MENU

Roskilde 20.-21. september 2025

Book din standplads til Roskilde. Være opmærksom på at hvis du ønsker strøm skal du vælge det produkt der hedder med strøm. Udstillingen er udendørs.

Firmanavn *

CVR nummer

Book en stand

Øg din synlighed ved vores hundeudstilling i Roskilde den 20. - 21. september 2025

Grib chancen for at præsentere din butik på vores populære hundeudstilling, hvor du vil møde et dedikeret publikum af hundeelskere. Dette er en enestående mulighed for at styrke relationerne til både nye og loyale kunder. Mød dem ansigt til ansigt, præsenter dine produkter, og udnyt chancen til at tilbyde eksklusive messetilbud. Med en standplads får du direkte adgang til hjertet af hundeverdenen og nye kunder.

Udstillingen i Roskilde i efteråret er en stor begivenhed, hvor der blandt andet konkurreres om den eftertragtede titel "Københavnsvinder," som tildeles den bedste hanhund og tæve med CK i hver race. Med over 300 hunderacer og forventede 3000 tilmeldte hunde per dag, vil du være omgivet af et stort og engageret publikum.

Standpladserne er strategisk placeret omkring Store Ring, hvor alle de afsluttende konkurrencer finder sted. Dette område er også hjemsted for mad- og kaffevogne, hvilket gør det til et naturligt samlingspunkt for publikum og hundeejere.

Vi ser frem til at tilbringe en fantastisk weekend sammen med dig i hundenes tegn.

Læs mere om udstillingen her

Oftest stillede spørgsmål

Hvor mange besøgende har I på en udstilling?

Det svinger lidt alt efter om det er en dobbelt udstilling eller en, hvor racerne er fordelt på lørdag og søndag.
Denne 3 dags udstilling, forventes der omkring 6.000 tilmeldte hunde, fordelt over de tre dage.

Hvornår skal jeg senest booke min stand?

Du skal booke din stand senest 6 uger før det arrangement du vil deltage på.

Størrelse på stande

Udendørs standpladser er 6m dybe, og skal minimum være 2m i længden.

I Roskilde etableres samtlige standpladser udendørs på græs. Alle udstillingsringe vil ligeledes blive placeret udendørs

Regler for opbygning af stand

Det er ikke tilladt at placere salgs- og/eller reklameartikler foran standens facade linje.

Ved gentagende overtrædelser af dette forbud, kan dette få konsekvenser for deltagelsen på DKK’s udstillinger.

Det er kun tilladt at uddele materiale fra egen stand, ligesom personligt/opsøgende salgsarbejde kun må udføres fra egen standplads.

Generelt for alle udendørs udstillinger

Alle telte skal have en dansk sikkerhedsgodkendelse, som skal hænge synligt i teltet. Lejer du et telt fra et udlejningsfirma, skal du huske at bede dem levere sikkerhedsgodkendelsen med.

Telte/salgsvogne uden dansk sikkerhedsgodkendelse, må kun anvendes hvis de er under 50 kvm. og har en afstand på 5 meter, på alle sider, til alt omkringliggende.

Har I ikke et dansk godkendt telt/salgsvogn, skal I oplyse dette ved jeres bestilling så vi kan tage højde for det mht. til jeres placering.

Stande uden dansk sikkerhedsgodkendelse

Som løsning på dette kan vi tilbyde 2 muligheder for jer, der ikke har dansk godkendte telte/markiser eller andre overdækninger:

Hvis I ønsker at ligge sammen med de andre stande, vil I blive opkrævet standleje for 20 kvm. ekstra, for at kompensere for de ekstra vi skal holde fri på hver side. (I betaler kun for den ene side). Disse 20 kvm skal holdes frie og må ikke bruges som salgsområde. I din ordre bestilles det antal kvm. der skal bruges til teltet/vognen.

Ønsker I ikke at betale for de 20kvm. ekstra, kan vi tilbyde at finde en placering et andet sted på udstillingsområdet, hvor jeres telt/salgsvogn overholder Disse steder kan skifte fra gang til gang, afhængigt af hvor det er muligt i vores planlægning. Den vil kunne komme til at ligge i den anden ende af pladsen, i forhold til de andre standlejere.

Parkering

Der bliver udsendt én parkeringstilladelse til officials området, pr. stand, pr. udstilling. Øvrige biler henvises til gæsteparkering.

Partoutkort

Hver stand modtaget 4 stk. partoutkort.

Fortrydelsesret

Afbestilling af standplads kan senest finde sted 5 uger før udstillingen. Afbestilling senere end 5 uger før udstillingen medfører fuld betaling af grundbeløb samt det bestilte stand areal. Afbestilling af standplads skal foretages skriftligt.

Fristerne kan ikke afviges.

Kontakt DKK

Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15

Bank

Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21

Min side Presse Eksteriørdommer Dyrlæge Regler og instrukser Blanketter Specialklubber Privatlivspolitik Klubsystemer Få rabat som DKK medlem