MENU

8 Hvalpe til salg

Stabyhoun

Det er en jagthund, men den kan trives også som familie- og selskabshund. Det er en hengiven, blid, venlig og afdæmpet hund. Den er selskabelig og glad for kontakt med mennesker, og den er altid en veloplagt legekammerat for familiens børn. Selv om den er vagtsom, tager den gerne nysgerrigt og tillidsfuldt mod fremmede.

Stabyhoun

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner ca. 53 cm. Tæver ca. 50 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

18-27 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Holland.

Farver

Sort eller brun med hvide aftegninger.

Internationalt racenavn

Stabyhoun.

FCI Gruppe

Gruppe 7 – Stående jagthunde

Stabyhoun

Leksikon

Mentalitet

Det er en jagthund, men den kan trives også som familie- og selskabshund. Det er en hengiven, blid, venlig og afdæmpet hund. Den er selskabelig og glad for kontakt med mennesker, og den er altid en veloplagt legekammerat for familiens børn. Selv om den er vagtsom, tager den gerne nysgerrigt og tillidsfuldt mod fremmede.
Behov

Den knytter sig meget tæt til hele familien. Den behøver god kontakt, en hel del motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er meget glat for vand og ivrig efter at apportere.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Den er generelt positiv over for indlæring og nem at træne. Vær venlig og konsekvent og beløn hurtigt og varieret. Benyt gerne apporteringsøvelser som belønning. Foruden til jagt egner racen sig til andre former for hundesport, fx lydighed.
Aktivitetsniveau og handleradius

Racen er jagtglad, men ikke speciel hurtig i sit arbejde. Generelt er den lydhør over for anvisninger og holder god kontakt. Den tager desuden gerne selv initiativ til en jagt på rotter, mosegrise og muldvarpe, som den dræber hurtigt og kontant.
Pels og pleje

Pelsen er lang og glat tilliggende med tæt, vandafvisende underuld. Den beskytter godt mod vejr og vind. Pelsen fælder en del og behøver en grundig ugentlig gennembørstning og omhyggelig frisering af de mere buskede partier bag på benene og på halen.
Oprindelse

Forfædrene er formentlig middelalderens spanielagtige fuglehunde, som blev brugt ved jagt med fangstnet. Disse hunde var kendt over store dele af Europa og kan være kommet til Holland under den spanske besættelse i 1500-tallet. Gennem århundreder har racen gjort nytte som både jagthund og gårdhund især i provinsen Friesland. I 1800-tallet fik den konkurrence af settere og pointere, men den klarede sig på grund af evnen til at apportere over store afstande i vandet og dens "bløde mund".

Stabyhoun

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • HD: Afkom kan kun stambogsføres, såfremt begge forældre før parring har en officiel HD-status registreret i DKK.
    En hund med HD grad D eller E kan undtagelsesvis benyttes i avl, hvis opdrætteren vurderer, at hundens samlede bidrag til racen vil være positivt. Avlspartneren skal i så tilfælde altid være HD fri (grad A eller B).
  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældre skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være godkendt på et ”Fokkershow – Fokgeschiktheid".
  2. Begge forældredyr skal før parring være HD-fotograferet og have en officiel HD-status registreret i DKK med A, B eller C
  3. Begge forældredyr skal før parring være AD-fotograferet og have en officiel AD-status registreret i DKK med status 0 eller 1

Indført 5. april 2019

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem