MENU

6 Hvalpe til salg

Welsh Springer Spaniel

Den er livsglad og charmerende med konstant viftende hale. Oftest er den venlig og hengiven, glad for at lege med familiens børn og afslappet over for fremmede og andre hunde. Den har meget jagtlyst i behold og kræver en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørs liv, hvis den skal trives som udelukkende selskabshund.

Welsh Springer Spaniel

Om racen

Størrelse

Mellem

Højde

Hanner ca. 48 cm. Tæver ca. 46 cm.

Temperament

Moderat

Vægt

16-20 kg.

Pelspleje

Mellem

Aktivitesniveau

Mellem

Hjemland

Storbritannien.

Farver

Hvid med kastanierøde aftegninger.

Specialklub

Spaniel Klubben

Internationalt racenavn

Welsh Springer Spaniel.

FCI Gruppe

Gruppe 8 – Apporterende jagthunde

Welsh Springer Spaniel

Leksikon

Mentalitet

Den er livsglad og charmerende med konstant viftende hale. Oftest er den venlig og hengiven, glad for at lege med familiens børn og afslappet over for fremmede og andre hunde. Den har meget jagtlyst i behold og kræver en familie med hundeerfaring og et aktivt udendørs liv, hvis den skal trives som udelukkende selskabshund.
Behov

Den er meget aktiv og behøver en hel del motion og mentalt stimulerende beskæftigelse. Den er også selskabelig og kontaktsøgende, og den har det ikke godt med at blive ladt for længe alene.
Tips og trick til indlæring og håndtering

Racen er selvstændig, men glad for at arbejde. Opdragelse og træning skal være lystbetonet, varieret, venlig og konsekvent. Ros virker også her bedre end ris. Nogle hunde har en tendens til at knytte sig mest til en bestemt person.
Aktivitetsniveau og handleradius

Som hvalp og helt ung kan den være yderst voldsom og stille store krav til ejerens tålmodighed. Som voksen bliver den meget mere afdæmpet. Den bør socialiseres tidligt, da enkelte af hundene kan være lidt skeptiske over for fremmede. Meget glad for vand.
Pels og pleje

Den silkeagtige pels er rød og hvid med fregner, den er glat og tilliggende med faner. Den beskytter godt og fælder moderat til middel to gange om året. Pelsen bør redes igennem én gang om ugen og to-tre gange årligt skal ører, negle, poter og faner trimmes eller klippes efter behov.
Oprindelse

Den blev anerkendt som selvstændig race i 1902, men den har eksisteret og arbejdet i Wales adskillige år tidligere. Den var jagthund, men den blev også sat til at drive kvæg og vogte får. Den er uden tvivl i nær familie med den større og kraftigere engelske springer spaniel. De blev begge betegnet som ?starters?, hvilket betyder, at de kun skulle jage vildtet op, ikke nødvendigvis apportere efter skuddet. Det er imidlertid en disciplin, som begge racer i dag udfører med stor effektivitet.

Welsh Springer Spaniel

Find en opdrætter

På koebhund.dk får du som kommende hvalpekøber mulighed for at komme i kontakt med Danmarks dygtigste og mest engagerede opdrættere indenfor alle hunderacer. Her kan du lede efter opdrættere af specifikke racer – eller du kan se, hvilke opdrættere på tværs af samtlige racer, der har hvalpe i nærheden af dig.

Vælg din hvalp og dens opdrætter med største omhu. Brug tid på at finde en opdrætter, du har tillid til og en god dialog med men husk, at opdrætteren også har ret til at sige nej - og de fleste opdrættere ønsker at se deres hvalpekøbere an, før de indgår aftale om salg af en hvalp.

Hundeweb.dk

Avlskrav

  • Testikelstatus: Det skal på behørig vis dokumenteres, at faderen til et hvalpekuld har normale testikler på normal plads.
    Dette kan dokumenteres ved hjælp af en dyrlægeattest eller en præmiering på en FCI/DKK anerkendt udstilling/Eksteriørbedømmelse.
  • Etiske regler for avl: DKK’s etiske regler for avl af fysisk og mentalt sunde hunde skal være overholdt. Se reglerne her

Der henvises herudover til DKK’s stambogsføringsregler. Se reglerne her

Avlsanbefalinger:

For at få Basis+ stambøger skal følgende, udover ovenstående avlskrav, være opfyldt

  1. Begge forældredyr skal før parring have HD status A, B eller C registreret i DKK.
  2. Begge forældredyr skal før parring være øjenundersøgt af et medlem af Den Danske Dyrlægeforenings øjenpanel eller anden af DKK godkendt øjendyrlæge og fundet fri for PRA og arvelig katarakt (1. Posterior polær subcapsulær katarakt – bagerste polstær – eller 2. Cortical katarakt – katarakt i linsens bark). Undersøgelsen kan tidligst foretages når hunden er 12 måneder gammel og en øjenattest må ikke være mere end 12 måneder gammel på parringstidspunktet.
    Hunde, der er øjenundersøgt og fundet fri for PRA og arvelig katarakt efter det fyldte 8. år, vil blive betragtet som permanent frie og vil ikke skulle øjenundersøges yderligere for at overholde avlsanbefalingerne.
  3. For øvrige øjensygdomme gælder, at forældredyrene ikke må være registreret med samme øjensygdom i DKK. Undtaget herfra er distichiasis.
  4. Begge forældredyr skal før parring være præmieret på en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller være eksteriørgodkendt på en eksteriørbedømmelse

Indført 1.4.2019

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRSPDK22 Handelsbetingelser Fortrydelsesformular

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem