MENU

3 Hvalpe til salg

Norsk Buhund

En livlig og energisk hund med et socialt og charmerende væsen. En meget hengiven familiehund og en herlig legekammerat for børn. Vagtsom og frygtløs, men som regel venlig og selskabelig i forhold til fremmede og tolerant over for andre hunde. Den har et veludviklet hyrdehundeinstinkt og kan være temmelig gøende.

Norsk Buhund

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 43-47 cm. Tæver 41-45 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

12-18 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Norge.

Farver

Hvedefarvet fra ret lys til gulligt rød med eller uden sorte hårspidser eller ensfarvet sort.

Specialklub

Spidshundeklubben

Internationalt racenavn

Norsk buhund.

FCI Gruppe

Gruppe 5 – Spidshunde

Norsk Buhund

Leksikon

Mentalitet

En livlig og energisk hund med et socialt og charmerende væsen. En meget hengiven familiehund og en herlig legekammerat for børn. Vagtsom og frygtløs, men som regel venlig og selskabelig i forhold til fremmede og tolerant over for andre hunde. Den har et veludviklet hyrdehundeinstinkt og kan være temmelig gøende.
Behov

Den behøver meget fysisk aktivitet udendørs og samtidig en nær kontakt med mennesker, især i opvækstperioden. En tidlig og målbevidst indsats kan dæmpe racens noget støjende adfærd.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Den er opmærksom, lærenem og samarbejdsvillig, så opdragelsen volder næppe problemer. Den er robust, fuld af energi og giver masser af positiv respons til den fører, som forstår at motivere den. Velegnet til mange former for hundesport.
Aktivitetsniveau og handleradius

I forhold til størrelsen er den forbavsende stærk og udholdende. Den er glad for at bevæge sig, men da den er stærkt knyttet til sin familie, er den ikke tilbøjelig til at gå sine egne veje, forudsat den får en mentalt stimulerende beskæftigelse.
Pels og pleje

Dækpelsen er tyk, fyldig, hård og ret glat tilliggende. Underulden er blød og tæt. Pelsplejen er overkommelig. En grundig ugentlig gennembørstning begrænser fældningen til overgangsperioderne. Pelsen er fugtafvisende og isolerer godt mod kulde såvel som varme.
Oprindelse

Allerede vikingerne havde hyrdespidshunde, som samlede og drev fritgående flokke af husdyr, holdt vagt på gården og nok også deltog i jagt på al slags vildt. Navnet buhund har været i brug fra begyndelsen af 1600-tallet og bekræfter arbejdsområderne. ”Bu” betyder både kvæg og boplads. Racen bruges i Norge stadig til sit oprindelige formål, og den har også vundet indpas i andre lande, hvor fåreavlen er stor. Den har desuden vist sig at være en behagelig selskabshund i en sporty familie.

Norsk Buhund

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Øjen: Hvalpe kan ikke registreres i DKK, medmindre begge forældre er undersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for katarakt af arvelig type (Post Pol eller Cortikal type 1) og PRA. Første undersøgelse skal være foretaget inden første parring, dog tidligst når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
  2. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom hos DKK.
  3. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et tysk avlsgodkendelsesarrangement (Ankörung)

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem