakt.
Pels og pleje

Pelsen er meget kort, forholdsvis hård, glansfuld og tæt tilliggende. Den kræver ingen pleje, men en daglig aftørring med et fugtigt vaskeskind fjerner de løse hår, der ellers ville sætte sig i møbler og tæpper. Uden et isolerende hårlag kan racen være noget kuldskær.
Oprindelse

begyndelsen af 1870'erne skabte Friedrich Louis Dobermann racen på basis af tilfældige skarpe hunde af ukendt oprindelse. En forgænger til nutidens rotttweiler og lokale gårdhunde har dog helt sikkert spillet en afgørende rolle. Målet var en effektiv vagthund, som kunne hjælpe ham i arbejdet som skatteopkræver, nattevagt og kommunal hundefanger. Senere har manchester terrier og greyhound bidraget til at give racen dens elegance. Meget brugt som politihund under mildere himmelstrøg.

Dobermann

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B).
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD-status A eller B registreret i DKK
  2. Begge forældredyr skal før parring have bestået en Dansk Avlsegnethedsprøve (AEP) eller en Tysk Avlsegnethedsprøve (ZTP).

Indført 01.07.2012

Ikke godkendt farve

Bruges om farver, der er uønskede/diskvalificerende i racens standard.
Ingen farve giver avlsforbud, da fokus skal være på sundhed, temperament og genetisk variation, når hunden i øvrigt opfylder racens avlskrav.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem