MENU

9 Hvalpe til salg

Rhodesian Ridgeback

En selvstændig hund til tider med en stærk vilje. Den er hengiven over for sin familie, vagtsom og parat til at forsvare, hvad der er betroet den. Det er ikke en hund, der byder fremmede indenfor med logrende hale, men den er heller ikke afvisende. Kan være udfordrende i forhold til andre hunde.

Rhodesian Ridgeback

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 63-69 cm. Tæver 61-66 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

32-36 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Det sydlige Afrika.

Farver

Lys hvedefarvet til rød evt. med lidt hvidt på brystet og mørkere næseparti og ører.

Internationalt racenavn

Rhodesian Ridgeback.

FCI Gruppe

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

Rhodesian Ridgeback

Leksikon

Mentalitet

En selvstændig hund til tider med en stærk vilje. Den er hengiven over for sin familie, vagtsom og parat til at forsvare, hvad der er betroet den. Det er ikke en hund, der byder fremmede indenfor med logrende hale, men den er heller ikke afvisende. Kan være udfordrende i forhold til andre hunde.
Behov

Adræt, men ikke specielt motionskrævende. Men den har det bedst med også at få lov til at løbe frit. Øvelser, der styrker samarbejdet og lærer hunden at komme, når der bliver kaldt, skal trænes og belønnes dagligt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Jagtlysten er stærk, og det kræver tidlig og vedholdende træning at lære hunden at komme tilbage, når den har fået fært af vildt. Spiselige belønninger virker som regel bedst, mens hårdhed og mange gentagelser har en negativ virkning.
Aktivitetsniveau og handleradius

Bør tidligt vænnes til fremmede mennesker og hunde. Tilpasser sig gerne familiens aktivitetsniveau og er en god selskabshund hos mennesker, der forstår at fastlægge lederskabet og give den social nærhed, kontakt og mentalt stimulerende opgaver.
Pels og pleje

Pelsen er kort, tæt, glat og glansfuld, og den kræver kun ubetydeligt arbejde med børste eller et fugtigt vaskeskind. Racens særpræg er ridgen på ryggen, som dannes ved, at pelsen i et ca. 5 cm bredt bælte fra skulder til hofte vokser i modsat retning af den øvrige pels.
Oprindelse

Udviklingen af nutidens race begyndte formodentlig, da hollandske indvandrere kom til Cape-kolonien i det sydlige Afrika omkring 1650. Deres medbragte jagt- og vagthunde blandede sig med indfødte stammers jagthunde, som netop havde den karakteristiske hårkam på ryggen. Racens oprindelige funktion var - oftest i grupper på to eller tre - at spore storvildt (især løver) og med mod og adræthed fastholde dets opmærksomhed, indtil jægeren nåede frem. I dag er den næsten udelukkende selskabshund.

Rhodesian Ridgeback

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • AD-krav: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel AD-status registreret i DKK.
    En hund med AD grad 3 kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være AD fri (grad 0)
  • Dermoid Sinus: friattest skal foreligge inden ID-mærkning af hvalpene. Påvises Dermoid Sinus hos en hvalp, stambogsføres den med AVLSFORBUD.
    Attesten findes nederst og klubbens Dermoid Sinus tjekkere oplyses på denne side: https://ridgebackklub.dk/til-opdraettere/dermoid-sinus-check-af-hvalpe/
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal før parring have en HD status A, B eller C registreret i DKK
  2. Begge forældredyr skal før parring have en AD status 0 eller 1 registreret i DKK
  3. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good

Indført 1. januar 2013

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem