MENU

Størrelse

LILLE

Temperament

Moderat

Pelspleje

Lille

Aktivites-
niveau

MELLEM

1 Hvalpe til salg

Griffon Bruxellois

MENTALITET
Det er kun hårlaget og farverne, der adskiller de tre belgiske griffoner fra hinanden. De regnes for tre selvstændige racer og parres kun undtagelsesvis med hinanden. Mentaliteten og kropsbygningen er den samme. Det er livlige, selvbevidste og energiske små selskabshunde. De indretter sig let efter enhver livsstil. De er yderst vagtsomme, men har en afdæmpet gøen, hvilket er en fordel, hvis man bor i lejlighed. Over for fremmede og andre hunde er de lidt afventende og vil gerne se situationen an.

BEHOV
De daglige spadsereture må helst ikke være for korte. Der skal også være tid til frihed, til forskellige opgaver og til beskæftigelse, som den aktive og livsglade lille hund finder meningsfyldt. Derudover behøver den nær social kontakt med familien.
AKTIVITETSNIVEAU OG HANDLERADIUS
De elsker at løbe, lege og tumle sig. Oprindelig var de muse- og rottejægere, der i høj grad arbejdede på egen hånd i staldene. De har stadig en hel del jagtlyst i behold og viger ikke tilbage fra at begive sig ud på nogen afstand. De er ikke specielt lydhøre over for anvisninger, men holder dog relativt god kontakt.

PELS OG PLEJE
De ruhårede pelse er lidt korte, tætte og let pjuskede. De holdes i det daglige med karte og børste og trimmes tre-fire gange om året. Den korthårede pels behøver blot en jævnlig gennembørstning.
TIPS OG TRICKS TIL INDLÆRING OG HÅNDTERING
Det er lærenemme og som regel samarbejdsvillige hunde. Men de er også selvstændige og ikke altid villige til at gøre tingene, lige når de bliver bedt om dem. Det er hunde, som har stor fornøjelse af at optræde med forskellige færdigheder, og som sagtens kan gøre sig gældende til lydighed og agility.

HØJDE
Ca. 18-20 cm.

VÆGT
3,5kg - 6kg.

FARVER
Rød.

SPECIALKLUB

Klubben For Små Selskabshunde
OPRINDELSE
De tre racer (Griffon Bruxellois, Griffon Belge og Petit Brabancon) nedstammer alle fra en lille, ruhåret race kaldet "Smousje", som for århundreder siden opstod i området omkring Bruxelles. I det 19. århundrede blev racen tilført blodlinier fra King Charles Spaniel (Ruby) og Mops, hvad der gav en sort, korthåret pels og lagde den nuværende racetype fast. Disse små hunde var meget årvågne og blev opdrættet for at bevogte køretøjerne og for at holde mus og rotter borte fra staldene.

HJEMLAND
Belgien.

INTERNATIONALT RACENAVN
Griffon Bruxellois.

FCI GRUPPE
Gruppe 9 – Selskabshunde

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hele Danmark
Nordjylland
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Hovedstaden

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem