MENU

3 Hvalpe til salg

Siberian Husky

En siberian husky er årvågen, aktiv og udadvendt. Som familiehund er den venlig og meget social, men det er ikke nogen nem race at være ejer af. Den er reserveret, men ikke særlig mistroisk over for fremmede eller aggressiv over for andre hunde. En siberian husky fungerer fantastisk godt i flok. Det er sjældent at høre den gø, den hyler i stedet.

Siberian Husky

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 53,5-60 cm. Tæver 50,5-56 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

15,5-28 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

USA.

Farver

Alle farver er tilladt fra sort til hvid med varierede aftegninger i hovedet.

Internationalt racenavn

Siberian Husky.

FCI Gruppe

Gruppe 5 – Spidshunde

Siberian Husky

Leksikon

Mentalitet

En siberian husky er årvågen, aktiv og udadvendt. Som familiehund er den venlig og meget social, men det er ikke nogen nem race at være ejer af. Den er reserveret, men ikke særlig mistroisk over for fremmede eller aggressiv over for andre hunde. En siberian husky fungerer fantastisk godt i flok. Det er sjældent at høre den gø, den hyler i stedet.
Behov

En siberian husky har et stort behov for at løbe og bevæge sig. Den er tilbageholdende og kan udvikle skyhed, hvis den ikke tidligt får mange oplevelser og god kontakt med fremmede hunde og mennesker, børn som voksne.
Tips og trick til indlæring og håndtering

En siberian husky lærer nemt og hurtigt, men bliver sjældent specielt lydig, og den kan være noget egensindig. Afpas helst træningen efter de brugsegenskaber, der er dybt forankret i racens natur, nemlig at løbe og trække. Vær venlig og konsekvent.
Aktivitetsniveau og handleradius

En siberian husky er meget jagtivrig, og racen er med sin uimodståelig trang til at løbe noget af en strejfer, så den kan sjældent gå løs. Alene hjemme trives den bedst i flok, gerne udendørs i en rimelig stor løbegård med højt hegn, fast underlag og isoleret hundehus.
Pels og pleje

Pelsen er tydelig dobbelt med glat, blød og middellang dækpels over tæt og kraftig underuld. Den beskytter effektivt i al slags vejr. Pelsplejen er overkommelig og består i en grundig ugentlig børstning. Som hos alle polarhunde fælder pelsen kraftigt en eller to gange årligt.
Oprindelse

For et nomadefolk som tjuktjer eller chuckchi på engelsk - i det nordøstlige Sibirien var hundene i årtusinder en betingelse for, at mennesker kunne overleve i det barske klima, ofte med 1200 km til nærmeste beboelse. Første gang, man i Vesten hørte om tjuktjernes hunde, var i 1909, hvor et spand deltog i et hundeslædeløb ved byen Nome ved Beringsstrædet i Alaska. De vakte opmærksomhed ved deres hurtighed og begrænsede aggressivitet, og siberian husky blev hurtigt den mest anvendte til slædehundesport.

Siberian Husky

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Øjenkrav: Begge forældredyr skal før første parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for tegn på cataract af arvelig type (posterior polær subcapsulær cataract – bagerste polstær). Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel. En øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
  2. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Good eller være godkendt på et avlsgodkendelsesarrangement i specialklubben

Indført 1. januar 2013

Ikke godkendt farve

Bruges om farver, der er uønskede/diskvalificerende i racens standard.
Ingen farve giver avlsforbud, da fokus skal være på sundhed, temperament og genetisk variation, når hunden i øvrigt opfylder racens avlskrav.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem