MENU

0 Hvalpe til salg

Podengo Portugues, ruhåret dværg

Racen forekommer i tre størrelser, stor medium og lille. De har samme oprindelse og minder meget om hinanden i væsen, men krydses ikke indbyrdes. Det er livlige, opvakte og robuste hunde. De er venlige og imødekommende i familien, hvor de ofte knytter sig mest til en bestemt person. Over for fremmede er de noget reserverede, men de omgås generelt let andre hunde.

Podengo Portugues, ruhåret dværg

Om racen

Størrelse

Lille

Højde

20-30 cm for begge køn.

Temperament

Selvstendig

Vægt

4-5 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Portugal.

Farver

Gul eller fauve med eller uden hvide aftegninger eller hvid med gule eller sorte aftegninger.

Specialklub

Myndeklubben

Internationalt racenavn

Podengo Português Pequeno.

FCI Gruppe

Gruppe 5 – Spidshunde

Podengo Portugues, ruhåret dværg

Leksikon

Mentalitet

Racen forekommer i tre størrelser, stor medium og lille. De har samme oprindelse og minder meget om hinanden i væsen, men krydses ikke indbyrdes. Det er livlige, opvakte og robuste hunde. De er venlige og imødekommende i familien, hvor de ofte knytter sig mest til en bestemt person. Over for fremmede er de noget reserverede, men de omgås generelt let andre hunde.
Behov

De portugisiske hunderacer er alle livlige og aktive. De har et meget stort behov for at bevæge sig og for tæt social kontakt med mennesker. Navnlig de mindste er udmærkede familiehunde, hvis deres behov for at bruge næsen tilfredsstilles, så deres tilbøjelighed til at følge et spor holdes inden for rimelighedens grænser.
Tips og trick til indlæring og håndtering

De er lærenemme og har en hurtig opfattelsesevne, men deres selvstændighed og jagtlyst er udpræget. Opdragelsen kan derfor være noget af en udfordring for ejeren. De bedste resultater opnås ved at begynde tidligt og træne venligt, vedholdende og konsekvent i korte og tempofyldte sekvenser med en opfindsom brug af belønninger.
Aktivitetsniveau og handleradius

De har alle oprindelig været anvendt til jagt, enkeltvis eller i kobbel, og de tilpasser sig som regel fint i en flok. Jagtlysten og glæden ved at løbe er stadig stor, og de kan være meget svære at kalde tilbage, hvis de først har fået fært af vildt. Mellem jagterne holdt de vagt på gårdene, og de er lidt mere lydhøre end deres nære slægtninge fra Middelhavet. De små podengoer minder af væsen på mange måder både om terriere og gravhunde.
Pels og pleje

Alle tre størrelser findes i to pelsvarianter. Den korthårede pels er glat og tæt tilliggende. Den langhårede er pjusket og ru som vildsvinebørster og danner et lille hageskæg. Begge varianter er uden underuld og frynser. De fælder kun ubetydeligt, hvis blot pelsen jævnligt børstes grundigt igennem.
Oprindelse

Racen er meget gammel, men dens baggrund er ukendt. Muligvis er den i nær slægt med racer som faraoh hound, etnahund og podenco ibicenco fra Middelhavsområdet. Måske er den opstået af sig selv i det nordlige Portugal. Den største af de tre podengoer er den oprindelige. Den mellemstore er avlet på særlig små individer, og den lille er gennem århundreder avlet yderligere ned i størrelse.

Podengo Portugues, ruhåret dværg

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Podengo Portugues, ruhåret dværg

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældre skal før parring være præmieret med mindst Very Good på en FCI/DKK anerkendt udstilling eller være godkendt på et eksteriørarrangement - foranstaltet af specialklubben.
  2. Indavlsgraden for kuldet må ikke overstige 6,25 % beregnet på tre generationer.

Indført 01.07.2014

Samparring/Hårlag

Racen må ikke parres med anden størrelsesvariant (mellem og stor), men må parres med Korthåret Dværg

Racen kan ikke flyttes til anden størrelsesvariant, men kan flyttes til hårlagsvarianten Korthåret efter bedømmelse på en udstilling for en autoriseret dommer for racen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem