MENU

2 Hvalpe til salg

Irish Glen of Imaal Terrier

Det er ikke nogen lille hund. Det er en stor hund på små ben. En sej og robust hund, som tavst skulle kunne gå ned under jorden og selvstændigt trække grævling, ræv eller odder ud af boet. Som selskabshund kræver den en aktiv og sporty familie, som i den glade og hårdføre hund vil få en god ledsager i alle situationer.

Irish Glen of Imaal Terrier

Om racen

Størrelse

Lille

Højde

Ca. 35,5 cm for begge køn.

Temperament

Vægt

15-17 kg.

Pelspleje

Aktivitesniveau

Hjemland

Irland.

Farver

Nuancer fra lys hvedefarve til gulrød, evt. blåtigret.

Specialklub

Dansk Terrier Klub

Internationalt racenavn

Irish Glen of Imaal Terrier.

FCI Gruppe

Gruppe 3 – Terriere

Irish Glen of Imaal Terrier

Leksikon

Mentalitet

Det er ikke nogen lille hund. Det er en stor hund på små ben. En sej og robust hund, som tavst skulle kunne gå ned under jorden og selvstændigt trække grævling, ræv eller odder ud af boet. Som selskabshund kræver den en aktiv og sporty familie, som i den glade og hårdføre hund vil få en god ledsager i alle situationer.
Behov

En uforfærdet vovehals, som behøver motion og beskæftigelse samt en ejer, der kan sætte klare grænser for, hvad hunden skal have lov til at bestemme - også i forhold til andre hunde.
Tips og trick til indlæring og håndtering

En hund, som behøver en konsekvent opdragelse uden tvang. Lad træningen veksle med leg i korte og tempofyldte sekvenser. En tidlig socialisering med andre hunde og et omhyggeligt valg af legekammerater til den voksne hund er en fordel.
Aktivitetsniveau og handleradius

Den tilpasser som regel sit krav til motion efter familiens aktivitetsniveau. Den elsker vand og er en kraftfuld og udholdende svømmer. Den er selvstændig og jagtlysten, så kontakten og det rette forhold mellem hund og ejer er vigtigt for den.
Pels og pleje

Den ruhårede pels er næsten vandtæt og beskytter godt mod al slags vejr. Den skal børstes regelmæssigt og trimmes tre til fire gange om året. Det er en af de terriere, hvor man forholdsvis let kan lære at gøre det selv. Er pelsen velpasset, fælder den kun ubetydeligt.
Oprindelse

Den sjældneste af de irske terriere er en meget gammel race af ukendt oprindelse. Den har sit navn efter dalen Glen of Imaal i Wicklowbjergene i Irland. Dens hovedopgave var her gravjagt, og derudover gjorde den nytte som apporterende hund på fuglejagter og som vagthund og skadedyrsbekæmper på gårdene.

Irish Glen of Imaal Terrier

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Irish Glen of Imaal Terrier

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem