MENU

0 Hvalpe til salg

Grand Basset Griffon Vendéen

En frisk og selvstændig hund med stor interesse for vildt. Den er generelt meget hengiven i familien og overbærende med familiens børn, tolerant sammen med andre hunde, men lidt reserveret over for fremmede mennesker. Tilpasser sig et liv som selskabshund, når dens behov tilgodeses, og den ikke lades for længe alene.

Grand Basset Griffon Vendéen

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 39-45 cm. Tæver 38-44 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

18-20 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Frankrig.

Farver

Sort med hvide, fauve eller sandfarvede aftegninger, fauve med hvide aftegninger og evt. sort sadel, fauve eller sandfarvet med sorte hårspidser.

Specialklub

Basset Klubben

Internationalt racenavn

Grand Basset Griffon Vendéen.

FCI Gruppe

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

Grand Basset Griffon Vendéen

Leksikon

Mentalitet

En frisk og selvstændig hund med stor interesse for vildt. Den er generelt meget hengiven i familien og overbærende med familiens børn, tolerant sammen med andre hunde, men lidt reserveret over for fremmede mennesker. Tilpasser sig et liv som selskabshund, når dens behov tilgodeses, og den ikke lades for længe alene.
Behov

Den kræver en del fysisk aktivitet og opgaver, som stimulerer den mentalt, fx udstrakt mulighed for at bruge sin fine lugtesans. Trives bedst i nær kontakt med familien og artsfæller.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Ved opdragelsen kræves stor tålmodighed, venlighed og konsekvens samt skiftende indlæringsmetoder. Racen er med varierede belønninger samarbejdsvillig og glad for at arbejde. Den er god til at koncentrere sig og god til at huske, det lærte.
Aktivitetsniveau og handleradius

En hurtig og adræt hund med masser af jagtlyst. Den er selv med en tidlig og vedholdende opdragelse ikke nem at kalde tilbage, hvis den først har fået færten af vildt. Ellers er den normalt lydhør for anvisninger. Temmelig gøende under leg og jagt.
Pels og pleje

Pelsen er grov, fladt tilliggende og ikke særlig lang. Den beskytter godt mod al slags vejr og vegetation. Den er ru, men behøver ingen trimning. En grundig ugentlig gennembørstning er tilstrækkelig pleje. Ørerne skal holdes rene og frie for hår i øregangen.
Oprindelse

Racen er som de øvrige bassets udgået fra større drivende jagthunde. Den er formentlig selv grundlaget for petit basset griffon vendéen. De to racer har næsten samme kropsbygning, men grand'en har længere ben. Det er den hurtigste af basset-racerne, og den bruges stadig til jagt på al slags hårvildt fra kanin til vildsvin. Den arbejder i flok i moderat vanskeligt terræn, som den har gjort det i århundreder. Efter den franske revolution var racen næsten forsvundet, men blev genopbygget.

Grand Basset Griffon Vendéen

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Grand Basset Griffon Vendéen

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem