MENU

0 Hvalpe til salg

Riesenschnauzer, peber/salt

Vagtsom og modig, men samtidig ligevægtig. En vagtsom beskytter af alt, hvad der er den betroet. Generelt tålmodig og overbærende over for børn. Mindre tolerant over for andre hunde, specielt kan hanhundene være noget stridbare i forholdet til hinanden. Egnet som familiehund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring.

Riesenschnauzer, peber/salt

Om racen

Størrelse

Stor

Højde

60-70 cm for begge køn.

Temperament

Selvstendig

Vægt

35-45 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Tyskland.

Farver

Sort med sort underuld eller peber/salt i forskellige nuancer og med sort maske.

Internationalt racenavn

Riesenschnauzer.

FCI Gruppe

Gruppe 2 – Schnauzere, pinschere, molosser og sennenhunde

Riesenschnauzer, peber/salt

Leksikon

Mentalitet

Vagtsom og modig, men samtidig ligevægtig. En vagtsom beskytter af alt, hvad der er den betroet. Generelt tålmodig og overbærende over for børn. Mindre tolerant over for andre hunde, specielt kan hanhundene være noget stridbare i forholdet til hinanden. Egnet som familiehund hos aktive mennesker med nogen hundeerfaring.
Behov

En kraftfuld og robust race, som kræver rigeligt med motion og mange opgaver, som kan stimulere hunden mentalt. Desuden behøver den et godt socialt liv med tæt kontakt til mennesker.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Intelligent, arbejdsvillig og lærenem. Skal opdrages meget konsekvent, men absolut ikke hårdhændet. Især skal unoder stoppes, inden de når at udvikle sig til dårlige vaner. Racen er meget alsidig og velegnet til alle tjenestehundeopgaver.
Aktivitetsniveau og handleradius

Aktiv og glad for at bevæge sig frit. Ikke rastløs, snarere besindig. Som voksen er den ret rolig, når man tager racens baggrund og størrelse i betragtning. Ikke altid lige villig til at følge ejerens anvisninger, men holder dog relativt nær kontakt.
Pels og pleje

Pelsen består af en tæt underuld og en ikke for kort dækpels, som er ru, hård og tæt tilliggende uden at være pjusket eller bølget. Hunden skal børstes jævnligt og helst have friseret øjenbryn og skæg dagligt. Pelsen trimmes to til fire gange om året og fælder ikke.
Oprindelse

Schnauzeren menes at være baggrunden for den store variant såvel som for den lille. Riesenschnauzeren er antagelig skabt på basis af særlig store individer, som blev parret med sydtyske bondehunde med blandet baggrund samt med sort grand danois. Den var først slagternes kvægdriver, senere blev den vagthund for andre transporter. Den havde ikke nogen præcis arbejdsopgave, og racen var længe om at blive etableret og anerkendt. Det skete først i 1923, da politi og militær fik øje for den.

Riesenschnauzer, peber/salt

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Riesenschnauzer, peber/salt

Dokumenter

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B)
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Indført 1. januar 2013

Varianter

Riesenschnauzer, Peber/Salt, Riesenschnauzer, Sort og Riesenschnauzer, Sort/Sølv må IKKE parres sammen.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem