MENU

0 Hvalpe til salg

Hokkaido

De fire mindre udbredte japanske spidshunderacer har meget til fælles. Af væsen er de venlige og afbalancerede i fredelige situationer, men vagtsomme og noget afstandtagende over for fremmede og forsvarsberedte i forhold til andre dyr. De kan med den rette opdragelse tilpasse sig en aktiv familie med solid hundeerfaring, men behøver en leder, som kan sætte sig i respekt.

Hokkaido

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 48-52 cm. Tæver 45-49 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

16-18 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Japan.

Farver

Brindlet, rød, sort, black and tan eller hvid.

Specialklub

Spidshundeklubben

Internationalt racenavn

Hokkaido.

FCI Gruppe

Gruppe 5 – Spidshunde

Hokkaido

Leksikon

Mentalitet

De fire mindre udbredte japanske spidshunderacer har meget til fælles. Af væsen er de venlige og afbalancerede i fredelige situationer, men vagtsomme og noget afstandtagende over for fremmede og forsvarsberedte i forhold til andre dyr. De kan med den rette opdragelse tilpasse sig en aktiv familie med solid hundeerfaring, men behøver en leder, som kan sætte sig i respekt.
Behov

Det er naturhunde, der selv med en tidlig socialisering næppe er egnede udelukkende som selskabshunde. De er middelstore, stærke, udholdende og behøver masser af motion og udfordringer som at søge og følge et spor. De værdsætter en nær kontakt med mennesker, som de kender og respekterer.
Tips og trick til indlæring og håndtering

De er opmærksomme og har en hurtig opfattelsesevne, men som selvstændige jægere er de ikke meget for at samarbejde. De indretter sig primært efter lederen af flokken. De skal fra tidligste hvalpealder vænnes til fremmede og navnlig til andre hunde, og de skal hele tiden vide, hvem der bestemmer.
Aktivitetsniveau og handleradius

Har været anvendt til jagt på større vildt som hjorte, vildsvin og bjørne. De opsporede selvstændigt vildtet i tavshed og fastholdt ved gøen dets opmærksomhed, til jægeren nåede frem. Jagtlysten er stadig stor, så det er ikke hunde, man kan lade gå løs, også fordi de tit vil optræde udfordrende over for andre hunde.
Pels og pleje

Pelsen er grov og lige med blød og tæt underuld. Længden og tykkelsen af pelsen er afpasset efter klimaet i racens hjemegn. Dette påvirker både mængden af pelspleje og fældning, men generelt gælder, at en grundig gennembørstning en gang om ugen er påkrævet, men tilstrækkelig. Med hensyn til foder er racerne meget nøjsomme og fordringsløse.
Oprindelse

Forfædrene til de mellemstore japanske spidshunde kom for omkring 4000 år siden til øgruppen fra det asiatiske fastland. De tilpassede sig forskellige klimatiske og terrænmæssige forhold, uden at deres udseende ændrede sig væsentligt. De blev godkendt som selvstændige racer i løbet af 1930'erne og er efterfølgende i Japan erklæret for "natur-monumenter".

Hokkaido

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et tysk avlsgodkendelsesarrangement (Ankörung).

Indført 1. januar 2014

Der henvises herudover til DKKs stambogsføringsregler.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem