Aktivitetsniveau og handleradius

I modsætning til de norske støvere følger den finske støver sporet, men den apporterer ikke det nedlagte vildt. Hunden arbejder oftest alene sammen med sin fører. Den bevæger sig over store afstande, men holder med træning forholdsvis god kontakt.

Pels og pleje

Den temmelig korte pels er glat, tæt og ret grov. Den ligger tæt ind til kroppen og klares nemt med en gummibørste eller et opvredet vaskeskind. De store ører kræver til gengæld opmærksomhed. De falder tungt ind til hovedet og skal altid holdes omhyggeligt rene.

Oprindelse

Racen er udviklet i Finland i løbet af 1800-tallet på baggrund af svenske støvere, foxhound og schweiziske støvere. I 1893 tog man initiativ til et storstilet avlsprogram med det formål at skabe en homogen, national støverrace (fortrinsvis til harejagt). Den minder meget om hamilton støveren (se side xx), men den er lidt højere og længere i kroppen. Den er i dag Finlands populæreste hunderace, den er også udbredt i Sverige og Norge, og den har desuden fundet vej til andre dele af verden.