MENU

0 Hvalpe til salg

Puli

Meget af den oprindelige hyrdehund er bevaret i nutidens Puli. Den er særdeles lærenem og til enhver tid parat til at præstere et selvstændigt stykke arbejde. Den passer på og beskytter alt, hvad der er den betroet, inklusive børn. Over for fremmede kan den være ret mistroisk. Kræver nogen hundeerfaring af sin ejer.

Puli

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 37-47 cm. Tæver 34-44 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

10-15 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Ungarn.

Farver

Sort, evt. med rødlig tone, grå i alle nuancer, hvid eller creme med eller uden mørk maske.

Internationalt racenavn

Puli.

FCI Gruppe

Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde

Puli

Leksikon

Mentalitet

Meget af den oprindelige hyrdehund er bevaret i nutidens Puli. Den er særdeles lærenem og til enhver tid parat til at præstere et selvstændigt stykke arbejde. Den passer på og beskytter alt, hvad der er den betroet, inklusive børn. Over for fremmede kan den være ret mistroisk. Kræver nogen hundeerfaring af sin ejer.
Behov

Racens meget kraftige hyrdehundeinstinkt må respekteres. Den skal beskæftiges mentalt og have god mulighed for at bevæge sig frit. Ved indespærring reagerer den med vedvarende gøen.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Lærenem, opfatter hurtigt og er glad for at lære noget. Tidlig socialisering begrænser puliens tendens til at "hyrde" andre hunde. Fortsæt indlæringen i korte og varierede sekvenser med rigelig belønning, så volder den normalt ingen problemer.
Aktivitetsniveau og handleradius

En meget selvstændig hund, som ikke altid reagerer prompte på anvisninger. Glad for kontakt, men også helt i stand til at klare sine opgaver på egen hånd. Den har ikke noget udpræget jagtinstinkt, og den er derfor ikke tilbøjelig til at strejfe.
Pels og pleje

Den helt specielle pels kræver sin ejer. Underulden blander sig med dækhårene til lange snore, som når helt ned til jorden. De skal snos enkeltvis lige fra hvalpealderen og ikke redes ud. Men hunden skal bades jævnligt, hvis den skal holdes lugtfri til indendørs brug.
Oprindelse

Racen kom antagelig til Ungarn sammen med magyarerne i 800-tallet, og den er muligvis i slægt med tibetansk terrier. I århundreder har pulien arbejdet som fårehund på de ungarske sletter, og den gør det til dels endnu. I pustaens høje græs hopper den lodret op i luften både fra stående og fra galop og skaffer sig derved overblik over flokken og omgivelserne. Med tætte fåreflokke får den bedre udsigt ved at springe op på ryggen af fårene. Arbejdende hunde bliver klippet samtidig med fårene.

Puli

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK
  2. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem