MENU

HD, AD og OCD

Nedenfor kan du finde proceduren for hvordan du forholder dig, når din hund skal undersøges for HD/AD og/eller OCD. Vær opmærksom på at danskejede hunde skal være stambogsført i Danmark for at blive bedømt for HD/AD/OCD.

Hvordan gør jeg?

Skal din hund have taget HD, AD eller OCD røntgenbilleder skal du følge nedenstående procedure.

  1. Vær OBS på hundens alder
    Din hund skal have en vis alder, før den kan få en officiel status for HD, AD og OCD. Det skyldes, at knogler og led skal være tilstrækkeligt udviklede.
    AD og OCD:
    Alle racer kan fotograferes og bedømmes fra 12 måneders alderen
    HD:
    Hovedparten af racerne kan fotograferes og bedømmes fra 12 måneders alderen.
    Visse store racer (gigantracer) har dog en minimumsalder på 18 måneder.
  2. Aftal tid med dyrlægen
    Lav en aftale med den dyrlæge, der skal røntgenfotografere din hund. Det er kun de dyrlæger, der har deltaget på et kursus og skrevet under på en aftale med DKK, der kan indsende billeder til bedømmelse. Aftalen indeholder bl.a. et krav om, at de optagne billeder altid skal indsendes til bedømmelse
  3. Køb en rekvisition
    Inden en hund kan røntgenfotograferes, skal ejeren (eller dyrlægen) købe og udskrive en rekvisition.
    Rekvisition købes på www.hundeweb.dk – har du ikke en brugerprofil, skal du oprette dig som bruger, før du kan købe rekvisitioner
    På rekvisitionen er angivet et sagsnr., som skal indfotograferes på billedet.
    Det er således ikke muligt at optage billeder, før der er købt rekvisition.
  4. Bestem hvordan du vil modtage resultatet
    Når du køber rekvisitionen skal du samtidig bestemme om du vil modtage din hunds resultat via post eller e-mail.
  5. Tag til dyrlægen på den aftalte dag
    Hunden undersøges ved at dyrlægen tager et røntgenbillede af hofte-, albue- eller skulder leddene.
    Hunden ligger på et røntgenbord, mens billedet bliver taget. Ved HD-fotografering ligger hunden på ryggen, mens ved OCD- og AD-fotografering ligger hunden i sideleje.

    Der er krav om, at hunden skal være bedøvet eller have fået afslappende medicin (være sederet) under optagelsen. Formålet er at sikre tilstrækkelig afslapning af musklerne og dermed et så retvisende resultat som muligt.
    Dyrlægen skal skrive på HD rekvisitionen, hvilken type sedation eller narkose, der har været anvendt ved optagelsen af fotos.
    Dyrlægen skal sikre hundens identitet ved at aflæse hundens ID-nummer (tatovering eller chip) på hunden og bekræfte det aflæste nummer på rekvisitionen.
  6. Tjek rekvisitionen
    Hundeejeren skal læse rekvisitionen og sikre sig, at den er udfyldt korrekt, før han eller hun underskriver den.
    Herefter indsender dyrlægen røntgenbillederne og HD rekvisitionen til Veterinær Billeddiagnostik på KU/SUND. Hvis der er tale om digitale billeder kan de uploades elektronisk direkte til KU/SUND. Det kræver blot at dyrlægen på forhånd har rekvireret et link på HD-kons@sund.ku.dk
  7. Modtag resultat
    Når billederne er bedømt, og din hunds resultat foreligger, modtager du resultatet på enten e-mail eller via posten, alt efter hvad du har valgt, da du købte din hunds rekvisition.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem