MENU

2 2 Hvalpe til salg

Nova Scotia Duck Tolling Retriever

En nova scotia duck tolling retriever er en meget livlig og legeglad hund, som befinder sig godt i en familie med et aktivt udendørs liv. Her er den venlig og omgængelig, men samtidig kvik og opfindsom, så man skal give den hensigtsmæssig aktivering og opgaver med mening, ellers finder den selv på noget. I forhold til fremmede er den lidt reserveret. Den kan optræde udfordrende over for andre hunde.

Nova Scotia Duck Tolling Retriever

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 46-53. Tæver 43-50 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

17-23 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Canada.

Farver

Forskellige nuancer af rød eller orange.

Internationalt racenavn

Nova Scotia Duck Tolling Retriever med kælenavn toller.

FCI Gruppe

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Nova Scotia Duck Tolling Retriever

Leksikon

Mentalitet

En nova scotia duck tolling retriever er en meget livlig og legeglad hund, som befinder sig godt i en familie med et aktivt udendørs liv. Her er den venlig og omgængelig, men samtidig kvik og opfindsom, så man skal give den hensigtsmæssig aktivering og opgaver med mening, ellers finder den selv på noget. I forhold til fremmede er den lidt reserveret. Den kan optræde udfordrende over for andre hunde.
Behov

En nova scotia duck tolling retriever har brug for fysisk motion, mentalt stimulerende beskæftigelse og nær kontakt med sine mennesker. Den bliver let stresset, hvis den ikke beskæftiges tilstrækkeligt eller korrekt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

En nova scotia duck tolling retriever er positiv over for indlæring og samarbejder gerne, når opdragelsen er lystbetonet. Vær opfindsom med belønningerne og brug gerne apportering til afveksling fra godbidderne. Træn kvikt og varieret gerne med spor- eller andre søgeopgaver.
Aktivitetsniveau og handleradius

Der ligger muligvis noget hyrdehund gemt i generne. Den holder generelt nær kontakt og går sjældent sine egne veje. Jagtlysten er tilstede, men den adskiller sig på grund af racens baggrund og anvendelse afgørende fra de fleste andre jagthundes.
Pels og pleje

Den dobbelte pels er vand- og fugtafvisende, og den isolerer effektivt mod kulde og varme. Pelsen er middel af både længde og struktur. Den fælder temmelig meget og skal børstes grundigt igennem en gang om ugen.
Oprindelse

Man antager, at engelske eller kontinentale hunde med samme arbejdsmetode er fulgt med udvandrere til Nova Scotia, hvor de er blevet krydset med retrievere, små spidshunde og lokale hyrdehunde. Tolleren løber, springer og leger langs strandbredden. Af og til forsvinder den ud af syne og dukker hurtigt op igen, hjulpet af jægeren, som fra sit skjul kaster små pinde. Legen gør ænderne, der svømmer ud for kysten, nysgerrige, så de lader sig lokke inden for skudhold. Derefter apporterer hunden de nedlagte fugle.

Nova Scotia Duck Tolling Retriever

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • AD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK.
    En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)
  • Øjen: Begge forældre skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. Forældredyr, der anvendes i avl efter de er fyldt 5 år, skal være øjenundersøgt igen inden parring. Er hunden øjenundersøgt indenfor de sidste 12 måneder før 5 års dagen, er dette dog tilstrækkeligt.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A eller B registreret i DKK.
  2. Begge forældredyr skal før parring have AD status 0 eller 1 registreret i DKK
  3. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom i DKK.
  4. Mindst et af forældredyrene skal være registreret genetisk fri for prcd/PRA i DKK.
  5. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem