MENU

1 1 Hvalpe til salg

Papillon

Papillonen er trods sin beskedne størrelse livlig, aktiv og initiativrig. Den er robust og tåler al slags vejr. Nok er det en selskabshund, men den er bestemt ikke tilfreds med at ligge på en silkepude og se livet gå sin gang. En Papillon tilpasser sig let i enhver familie. Den er vagtsom og kan være lidt skeptisk over for fremmede.

Papillon

Om racen

Størrelse

Lille

Højde

Ca. 28 cm for begge køn.

Temperament

Samarbejdende

Vægt

1,5-5 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Frankrig.

Farver

Hvid med få større partier i en hvilken som helst farve.

Specialklub

Papillon - Phaléne Klubben

Internationalt racenavn

Epagneul Nain Continental (Papillon).

FCI Gruppe

Gruppe 9 – Selskabshunde

Papillon

Leksikon

Mentalitet

Papillonen er trods sin beskedne størrelse livlig, aktiv og initiativrig. Den er robust og tåler al slags vejr. Nok er det en selskabshund, men den er bestemt ikke tilfreds med at ligge på en silkepude og se livet gå sin gang. En Papillon tilpasser sig let i enhver familie. Den er vagtsom og kan være lidt skeptisk over for fremmede.
Behov

En Papillon er overraskende udholdende og elsker lange gåture, hvor den får mulighed for at bevæge sig frit og bruge sin næse. Bør fra tidligste hvalpealder vænnes til fremmede og andre hunde.
Tips og trick til indlæring og håndtering

En Papillon er opmærksom, energisk og adræt, glad for at lære og for at løse opgaver af enhver art. Den samarbejder gerne og er let at opdrage og træne, når det sker med venlighed og variation. Den kan blive en fortrinlig lydigheds- og agilityhund.
Aktivitetsniveau og handleradius

Der er stadig en hel del jagtlyst i den lille spaniel. Papillonen er en meget effektiv musejæger og går heller ikke af vejen for lidt større byttedyr. I naturen snuser den ivrigt omkring og følger gerne en interessant duft. Den holder dog relativt god kontakt.
Pels og pleje

Den rigelige pels er blank og let bølget, fin og tæt tilliggende uden underuld. Den føles ikke blød, men snarere lidt fast. Den beskytter godt. Kropspelsen klares med en grundig ugentlig gennembørstning. Den lange pels på bryst, hale og ører skal helst friseres dagligt.
Oprindelse

Allerede i middelalderen og renæssancen glædede fornemme damer sig over de små kontinentale dværgspaniels. Det fremgår af utallige malerier af berømte mestre. Frem mod revolutionen indtog de en høj position ved det franske hof, bl.a. hos dronning Marie Antoinette og Madame de Pompadour. De opretstående ører og evnerne for musejagt tyder på en tidlig blanding med små spidshunde. Det er ørerne og hovedets aftegninger, der har givet racen navnet papillon, som betyder sommerfugl på fransk.

Papillon

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Alderskrav: Tæver af denne race skal være 15 måneder gammel før parring.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Anbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. DNA-PRA1: Mindst ét af forældredyrene skal før parring være registreret genetisk fri for PRA1 i DKK
  2. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel og øjenattesten må ikke være ældre end 24 måneder på parringstidspunktet.
  3. DNA-NAD: Mindst ét af forældredyrene skal før parring være registreret genetisk fri for NAD i DKK

Ikrafttrædelse
Avlskrav Indført 21. maj 2012 og Anbefalinger indført 01.01.2022

Varianter

Papillon/Phalene må parres sammen og hvalpene stambogsføres som den variant de er.
Papillon kan flyttes til Phalene fra juniorklassen på en udstilling.
Farven kan ikke ændres, medmindre en autoriseret dommer for racen, har noteret farven på kritikken.
Farven kan kun ændres én gang.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem