MENU

2 Hvalpe til salg

Parson Russell Terrier

En energisk, livlig og aktiv hund. Glad for at lege og venlig over for alle i familien, voksne som børn. Nysgerrigt imødekommende over for alle fremmede. Men den kan have problemer med andre hunde, da især hannerne kan optræde udfordrende i forhold til hinanden. Den dristige lille hund går aldrig uden om et slagsmål.

Parson Russell Terrier

Om racen

Størrelse

Lille

Højde

Hanner 34-38 cm. Tæver 31-35 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

5-8 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Ensfarvet hvid eller med tan, lemon eller sorte aftegninger fortrinsvis i hovedet og ved haleroden.

Specialklub

Dansk Terrier Klub

Internationalt racenavn

Parson Russell Terrier.

FCI Gruppe

Gruppe 3 – Terriere

Parson Russell Terrier

Leksikon

Mentalitet

En energisk, livlig og aktiv hund. Glad for at lege og venlig over for alle i familien, voksne som børn. Nysgerrigt imødekommende over for alle fremmede. Men den kan have problemer med andre hunde, da især hannerne kan optræde udfordrende i forhold til hinanden. Den dristige lille hund går aldrig uden om et slagsmål.
Behov

Kan ganske enkelt ikke fungere uden mentale udfordringer og mulighed for at leve et frit hundeliv med meget motion og tæt kontakt til familien. Den er i bund og grund en brugsterrier.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Den er særdeles trænings- og arbejdsivrig. Den vil gå meget langt for ros og belønning. Hvis man blot accepterer hundens store selvstændighed og jagtlyst, volder opdragelsen sjældent større problemer. Lad ikke hunden udfordre andre hunde.
Aktivitetsniveau og handleradius

Den er energisk, adræt, bygget til fart og udholdenhed. Jagtinstinktet er meget stærkt og rettet mod al slags småvildt. På rævejagt skulle den kun gø ræven op, ikke angribe den. Den bevæger sig meget rundt, men har altid styr på, hvor dens ejer er.
Pels og pleje

Racen forekommer i både en ruhåret og en glathåret variant. Pelsen er i begge tilfælde grov, tæt og glat tilliggende. Forskellen ligger i hårstrukturen og mængden af underuld. Pelspleje og fældning er minimal. En jævnlig gennembørstning fjerner de fleste løse hår.
Oprindelse

Racens skaber, pastor John (Jack) Russell (1795-1883), blev født og levede hele sit liv i Devon. Udover at være præst var han en dygtig rytter og ivrig jæger. Han helligede sit liv til avlen af terriere og foretog gennem 64 år flere krydsninger mellem forskellige ensfarvede og flerfarvede brugsterriere. Hans mål var altid at forbedre jagtegenskaberne uden særlig hensyn til udseendet. Racen blev først internationalt anerkendt i 2001. En kortbenet variant fik navnet jack russell terrier.

Parson Russell Terrier

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very good eller være eksteriørgodkendt på et eksteriørarrangement.
  2. Mindst et af forældredyrene, skal være DNA testet genetisk fri for Spinocerebellar Ataxia (early-onset) SCA KCNJ10, inden parring.
  3. Mindst et af forældredyrene, skal være DNA testet genetisk fri for Spinocerebellar Ataxia (late-onset) SCA-LOA CAPN1, inden parring.
  4. Mindst et af forældredyrene, skal være DNA testet genetisk fri for Primær Linse Luksation PLL, inden parring.
  5. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge. Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være ældre end 12 måneder gammel på parringstidspunktet. Forældredyrene må ikke være registreret med samme øjensygdom hos dkk.

Indført 01.03.2023

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem