MENU

2 Hvalpe til salg

Field Spaniel

Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. Den er mere vagtsom end de andre spanielracer og parat til om nødvendigt at afvise både mennesker og hunde, den ikke kender. I familien er den rolig og venlig mod både voksne og børn, men den egner sig ikke som udelukkende selskabshund.

Field Spaniel

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Ca. 46 cm. for begge køn.

Temperament

Moderat

Vægt

18-25 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Sort, leverfarvet eller spættet. Alle evt. med tan aftegninger.

Specialklub

Spaniel Klubben

Internationalt racenavn

Field Spaniel.

FCI Gruppe

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Field Spaniel

Leksikon

Mentalitet

Det er en livlig og meget energisk hund med et udpræget jagtinstinkt. Den er mere vagtsom end de andre spanielracer og parat til om nødvendigt at afvise både mennesker og hunde, den ikke kender. I familien er den rolig og venlig mod både voksne og børn, men den egner sig ikke som udelukkende selskabshund.
Behov

Den har brug for en tidlig socialisering med mennesker og andre dyr og en tålmodig og konsekvent opdragelse, som tilbyder den masser af motion, beskæftigelse og nær menneskelig kontakt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Opdragelsen kræver tålmodighed og venlig konsekvens, men volder ellers sjældent vanskeligheder. Hundens store lyst til at følge et spor og til at apportere kan udnyttes som særlige belønninger til styrkelse af samarbejdet og kontakten.
Aktivitetsniveau og handleradius

Sammen med artsfæller kan den være næsten overdrevet aktiv. Den arbejder selvstændigt og udholdende selv i vanskeligt terræn. Den knytter sig stærkt til sin fører og holder relativt god kontakt. Den har ord for at være en såkaldt enmandshund.
Pels og pleje

Den forholdsvis lange pels er glansfuld og glat tilliggende med en silkeagtig struktur og uden underuld. Den kræver en hel del arbejde med kam og børste. Som hos alle spaniels skal ørerne holdes pinligt rene og fri for hår i øregangen for at undgå infektioner.
Oprindelse

Denne meget gamle race er udviklet fra en gruppe, som blev benævnt landspaniels til forskel fra vandspaniels. Den har samme baggrund som cocker spaniel og blev frem til 1892 betragtet som en variant af denne. I tidens løb er den blevet krydset med både sussex spaniel og engelsk springer spaniel. En overgang kom opdrætterne på vildspor med avl på længere ryg og kortere og mere bastante ben. Det gik hårdt ud over racens jagtegenskaber. Heldigvis er man siden 1950'erne igen kommet på rette spor.

Field Spaniel

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Field Spaniel

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
  2. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for PRA og arvelig katarakt (1. Posterior polær subcapsulær katarakt – bagerste polstær – eller 2. Cortical katarakt – katarakt i linsens bark). Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel og en øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
    Hunde, der er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt efter det fyldte 8. år, vil blive betragtet som permanent frie og vil ikke skulle øjenundersøges yderligere for at overholde avlsanbefalingerne.
  3. For øvrige øjensygdomme gælder, at forældredyrene ikke må være registreret med samme øjensygdom i DKK. Undtaget herfra er distichiasis.
  4. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på en eksteriørbedømmelse

Indført 1.4.2019

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem