Elektroniske kataloger på DKK´s udstillinger
DKK går fra og med udstillingsåret 2018 over til at lægge udstillingskatalogerne online på hjemmesiderne hundeweb.dk og dkk.dk.
Katalogerne vil jf. FCI’s bestemmelser være tilgængelige 2 timer før bedømmelsesstart på DKK’s udstillinger, og det er ganske gratis.
Årsagen til dette skridt er, at katalogsalget er gået betydeligt ned, siden DKK gik over til elektroniske kritikker, og derfor skulle salgsprisen på katalogerne sættes ganske meget op for at dække omkostningerne til opsætning og trykning.
Vi håber, I alle vil tage godt imod de gratis elektroniske kataloger!