DKK åbner nu op for en generel mulighed for at få en hund bedømt af en autoriseret dommer uden at skulle deltage på udstilling.
DKK har således truffet aftale med nedenstående dommere om, at hundeejere gerne må kontakte dem direkte for at træffe aftale om at få foretaget en eksteriørbedømmelse privat hos dommeren.
Følgende dommere er med i ordningen:
Hunden skal være fyldt 9 måneder for at få foretaget bedømmelsen. Pudler og gravhunde skal dog være fyldt 15 måneder i forhold til omregistrering af størrelse.
Alt efter race, specialklub og formål med bedømmelsen kan der være andre alderskrav, der er gældende. Det er derfor hundeejerens egen opgave og ansvar at sikre sig, at hunden har opnået den krævede alder for bedømmelse i forhold til det, der skal godkendes.
Hundeejeren skal medbringe hundens stambog eller anden form for identifikation.
Vi opfordrer til, at antallet af fremmødende personer til eksteriørbedømmelsen begrænses til 1 person pr. hund eller så få personer som muligt.
Ved bedømmelsen sørger dommeren for at scanne hundens ID-nummer og notere dette på resultatlisten, så vi sikrer, at ”den rigtige hund” bliver bedømt.
Mange vil benytte sig af muligheden for at få en eksteriørbedømmelse for at kunne opfylde et eksteriørkrav i avlsanbefalingerne, så man kan opnå en stambog med påtegning (BASIS+).
Andre benytter primært eksteriørbedømmelserne til hunde, der ikke kan udstilles, f.eks. fordi de er blevet klippet ned eller af anden årsag ikke er i udstillingspels, eller fordi hunden har pådraget sig en skade, som gør, at den ikke kan udstilles (f.eks. fået fjernet et stykke af halen). Her eksteriørbedømmes hunden oftest for at afgøre, om den er racetypisk i forhold til avl, eller for at afgøre, om hunden er registreret med korrekt farve eller variant (typisk hårlag eller størrelse).
Du skal være opmærksom på, at ændring af variant KUN er muligt for en håndfuld på forhånd definerede racer, og at man KUN kan skifte variant, hvis dette er nævnt ved opslag på den pågældende races side på hundeweb.dk under Raceinfo & Avls/Sundhedskrav.
Ligesom på udstillingerne er dommerens afgørelse inappellabel.
I tilfælde, hvor eksteriørbedømmelsen danner basis for omregistrering til DKK fra en anden organisation, kan hunden højst eksteriørbedømmes 2 gange.
Hunde, som importeres til Danmark, kan først eksteriørbedømmes, når de har fået et dansk registreringsnummer. Det vil sige, at man ikke kan deltage i eksteriørbedømmelse udelukkende med den bekræftelse, man modtager fra DKK, når hundens stambog er indsendt til importregistrering.
Prisen for at få foretaget en eksteriørbedømmelse er kr. 600,-, som skal indbetales kontant eller via Mobile Pay hos den dommer, der foretager bedømmelsen.
DKK har modtaget en række uddybende spørgsmål om eksteriørbedømmelser fra medlemmerne. Vi har derfor udarbejdet en "Oftest stillede spørgsmål og svar", som du kan læse herunder:
Nej, der gives udelukkende en kvalitetsbedømmelse med én af følgende præmieringer: Excellent, Very Good, Good, Sufficient, Disqualified eller Cannot Be Judged.
Ved en eksteriørbedømmelse vurderes hunden ud fra racens standard. Det vil sige, at dommeren sammenligner med racestandarden, når han/hun gennemgår hunden for at vurdere hundens kvalitet, og bedømmelsen ender med, at hunden tildeles en præmiering. Dette svarer til det, der på udstilling kaldes en kvalitetsbedømmelse.
På udstilling går hunden videre til en konkurrencebedømmelse, hvis den har fået Excellent eller Very Good i kvalitetsbedømmelsen. Her konkurrerer hundene imod hinanden, og det er i de forskellige steps i løbet konkurrencebedømmelsen, at man tildeler CK, certifikat, Bedst i Køn, m.v.
Ved en eksteriørbedømmelse er der ingen hunde at konkurrere med, og derfor er der ingen konkurrencebedømmelse.
Når det drejer sig om danske championater, så tæller resultatet af en eksteriørbedømmelse på lige fod med et udstillingsresultat.
For eksempel: For at opnå Dansk Hyrdehundechampionat skal en Border Collie (ud over at have opnået 3 x 85 points i klasse 3 på Border Collie Klubbens hyrdehundeprøve) have opnået mindst præmieringen Good på en FCI-anerkendt udstilling. Her tæller præmieringen Good opnået på en eksteriørbedømmelse til opnåelse af det pågældende championat. På samme måde tæller eksteriørbedømmelserne til alle øvrige danske championater, hvis der er krav om opnåelse af en udstillingspræmiering. Dette kunne for eksempel være et sporchampionat eller et brugschampionat.
Bemærk, at de danske prøvechampionater har forskellige krav fra race til race. Om der for eksempel er udstillingspræmiering eller ej for opnåelse af sporchampionat, afhænger af hvilken race der er tale om.
Når det drejer sig om internationale championater, så er det FCI, der her har retten til at bestemme over championatet, og her tæller DKK’s eksteriørbedømmelser ikke.
For eksempel: Drejer det sig om det internationale agilitychampionat, så er kravet mindst præmieringen Good på en international udstilling, så derfor kan eksteriørbedømmelsen ikke bruges. Det er FCI, der fastsætter disse regler.
Da det her også drejer sig om danske stambøger og danske resultater, så tæller eksteriørbedømmelsen på lige fod med et udstillingsresultat.
For god ordens skyld skal vi her lige understrege, at DKK ikke går ind og ændrer i de vedtagne krav for hverken Basis+ stambog eller optagelse i en klubs avlsregister eller lignende.
Det betyder blot, at hvis der i betingelserne for førnævnte findes et præmieringskrav, f.eks. opnået Very Good, så tæller et Very Good opnået på eksteriørbedømmelse på lige fod med et Very Good opnået på en FCI-anerkendt udstilling, og hvis der er tilknyttet et alderskrav til præmieringskravet, så gælder dette alderskrav naturligvis stadigvæk.
I Hundedatabasen (den nye) finder man resultatet inde på hunden under Udstillingsresultater, fanebladet ”Eksteriør”.
I den gamle Hundedatabase finder man resultatet inde på hunden i fanebladet ”Prøver”.
I Update finder man resultaterne ved at søge på en bestemt race i feltet "Race" samt søge på ”Prøver” i feltet Emne, og så skal man selvfølgelig lige indtaste et datointerval.
Dansk Kennel Klub
Parkvej 1
2680 Solrød Strand
56 18 81 00
post@dkk.dk
CVR 11 88 18 15
Betalinger til Dansk Kennel Klub
Reg. nr.: 9070 Konto: 1639581302
IBAN-nr: DK3090701639581302
SWIFT-kode: VRAADK21