MENU

Hvalpe til salg

Epagneul Français

Den franske mellemting mellem setter og spaniel består af fire selvstændige racer. De er alle sociale og elskværdige hunde, blide og hengivne i familien og glade for at lege med familiens børn. De er tillidsfulde over for fremmede og omgængelige sammen med andre hunde. Men det er jagtbrugshunde, som stiller krav til deres ejers udendørs aktivitetsniveau, og som ikke vil trives som udelukkende selskabshunde. De er meget lidt gøende.

Epagneul Français

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 54-63 cm. Tæver 53-61 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

20-25 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Frankrig.

Farver

Hvid med større brune partier, evt. let eller moderat skimlet.

Internationalt racenavn

Epagneul Francais.

FCI Gruppe

Gruppe 7 – Stående jagthunde

Epagneul Français

Leksikon

Mentalitet

Den franske mellemting mellem setter og spaniel består af fire selvstændige racer. De er alle sociale og elskværdige hunde, blide og hengivne i familien og glade for at lege med familiens børn. De er tillidsfulde over for fremmede og omgængelige sammen med andre hunde. Men det er jagtbrugshunde, som stiller krav til deres ejers udendørs aktivitetsniveau, og som ikke vil trives som udelukkende selskabshunde. De er meget lidt gøende.
Behov

Racerne har brug for at få lov til at bevæge sig frit og bruge lugtesansen, men de er ellers kun moderat motionskrævende. De er selskabelige og sætte stor pris på opmærksomhed og kontakt fra deres mennesker.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Allerede som unge er de samarbejdsvillige og glade for at lære, så opdragelsen volder sjældent problemer. Træn tempofyldt og varieret og skift mellem forskellige træningsmiljøer og belønninger Apporteringsøvelser kan med fordel bruges som en ekstra belønning.
Aktivitetsniveau og handleradius

De er livlige og aktive, altid parat til at følge deres jagtinstinkt, når deres fine næse får fært af vildt. De bevæger sig gerne ud på stor afstand, og der skal en tidlig og vedholdende opdragelse til for at holde jagtlysten på et acceptabelt niveau. En veltrænet hund er dog både lydhør over for anvisninger og holder relativt god kontakt. De er alle glade for en rask svømmetur.
Pels og pleje

Deres pels er generelt glat og lidt silkeagtig med behersket fylde. Den kan være mere eller mindre bølget, men ikke krøllet. Behængene på bryst, ben og hale er også beherskede. Pelsen beskytter godt også ved apportering fra vand. Pelsplejen er meget overkommelig. En jævnlig gennembørstning er nok til at fjerne snavs og løse hår.
Oprindelse

Langhårede fuglehunde har været kendt siden middelalderen. Dengang blev de brugt til jagt med fangstnet. Med forbedringen af skydevåbnene i sidste halvdel af 1700-tallet blev disse hunde omskolet til at søge efter fugl, tage stand og apportere efter skuddet. De blev gennem de følgende århundreder tilpasset forskellige terræner, men de er fortsat allround jagthunde til al slags vildt. De franske langhårede hønsehunde er mere settere end spaniels. De har altid været mest udbredt i hjemlandet, men interessen er nu ved at blive vakt flere steder uden for Frankrig.

Epagneul Français

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Epagneul Français

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem