MENU

Hvalpe til salg

Græsk Støver

En kraftig, robust og udholdende hund, generelt omgængelig i familien og i forhold til fremmede mennesker, men noget mere forbeholden over for andre hunde. Det er en selvstændig jagthund, der både kan arbejde alene og flere sammen. Racen er sjælden, og den er ikke egnet som udelukkende familie- eller selskabshund.

Græsk Støver

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 47-55 cm. Tæver 45-53 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

17-20 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Grækenland.

Farver

Sort med rustrøde aftegninger.

Internationalt racenavn

Hellinikos Ichnilatis.

FCI Gruppe

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

Græsk Støver

Leksikon

Mentalitet

En kraftig, robust og udholdende hund, generelt omgængelig i familien og i forhold til fremmede mennesker, men noget mere forbeholden over for andre hunde. Det er en selvstændig jagthund, der både kan arbejde alene og flere sammen. Racen er sjælden, og den er ikke egnet som udelukkende familie- eller selskabshund.
Behov

Den har brug for meget og fysisk krævende motion samt for mange søgeopgaver, som tilfredsstiller dens jagtinstinkt, og som stimulerer den mentalt. Den behøver desuden et godt socialt liv.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Den er opmærksom og samarbejdsvillig, så længe næsen ikke fanger bare den svageste fært af vildt. Selv den tidligste og mest vedholdende træning kan kun vanskeligt dæmpe jagtlysten. Opskriften er som altid venlighed, konsekvens og belønning.
Aktivitetsniveau og handleradius

Den bruges mest til jagt på hare, kanin og ræv, som den opsporer og driver foran sig med en klangfuld gøen. Den klarer al slags terræn og bevæger sig gerne ud over store afstande. Den vender først tilbage, når den selv mener, at jagten er afsluttet.
Pels og pleje

Den korte og tætte pels virker hård. Den har kun ubetydelig underuld og yder ikke meget beskyttelse. Pelsplejen er beskeden og klares med en gummibørste. Ørerne er ikke så lange og tunge som hos de fleste andre støvere, og de kræver derfor mindre opmærksomhed og pleje.
Oprindelse

Denne meget gamle race er formodentlig i slægt med både den italienske segugio og med en eller flere af støverracerne fra Balkan. Oprindelsen kan spores helt tilbage til oldtiden, men racen har næppe nogensinde været særlig udbredt. I dag er den sjælden også i sit hjemland, hvor den mest bruges i skovrige områder. Det kan frygtes, at racen vil forsvinde inden for en overskuelig årrække, medmindre entusiastiske, græske hundefolk snarest iværksætter et målrettet avlsprogram.

Græsk Støver

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Græsk Støver

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem