MENU

3 Hvalpe til salg

Norwich Terrier

En af de mindste terriere med et energisk og elskeligt væsen. Den er glad for alt og alle, som den kommer i møde med højlydt begejstring. I familien er den kærlig, trofast og ikke særlig gøende. Den er meget socialt indstillet. Den er frygtløs, men tolererer fremmede hunde såvel som andre dyr, når den er vænnet til dem.

Norwich Terrier

Om racen

Størrelse

Lille

Højde

25-26 cm for begge køn.

Temperament

Moderat

Vægt

6-7,5 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Alle nuancer af rød, hvedefarvet, sort/tan og grizzle.

Specialklub

Dansk Terrier Klub

Internationalt racenavn

Norwich Terrier.

FCI Gruppe

Gruppe 3 – Terriere

Norwich Terrier

Leksikon

Mentalitet

En af de mindste terriere med et energisk og elskeligt væsen. Den er glad for alt og alle, som den kommer i møde med højlydt begejstring. I familien er den kærlig, trofast og ikke særlig gøende. Den er meget socialt indstillet. Den er frygtløs, men tolererer fremmede hunde såvel som andre dyr, når den er vænnet til dem.
Behov

Selv om den er lille, har den brug for regelmæssig motion for ikke at blive overvægtig. En rask spadseretur et par gange om dagen er ikke for meget, hvis den slanke linje skal holdes.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er generelt opmærksom, lærenem og samarbejdsvillig. Som alle terriere skal den opdrages konsekvent og venligt. Træn kvikt og varieret på forskellige steder og med vekslende belønninger, så kontakten bevares, og hunden ikke keder sig.
Aktivitetsniveau og handleradius

Den er livlig, aktiv, stærk, robust og udholdende. Den er meget selvstændig, men dens stærke flokfornemmelse gør, at den trods jagtlysten ikke er tilbøjelig til at strejfe omkring og kun sjældent bevæger sig ret langt væk fra sine mennesker.
Pels og pleje

Den hårde, ru og lige pels med tyk underuld ligger tæt ind til kroppen og beskytter godt mod al slags vejr. Den skal trimmes to til tre gange om året, og man kan udmærket lære at gøre det selv. Med jævnlig gennembørstning fælder pelsen kun, når den trænger til at trimmes.
Oprindelse

Den østlige del af England er kendt for sit opdræt af sportsheste, og i staldene har man altid haft brug for hurtige hunde, som kunne tage rotter og mus. Lokale ruhårede rottehunde er utvivlsomt blevet blandet med mange forskellige terrierracer. Det var studenterne i Cambridge, der først gjorde racen populær. I pauser mellem studierne gik de på jagt, men på kollegierne kunne de kun have små og venlige hunde. Det er kun ørerne, der adskiller norwich terrier fra norfolk terrier.

Norwich Terrier

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Norwich Terrier

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få påtegningen ”Denne hund er avlet efter Dansk Terrier Klub’s og DKK’s avlsanbefalinger” på stambogen skal følgende være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem