MENU

0 Hvalpe til salg

Tiroler Bracke

De østrigske støverracer er større, men minder ellers meget om de tyske bracker (se side xx). Det er racer, som er skabt med to hovedformål. De er jagthunde fortrinsvis til hare og ræv, og de er eminente til eftersøgning af skadet vildt. De er udholdende og energiske jægere, som godt kan tilpasse sig livet i en aktiv familie, der er indstillet på at tilfredsstille hundens store behov for at bruge sin næse. De er ikke egnede som udelukkende selskabshunde.

Tiroler Bracke

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner 44-50 cm. Tæver 42-48 cm.

Temperament

Selvstendig

Vægt

15-18 kg.

Pelspleje

Lille

Aktivitesniveau

Højt

Hjemland

Østrig.

Farver

Rød til rødgul eller rød med sort sadel og aftegninger, begge evt. med hvide aftegninger.

Internationalt racenavn

Tiroler Bracke.

FCI Gruppe

Gruppe 6 – Drivende jagthunde og schweisshunde

Tiroler Bracke

Leksikon

Mentalitet

De østrigske støverracer er større, men minder ellers meget om de tyske bracker (se side xx). Det er racer, som er skabt med to hovedformål. De er jagthunde fortrinsvis til hare og ræv, og de er eminente til eftersøgning af skadet vildt. De er udholdende og energiske jægere, som godt kan tilpasse sig livet i en aktiv familie, der er indstillet på at tilfredsstille hundens store behov for at bruge sin næse. De er ikke egnede som udelukkende selskabshunde.
Behov

De behøver meget fysisk motion og beskæftigelse med opgaver, som de finder meningsfyldte, og som stimulerer dem mentalt. Desuden sætter de stor pris på selskab og tæt menneskelig kontakt.
Tips og trick til indlæring og håndtering

De er meget villige til at lære og til at samarbejde, men selv med den tidligste og mest vedholdende opdragelse bliver de nok aldrig ubetinget lydige. Man når langt med venlig konsekvens, variation og motiverende belønninger, men man skal ikke forvente, at en hund med den baggrund kan gå løs på områder, hvor der er vildt eller trafik. I modsætning til mange andre støvere apporterer de gerne.
Aktivitetsniveau og handleradius

Det er selvstændige hunde, som ufortrødent bevæger sig ud over store afstande. De er fantastisk sikre, når de følger et spor, og de er gode til at orientere sig og holde styr på, hvor føreren befinder sig. Til gengæld reagerer de kun dårligt på indkald, når noget har tændt deres jagtlyst.
Pels og pleje

Hårlaget er forskelligt for de tre racer. Brandlbracken er glathåret, den steiriske bracke er ruhåret, og tirolerbracken er såkaldt stockhåret. Alle tre pelstyper har underuld og beskytter godt mod vejret i de barske bjergegne. De fælder en del i overgangsperioderne, men kræver ellers kun ubetydelig pleje.
Oprindelse

Racerne er gamle, og deres baggrund er ukendt. De menes at nedstamme fra den keltiske bracke, men de er formodentlig også i slægt med tilsvarende racer fra landene længere mod øst og på Balkan. Opdrættet har altid været mere koncentreret om hundenes jagtegenskaber end om deres udseende. Først i slutningen af 1800-tallet kom der gennem organiseret avl en vis ensartethed over racerne. I hjemlandet har en national forening ansvaret for alle bracker. Den styrer avlen og sikrer bl.a., at hvalpene stort set kun bliver givet til aktive jægere.

Tiroler Bracke

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem