MENU

8 Hvalpe til salg

Schapendoes

Venlig, legelysten og livlig, vagtsom uden at være skarp og en utrættelig legekammerat for familiens børn. En tilpasningsdygtig hyrdehund, der kan arbejde selvstændigt, hvilket kan være lidt besværligt - men også morsomt. En herlig selskabshund, som også er egnet til hundesport. I reglen social over for artsfæller.

Schapendoes

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 43-50 cm. Tæver 40-47 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

14-16 kg.

Pelspleje

Højt

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Holland.

Farver

Alle farver er tilladt, men blågrå til sort foretrækkes.

Internationalt racenavn

Schapendoes.

FCI Gruppe

Gruppe 1 – Hyrde og Kvæghunde

Schapendoes

Leksikon

Mentalitet

Venlig, legelysten og livlig, vagtsom uden at være skarp og en utrættelig legekammerat for familiens børn. En tilpasningsdygtig hyrdehund, der kan arbejde selvstændigt, hvilket kan være lidt besværligt - men også morsomt. En herlig selskabshund, som også er egnet til hundesport. I reglen social over for artsfæller.
Behov

En meget aktiv hund, som dagligt skal motioneres og stimuleres mentalt - navnlig hvis den skal være alene hjemme i lang tid. Racen er en del afhængig af menneskeligt selskab.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er intelligent, lærenem og samarbejdsvillig, så indlæringen byder sjældent på problemer ud over lidt uvilje til at gøre noget på kommando. Træn tempofyldt og varieret med mange belønninger. Et spænde i pandehåret letter øjenkontakten.
Aktivitetsniveau og handleradius

Den er på en gang selvstændig og meget tæt knyttet til sin ?flok?, som den altid holder god kontakt til. Foretagsom, opfindsom og aktiv udendørs, roligere og mere afdæmpet inde. Den sætter stor pris på leg med andre hunde. Kan være noget gøende.
Pels og pleje

Hos den unge hund kan pelsplejen være omfattende. Når den færdige pels er på plads hos den voksne hund, er det tilstrækkeligt med en grundig ugentlig gennembørstning. Pelsen er lang og tæt. Den er tør, bølget eller pjusket, og den må ikke være blød og silkeagtig.
Oprindelse

Racen er lige så gammel, som den ser ud til. Antagelig er den i slægt med bearded collie og old english sheepdog på de britiske øer og briard, polski owczarek nizinny og puli på kontinentet. Under anden verdenskrig blev den arbejdsløs som fårehyrde, og den var tæt på at uddø. En hollandsk kynolog satte sig i 1953 for at opspore, hvad der var tilbage af den gamle hyrdehunderace, og frem kom de fra hver en krog, og siden er det gået stadig fremad for den lille, skægge og glade hund.

Schapendoes

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • PRA: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har et officielt DNA-test resultat for ccdc66/PRA registreret i DKK. DNA-testresultatet gælder for livstid.
    ​Hvis begge forældredyr er registreret fri for ccdc66/PRA-fri, bortfalder testkravet for ccdc66/PRA på afkommet, som herefter registreres "Fri via aner".
    • Fri: Må parres med fri eller anlægsbærer.
    • Anlægsbærer: Må kun parres med fri.
    • Påvist: Må ikke benyttes i avl.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Indført 1. maj 2012.

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt:

  1. Begge forældredyr skal inden parring være godkendt på et dansk, hollandsk, svensk, norsk eller tysk avlsgodkendelsesarrangement.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem