In Memoriam

Søndag den 15.4. 2018 sagde Jørns krop fra midt i dennes eget hjem. Han var meget alene de sidste par år… Akkurat som han var det denne sørgelige dag. Men hans elskede og trofaste ruhårede hønsehund Ulla passede på ham, efter han faldt om på gulvet på grund af en blodprop i hjernen og var således håbløst alene. Jørn blev fundet mange timer senere og hans liv stod ikke til at redde. Kort tid senere afgik han ved døden på hospitalet.

Jørn blev 67 år og var født på Sønderup Mølle Dambrug ved Års. Efter en opvækst med jagt og jagthunde var han vidne til sin fars køb af en ruhåret hønsehund. Jørn ville personligt prøve markprøvesporten og cyklede alene til sin første markprøve 13-14 år gammel – her blev gløden for jagthundesagen tændt. En glød, eller måske rettere en ild, blev tændt, og den har flammet lige til det sidste.

Hans kendskab til hele jagthundesagen var enorm, og det samme kan man sige om jagt i ordets bredeste forstand. Jørn var i besiddelse af en glimrende hukommelse – eller klæbehjerne - og der fandtes vel ikke hans lige i Ruhårsklubben mht. til paratviden om resultater, stamtavler og almen anatomisk viden om denne hans yndlingsrace.

Jørn var skarp i blikket og i replikken. Han kunne på få sekunder ”gennemskue” en hund i udstillingsringen. Uden at tage munden for fuld kunne man sige, at med hans tilstedeværelse ved ringside var der ofte mindst lige så megen ekspertise udenfor ringen som inde i ringen. Han sagde ofte sin mening højt, og betegnedes derfor af flere som værende kontroversiel.

Her rammer vi helt til kernen i hans liv, når han til tider ragede lidt op over mængden, som klubbens tidligere formand Flemming Thune-Stephensen skriver på Facebook, og han fortsætter: ”Man bliver let til skydeskive, og det undgik Jørn heller ikke. Utallige er de rygter om og beskyldninger mod Jørn, der gennem tiden er bragt til torvs, men karakteristisk er det, at der aldrig er ført dokumentation endsige bevis for nogen af dem.” Og som Jørn selv sagde det, så har han altid forsøgt – på mere end 550 markprøver, schweissprøver og slæb og apporteringsprøver – at hundeførerne skulle få det bedst mulige resultat. Dette kan være gradbøjet og opfattet forskelligt at deltagerne, men når alt gøres op, fik alle vel de samme muligheder!

Jørn startede sin kennel Dambo i 1970 og har opdrættet godt et dusin champions med udgangspunkt i Nordsøens Bella, som i lige morlinje fik Dambos Hella og derefter kom datteren Etna og sluttelig INTCH. Dambo Kluki samt Dambo Milie. Endvidere havde Jørn den i avlen flittigt benyttede DKCH Nyramskovs D. Gismo. Gennem sine 22 kuld blev Gismo far til flere Jagtchampions og 2 internationale ditto. Endvidere har Jørn vundet Fuldbrugsprøven flere gange med Dambo Hella.

Jørn var schweissdommer og optaget i Schweiss-registeret som hundefører. Organisatorisk har Jørn siddet 8 år i DKK´s udvalg for Stående Jagthunde samt Slæb-og apporteringsprøve-udvalget under DJU. I forbindelse med FCI-Verdensmesterskaberne i Danmark har Jørn ydet en stor indsats, og specielt VM i 2016 var aldrig blevet til virkelighed uden hans kæmpemæssige arbejdsindsats.

Jørn er hædret med DKK´s Hæderstegn og Hans Israelsen sølvnål i 1988. Han har endvidere ydet en stor indsats i forbindelse med fremstilling af filmen om den ruhårede hønsehund. En kæmpe er faldet, og hans indsats vil blive husket. Den Jørn, som jeg kom til at samarbejde med, var slet ikke den stædige, seje og selvsikre Jørn jeg fra tidligere mente at kende, men derimod reelt et følsomt menneske, som oprigtigt kunne bekymres over modgang og magtede (læs: ønskede) heller ikke som tidligere i livet at kæmpe tilbage… Han var forandret og levede sine sidste år langt fra tidligere tiders væremåde.

Tak for samarbejdet, Jørn.

Æret være Jørn Lund-Thomsens minde.

Erik Petersen

Dansk Kennel Klub har bedt Jørn Lund-Thomsens mangeårige ven, Erik Petersen, skrive ovenstående mindeord.